Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan skal asylcentre spotte radikalisering

Danske asylcentre får for første gang en manual til at håndtere mistanke om radikalisering blandt en eller flere beboere. Et fornuftigt greb, men langt fra en skudsikker plan, vurderer ekspert.

Manualen fra Udlændingestyrelsen kommer samme dag som Integrations-, Udlændinge- og Boligudvalget indleder en høring om netop forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering (arkivfoto).
Manualen fra Udlændingestyrelsen kommer samme dag som Integrations-, Udlændinge- og Boligudvalget indleder en høring om netop forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering (arkivfoto).

Fremover skal der ikke være tvivl om, hvordan og hvor meget danske asylcentre skal indberette, hvis de har mistanke om, at en eller flere beboere er radikaliserede eller i risiko for at blive det.

Derfor har Udlændingestyrelsen netop udsendt indberetningsskemaer samt en fælles vejledning til, hvordan personalet på centrene skal forholde sig til radikaliseret adfærd.

Men selvom ideen er god, er det langt fra sikkert, at man med skemaerne kan opfange radikaliserede personer eller grupperinger. Sådan lyder vurderingen fra terror- og radikaliseringsforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Ann-Sophie Hemmingsen.

Ekspert: »Ikke en skudsikker plan«

»Det store spørgsmål er, om det er muligt at stille de rigtige spørgsmål (i indberetningsskemaet, red.). Hvis man har taget erfarne folk, som er vant til at arbejde i et asylcenter, med på råd i forhold til, hvad der er normalt i den sammenhæng, kan man godt være kommet et stykke, men dybest set er det ikke en skudsikker plan,« siger hun og uddyber:

»Hvis der kommer personer, som er her på en mission og skjuler sig som flygtninge, så vil de være meget bevidste om, hvad de foretager sig, og være opmærksomme på ikke at foretage sig noget åbenlyst, der vil få dem indberettet.«

Indberetningsskemaet omhandler både chikane af beboere og mistanke om radikalisering, herunder også hvis »personer udefra opsøger centerets beboere med henblik på at påvirke disse i ekstremistisk eller radikaliseret retning,« fremgår det af vejledningen.

I indberetningsskemaet skal personalet derfor blandt andet tage stilling til, om den indberettede person mistænkes for at være radikaliseret. Hvis det er tilfældet, skal de forholde sig til, hvordan det gør sig gældende:

Berlingske er i besiddelse af hele indberetningsskemaet og den dertilhørende vejlening, men offentliggør ikke hele materialet af hensyn til, at personer som ønsker at omgås asylcentrenes registrering kan finde inspiration til, hvordan det kan gøres, ved at se hele manualen.

Ingen »standardprofil«

Et af de helt centrale elementer ved indberetningsskemaerne er ifølge forskeren, at begrebet radikalisering bliver præciseret.

»Det er på mange måder positivt, at der kommer noget ensretning, for det letter det ansvar, man lægger på frontpersonalet. Hvis der er ens retningslinjer, tager man lidt af det individuelle ansvar væk, som de ellers står med, hvis de bare får at vide, at de skal holde øje med et fuldkomment diffust begreb som radikalisering,« siger Ann-Sophie Hemmingsen.

Ifølge manualen er radikalisering en proces, hvor en person gradvist »accepterer anvendelse af vold, opfordring til vold eller andre voldelige midler og økonomisk støtte til voldelige grupper for at opnå politiske, religiøse eller ideologiske mål«.

Det bliver desuden fremhævet, at der ikke findes »en standardprofil«, men at der typisk ses »markante adfærdsændringer hos en radikaliseret person« og at der ofte er tale om personer, der er »socialt udsatte, søgende og i risiko for at havne i en kriminel løbebane«, og som ofte tager afstand fra tidligere sin omgangskreds og ses ofte moralisere over for andre.

Den nye procedure bliver fulgt op med kurser på centrene, oplyser Udlændingestyrelsen, der også flere gange i materialet understreger, at mistanke om radikalisering også skal meldes til det lokale politi.

Ny rolle til asylcentrene

Den nye indsats kommer efter, at Udlændingestyrelsen i november besluttede at give asylcentrene en fremtrædende rolle, når det gælder indsatsen for at opfange radikaliserede personer, der gemmer sig i flygtningestrømmen til Europa.

I kølvandet på terrorangrebene i Paris i november sidste år, hvor 130 personer blev dræbt, udsendte styrelsen 17. november en mail til de danske asylcentre for at få et overblik over radikaliseringen på centrene.

Dengang blev asylcentrene bedt om at observere og rapportere om beboere, som udviser »sympati med terrorgrupper og terrorhændelser«, »ekstreme ytringer eller trusler« eller »andre mistænkelige eller bekymrende reaktioner«. Det fremgår af en mailkorrespondance mellem Udlændingestyrelsen og centrene, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Langt skæg og sympati med IS

Fem sager skilte sig dengang ud. I et tilfælde skrev personalet på et center om en beboer: »Manden i familien fulgte nøje med på TV om situationen i Paris, og han bifaldt terroraktionen højlydt«. Da en medarbejder kommenterede hans udbrud, fortsatte manden angiveligt og sagde, »at det var det helt rigtige, der var sket, og at han håbede, det ville fortsætte, selvom det ville koste hans egne børn livet«.

Et andet center rapporterede om en beboer, som højlydt havde tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat. Og i et tredje tilfælde fortæller et center, at man holder særligt øje med om en person, som tidligere har lavet ballade »gror langt skæg eller på andre møder bliver mere ekstrem i sine holdninger«.

De nye indberetningsskemaer fra Udlændingestyrelsen kommer op til, at Integrations-, Udlændinge- og Boligudvalget tirsdag indleder en høring om netop forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Udlændingestyrelsen tirsdag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.