Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan sikrer du dig en højere løn

Der kan være op til 4.000 kr. i lønforskel om måneden for nyuddannede, hvis de har haft et studierelevant job under uddannelsen, viser ny EVA-analyse. Men det er blevet vanskeligt at få tid til et studiejob og fuldtidsstudie efter fremdriftsreformen, påpeger de studerende.

23-årige Caroline Arp studerer kandidat i fransk og har et relevant studiejob. »Flere medstuderende får økonomisk hjælp fra deres forældre, så de kan koncentere sig om studiet. Det tror jeg virkelig er en bjørnetjeneste, for arbejdsgivere er ligeglade med, hvad man har fået i karakter,« siger hun. Foto: Ida Marie Odgaard
23-årige Caroline Arp studerer kandidat i fransk og har et relevant studiejob. »Flere medstuderende får økonomisk hjælp fra deres forældre, så de kan koncentere sig om studiet. Det tror jeg virkelig er en bjørnetjeneste, for arbejdsgivere er ligeglade med, hvad man har fået i karakter,« siger hun. Foto: Ida Marie Odgaard

Hvis du har et relevant studiejob, mens du læser, kan du se frem til at tjene flere penge og lettere få et arbejde. Til gengæld gavner det stort set ikke din økonomi eller jobmuligheder i fremtiden, hvis du er i praktik eller tager på udvekslingsophold.

Det fremgår af en ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der er overrasket over analysens resultat.

»Det er overraskende, at tilvalg som studiejob forbedrer chancerne så meget, og at det er så tydelige forskelle både i forhold til beskæftigelse og lønforhold. Det kan svare til flere løntrin,« siger evalueringskonsulent ved EVA, Natasha Reimer Thaysen.

Ifølge analysen, der måler kandidaterne et år efter endt uddannelse, kan nyuddannede tjene op til 4.000 kr. mere om måneden, hvis de har haft et studierelevant job under uddannelsen, og de har op til 17 procentpoint større chance for at komme i arbejde.

Det fremgår samtidig, at projektorienterede forløb – også kendt som praktik – og udveksling under uddannelsen har beskeden effekt.

Projektorienterede forløb alene giver udelukkende lønstigning for samfundsvidenskabelige kandidater på knap 3.000 kr., og en forbedret jobchance gælder kun for humaniora med 12 procentpoint og samfundsvidenskab med 19 procentpoint.

Samtidig har udveksling uden studiejob ingen effekt på mulighederne for at komme i arbejde, og det giver kun en lønstigning på ca. 2.500 kr, for naturvidenskabelige kandidater.

Både Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv genkender billedet af, at studierelevant arbejde kan være altafgørende for jobmuligheder. For praktisk erfaring gør nye kandidater langt mere attraktive, siger uddannelses- og forskningspolitisk chef ved Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen:

»Studierelevant job skaber et bedre netværk, og du bliver mere lønsom, fordi du har den praktiske erfaring.«

Hun nævner som eksempel, at studiejob kan give basal viden som at fakturere klienter løbende under store projekter og ikke først et år efter.

Derfor falder himlen ikke ned, hvis de studerende bliver en smule forsinkede på studiet, så de har tid til studierelevant arbejde, mener hun.

Men det spænder fremdriftsreformen ben for, siger formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Yasmin Davali. På kandidatuddannelsen må studerende kun være forsinkede et halvt år. Sker det på grund af studiejob, kan den studerende komme i knibe, siger Yasmin Davali:

»Buen er allerede spændt for de studerende med deres studie, som fortsat skal være fuldtid. Så vil der givetvis være nogle, der vælger at prioritere et studiejob, men det er en skam, hvis det går ud over studiet.«

Netop det scenarie genkender 23-årige Caroline Arp, der går på andet år i sin kandidat i fransk på Københavns Universitet (KU). Hun har studierelevant arbejde som lærer i grundskolen og på bogforlaget Alinea, hvor hun bl.a. arbejder med studiebøger på fransk.

»Jeg har valgt at prioritere mit studiejob over min uddannelse. Det må man ikke sige, men det gør jeg. Netop fordi jeg ved, at arbejdspladser hellere vil høre om, hvad jeg har lavet, end hvilke karakterer jeg har fået. Så må jeg enten studere om natten eller i weekenderne,« siger hun.

Hun håber at arbejde som enten gymnasielærer eller som ansat på et bogforlag som færdiguddannet.

Den prioritering har 23-årige Josefine Thuesen til gengæld fravalgt. Hun er i gang med sin bachelor i dansk og vil ligesom Caroline Arp gerne være gymnasielærer.

»Jeg har valgt at prioritere studiet, men jeg er klar over, at erhvervserfaring er vigtig. Derfor er det muligt, at jeg vil have et studierelevant job senere i uddannelsen. Det afhænger af, hvor meget tid studiet vil fylde,« siger Josefine Thuesen.

Fremdriftsreformen har været meget omstridt og blev i efteråret underlagt justeringer, der træder i kraft først juli i år. En af disse justeringer var, at de studerende nu skal bestå 45 ECTS point om året i modsætning til det tidligere krav om 60 ECTS point, der svarer til et fuldtidsstudie.

Men består den studerende ikke de 45 point, bliver vedkommende smidt ud af studiet.

»Derfor tilmelder langt de fleste studerende sig 60 point, som er fuldtidsstudiet,« siger Yasmin Davali.

Samtidig påpeger hun, at det er trist, hvis studerende opfordres til at fravælge udveksling frem for studiejob, fordi studiejob giver en højere løn senere.

Den holdning deler DI, som samtidig gerne ser, at praktisk erfaring tænkes mere ind i reformen.

»Så der bliver fulgt op på det, de studerende lærer på arbejdsmarkedet,« siger underdirektør Charlotte Rønhof.

Det er uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) enig i. Hun ser gerne, at der er større kobling mellem de projektorienterede forløb og studiet, og det er positivt, at de studerende får en fod inden for på arbejdsmarkedet.

»Men det er vigtigt for mig at understrege, at det er en fuldtidsbeskæftigelse at læse på en videregående uddannelse, og det skal prioriteres. Begge dele bør være muligt. Måske er der andre ting, de ikke skal løbe efter,« siger Ulla Tørnæs.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.