Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan kommer du af med overvægten

Næsten halvdelen af alle voksne danskere er overvægtige. Er du en af dem, kan du her få en række forslag til at komme kiloene til livs.

Danskerne bliver rundere og federe. I en sådan grad, at det faktisk er næsten lige så normalt for en voksen dansker at være overvægtig som at være normalvægtig. Og særligt kvinder bliver federe, viser den ny fællesnordiske undersøgelse »The Nordic Monitoring System 2011-2014«.

For mellem 2011 og 2014 er andelen af svært overvægtige voksne danske kvinder vokset fra 13 til 15 pct. Man er svært overvægtig, når ens BMI er mindst 30, og det har sundhedsmæssige konsekvenser som øget risiko for hjertekarsygdomme. Er du en af de mange danskere, der døjer med overvægt, skal du ikke fortvivle. Det behøver ikke kræve mange timers sved i fitnesscentret og en kost bestående af rå selleri for at komme kiloene til livs.

Her får du en række fagpersoners råd til et vægttab, der er overskueligt.

Fokusér på de små sejre

Det er let for mange at fare vild i junglen af kostråd, mens de forsøger at jonglere med 30 minutters motion om dagen og en passende mængde frugt og grønt, mener folkesundhedschef i Aarhus Kommune Vibeke Brønnum.

I går skrev hun et indlæg på Jp.dk., hvor hun plæderer for, at de sundhedsfaglige bør ændre stil, når det kommer til at hjælpe folk til et vægttab.

»Kostrådene er der ikke noget i vejen med i en sundhedsfaglig kontekst, men det er måden, man kommer ud med budskaberne på, som ikke har nogen effekt på dem, vi gerne vil nå,« siger Vibeke Brønnum.

Har man lyttet til kostrådene hele sit liv, er der stor risiko for, at de preller af, påpeger hun.

»Det er for uoverkommeligt for folk, for de skal bruge utrolig meget energi på ti ting på en gang. Vaner er jo skabt for, at man ikke skal gøre sig overvejelser. Ens vaner er tryghed, fordi de er så iboende. Så når man skal ændre en vane, skal man bruge utroligt meget energi,« siger Vibeke Brønnum.

I stedet skal vi fejre de små succeser og finde frem til de vaner, der er lettest at ændre, mener hun. Det kunne være at erstatte en cola om ugen med et glas vand eller tage trappen frem for elevatoren.

»Det kunne også være, at når man mødes med veninderne, så laver man noget andet end at spise. Find den vane, der ville være lettest for dig at ændre og start med den. Og hvis det lykkes, så skal du fejre de små successer og vaneændringer,« siger Vibeke Brønnum.

»Den bedste motion er den, der bliver gjort«

Henrik Duer er træningsfysiolog og cand.scient i idræt og kemi. Han er blandt andet vært på TV3-prorgrammet »Ekstremt fed – et år til at redde livet« og har arbejdet med vægttab og livsstilsændringer i 15 år.

»Det nemmeste er at fortælle folk, hvad de skal gøre, det sværeste er at få folk til at gøre det,« understreger han.

Alligevel har han en række anbefalinger, der kan sætte et vægttab i gang stille og roligt. Først og fremmest handler det om at tage udgangspunkt i, hvor man er. Det giver ikke mening at satse på et hardcore træningsprogram med vægtløftning og løb, hvis man ikke engang orker at gå en tur, påpeger Henrik Duer.

»Du skal ikke tilpasse dig kostplanen, kostplanen skal tilpasse sig dig. Ellers bliver det aldrig en naturlig ting i hverdagen. Sådan er det også med motionen.«

Her er Henrik Duers råd til at starte et overskueligt vægttab op:

1. Først og fremmest skal du starte med det, du får gjort – om det er at tage aktive pauser på jobbet eller at gå en tur om dagen. »Den bedste motion er den, der bliver gjort,« lyder rådet.

2. Når du skal ændre dine kostvaner er det ikke et farvel til ting, du godt kan lide. Du skal bare have lidt mindre af det. Og så skal du spise mere af det sunde, siger Henrik Dahl.

Og apropos kosten, så er der ikke noget, der feder, påpeger Henrik Duer. Det er mængden og hyppigheden, du skal kigge på.

»Det betyder ikke noget, at du spiser en McDonald’s menu om året. Heller ikke hvis du spiser to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni eller ti. Men hvis du begynder at spise det ugentligt og samtidig er inaktiv, så har vi et problem,« siger han.

3. Lav en liste med fem ting, du kan gøre bedre. Vær realistisk med dine mål og start fra toppen af listen.

»Når man har nået de fem punkter, laver man en ny liste, og langsomt har man bevæget sig hen mod en sundere livsstil. Det er en stille og rolig ændring, hvor man ikke behøver springe på en eller anden speciel kur,« siger Henrik Duer.

»Det er bare bønner – det er billigt og nemt«

Maria Felding er uddannet klinisk diætist og cand. scient. i Klinisk Ernæring ved KU. Hun rådgiver folk i sin praksis »Diætist Felding«. For nylig skrev hun en kronik i Dagbladet Information med Læge Tobias Schmidt Hansen om, at de officielle kostråd burde anbefale en plantebaseret kost. Kronikken har mødt kritik, men Maria Felding understreger, at rådene ligger helt i tråd med anbefalinger fra WHO og World Cancer Research Fund.

»WHO har et overordnet råd, der handler om at spise primært plantebaseret – det kan også hjælpe folk til at komme udenom de her myter om, at Low Carb, Atkins og stenalderkost skulle være sundt,« siger Maria Felding.

At spise plantebaseret handler grundlæggende om at spise primært frugt, grønt, bælgfrugter, fuldkorn og nødder. Dette budskab står i stærk kontrast til de mange slankekure, der råder folk til at skifte havregryn og frugt ud med skyr og æg, mener Maria Felding.

»Jeg sidder hver dag med forvirrede klienter, fordi der er så mange modsatrettede råd alle steder fra. Der mangler et overordnet budskab fra Fødevarestyrelsen om, hvad en sund kost er. Et budskab, der også viser, at det ikke behøver at være så besværligt. Det handler blot om at spise flere planter - bønner fx. – det er også billigt. Hvis Fødevarestyrelsen så endda hjalp lidt til fx. via deres Facebookside ved at give flere opskrifter med bønner, så ville danskerne få et meget bedre kendskab til den fødevaregruppe. Kostråd skal bare være helt simple, og jeg oplever stor forvirring omkring de officielle kostråd,« siger Maria Felding.

Her er hendes råd til et overskueligt vægttab:

1. Tænk langsigtet og vær realistisk. Hvis du ikke har lyst til at følge den nye kostform mere end et par måneder, så er risikoen for at tage de tabte kilo på igen stor. Find hellere en kostform, som du har lyst til at følge i længden.

2. Læg fokus på nye vaner og ikke vægttabet i sig selv. Din vægt er ikke statisk, og derfor ikke det bedste mål. Fokuser på at indarbejde nye vaner, få nye smagsløg og dermed nye sundere madpræferencer, så chancen for et varigt vægttab bliver større.

3. Drik vand og te og spis masser af grøntsager og frugt. Det giver væske uden kalorier, og masser af mættende kostfibre fra kaloriefattige, men meget næringsrige fødevarer. Frugt er også med til at forebygge cravings.

4. Spar på olie, salt og sukker. Det er oftest produkter rige på de tre komponenter, der får os til at spise, når vi faktisk ikke er sultne. Og vi stopper heller ikke, når vi er mætte.

5. Husk at en sund krop handler om mere end din vægt. Mange slankekure er baseret på animalske produkter som skyr, kylling, æg m.v., og det vil jeg ikke anbefale. Jeg vil hellere opfordre til at basere kosten på fuldkorn, bælgfrugter, frugt og grønt, så man får rigeligt med kostfibre og gavnlige plantestoffer og dermed kombinerer slank med sund.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.