Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan undgår du højresvingsulykker

I weekenden blev en ung kvinde dræbt af en højresvingende bus midt i København. Transportminister Pia Olsen Dyhr efterlyser nu gode redskaber til at komme de tragiske ulykker til livs. Her er en række gode råd.

Lørdag eftermiddag døde 20-årige Alexandra Sissecki i en højresvingsulykke her i krydset ved Store Kongensgade og Dronningens Tværgade midt i København. Siden da har familie og pårørende tændt lys og lagt blomster ved ulykkesstedet.
Lørdag eftermiddag døde 20-årige Alexandra Sissecki i en højresvingsulykke her i krydset ved Store Kongensgade og Dronningens Tværgade midt i København. Siden da har familie og pårørende tændt lys og lagt blomster ved ulykkesstedet.

Flere end 50 stearinlys står tændt på den kolde asfalt lige dér, hvor 20-årige Alexandra Sisseck mistede livet.

Trafikken ruller forbi, som den plejer midt i København, men en gruppe venner og pårørende står som forstenet på fortovet. Nogle har tårer i øjnene. Andre krammer hinanden. Tavse betragter de blomsterbuketterne, som ligger langs kantstenen.

Lige her i krydset mellem Store Kongensgade og Dronningens Tværgade i Indre København blev den 20-årige Alexandra Sisseck dræbt lørdag eftermiddag. En turistbus overså hende, da hun kom cyklende ad Store Kongensgade, og hun blev dræbt på stedet.

Dermed har højresvingsulykker nu kostet mindst syv personer livet i årets første ni måneder. Til sammenligning blev tre personer dræbt hele sidste år.

Lastbiler dræber oftest

Fra 2008 til 2012 var almindelige personbiler involveret i 1.300 højresvingsulykker, men kun i to tilfælde blev cyklisten dræbt. I samme periode var lastbiler og busser indblandet i 91 højresvingsulykker, hvoraf 24 kostede cyklisten livet. Det viser tal fra Vejdirektoratets uheldssystem.

Kvinder er oftest indblandet i ulykkerne, og det er som regel en kombinationen af høje lastbiler med blinde vinkler og uopmærksomhed hos chaufføren, der får fatale konsekvenser:

»Stort set alle ulykkerne kunne være undgået, hvis lastbilchaufføren havde orienteret sig mere grundigt,« siger Pernille Ehlers, specialkonsulent hos Rådet for Sikker Trafik.

Sven Krarup Nielsen, som er formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, supplerer:

»Der er stadig lastbilchauffører, som kører rundt med snavsede spejle eller spejle, der ikke er ordenligt indstillet.«

Gode råd til cyklister:

Lastbilchaufføren har et ansvar for at orientere sig grundigt, inden et højresving, men cyklister kan nemt blive overset. Derfor lyder rådene fra Rådet for Sikker Trafik:

▪ Hold øje med, om der kommer en lastbil bag dig, inden du cykler ud i et kryds.

▪ Det koster nogle sekunder, men bliv eventuelt bag ved lastbilen, indtil den er svinget til højre.

▪ Hvis der er cykelsti, så kør helt frem til fodgængerfeltet og få øjenkontakt med den ventende lastbilchauffør, så du ved, at I har set hinanden.

▪ Vær særligt opmærksom, hvis du er den eneste cyklist ved lyssignalet. Så er risikoen for at blive overset nemlig større.

Den blinde vinkel ved højresving:

Kravene til lastbiler er ens i hele EU: Ud over det almindelige, store sidespejl, skal lastbiler være udstyret med et såkaldt nærzonespejl, der viser området lige under førerhusets højre side, og et vidvinkelspejl, som bruges når lastbilen svinger. Desuden må der ikke stå ting i forruden, som hindrer chaufførens udsyn.

På trods af længere tids eksperimenter med advarselssensorer og lignende teknisk udstyr er teknikken endnu ikke tilstrækkeligt udviklet, mener Trafikstyrelsen.

»Problemet kan for eksempel være, at alarmen går, hvis en lastbil kører forbi fast vejudstyr som for eksempel et vejskilt eller en skraldespand. Vi tror, at fremtidens løsning er billedgenkendelse, hvor systemet selv kan genkende mennesker ved at identificere deres omrids og bevægelser,« forklarer bilinspektør Victor Hollnagel, som i 2006 var medforfatter til Havarikommissionens rapport om netop højresvingsulykker.

Trafikregulering

Til gengæld kan man relativt simpelt forebygge højresvingsulykker ved at foretage mindre ændringer i stregerne på asfalten. For eksempel:

▪ Tilbagetrukket stopstreg for alle køretøjer sådan at cyklisterne holder for rødt længere fremme end bilisterne – og dermed er mere synlige.

▪ Ligeudbaner for cyklister og separate højresvingsbaner til bilister som er placeret på indersiden af cykelstien.

▪ Rumleriller i højresvingssporet, som minder bilisterne om at være opmærksomme på cyklisterne.

▪ Dioder langs kørebanen, som advarer højresvingende bilister ved at blinke når cyklister på cykelstien nærmer sig krydset.

▪ Desuden kan man sætte trafikspejle op i lyssignalerne, så lastbilchaufførerne får bedre udsyn.

▪ Man kan også lave lyssignaler, som først afvikler den ligeudkørende cykeltrafik og derefter den højresvingende biltrafik.

▪ Eller man kan indføre obligatorisk orienteringsstop (se videoen neders) for lastbiler, som betyder at de må køre lidt frem i krydset, hvor de så skal standse op, inden de svinger til højre. Dermed er eventuelt usete cyklister kørt forbi.

Transportministeren efterlyser gode ideer

Netop obligatorisk orienteringsstop er ét af de værktøjer som transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) nu vil se nærmere på. Sammen med justitsminister Morten Bødskov (S) er hun i færd med at undersøge, om der kan gøres mere for at forhindre højresvingsulykker, og hun vil snarest muligt indkalde alle trafikale aktører til et idémøde.

I Store Kongensgade-krydset hvor 20-årige Alexandra Sisseck blev dræbt er der hverken trafikspejle, blå cykelrute eller tilbagetrukne stoplinjer i krydset. Til gengæld er cykelstien afbrudt nogle meter inden krydset sådan at cyklister og højresvingende biler flettes sammen.

Det er en sikkerhedsmodel, som ifølge Vejdirektoratet mindsker risikoen for højresvingsulykker, men som blomsterne i vejkanten ved Store Kongensgade vidner om, er der ingen garantier i trafikken.

Sådan ser et orienteringsstop ud:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.