Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan kan dansk app redde afrikanske mødre og spædbørn fra døden

Hver dag dør over 800 kvinder og mange tusinde børn under graviditet eller fødsel. En ny danskudviklet app skal øge evnen til at redde fødende kvinder og nyfødte i Afrika, hvor mobiltelefoni er i kraftig vækst. Et studie i Etiopien viser lovende resultater.

En dansk udviklet app skal hjælpe børn og nyfødte i ulandene til at overleve i forbindelse med fødsel. Kvinden med det nyfødte barn her er fra Sydsudan, der har en af verdens højeste dødsrater blandt fødende kvinder. Arkivfoto: Andreea Campeanu
En dansk udviklet app skal hjælpe børn og nyfødte i ulandene til at overleve i forbindelse med fødsel. Kvinden med det nyfødte barn her er fra Sydsudan, der har en af verdens højeste dødsrater blandt fødende kvinder. Arkivfoto: Andreea Campeanu

Som ung læge tog Bjarke Lund Sørensen til et hospital i en fjern egn af Tanzania med en ph.d.-tese under armen. Når kvinder i udviklingslande alt for ofte dør i barselssengen – det sker for mellem 800 og 1.000 kvinder i døgnet – måtte det skyldes, mente han, at de fødende søgte hjælp for sent. At alt for mange kvinder fødte derhjemme, langt væk fra sterile hospitalsbrikse, medicin og jordemødre.

Men tesen faldt fra hinanden, da Bjarke Lund Sørensen en morgen tilfældigvis kom ind på det, der skulle være det bedst udrustede hospital i regionen. På en briks på fødegangen lå tre kvinder stærkt blødende efter at have født. Én af dem, en kvinde sidst i 20erne, der allerede var mor til fem børn, havde været på hospitalet i flere timer. Alligevel var hun ved at dø. Af en blødning, der med det rette håndelag – et simpelt tag i kvindens mave, eksempelvis – kunne være stoppet for længst.

Bjarke Lund Sørensen trak i hast en kittel på og fik standset blødningen. Men kvinden havde allerede mistet så store mængder blod, at hun fik hjertestop. Personen med nøglerne til stedets blodbank var intet sted at finde, og da Bjarke Lund Sørensen fik lokaliseret en iltmaske, var den mørnet og ubrugelig. Han forsøgte at genoplive kvinden med hjertemassage og en lillebitte iltmaske til babyer. Til sidst mund til mund:

»Jeg glemmer det aldrig. Jeg havde aldrig før eller siden mistet en patient. Nu måtte jeg gå ud til kvindens mand og hendes to ældste døtre, der stod og ventede på den nye baby i deres fineste kjoler. I stedet kom jeg og sagde, at deres mor var død,« siger Bjarke Lund Sørensen:

»Manden nærmest smeltede i mine arme. Han faldt bare sammen. De to små piger løb rundt og skreg og græd og hev de lagner ned, som hang til tørre i hospitalets gård.«

En hel flok små børn var blevet moderløse. Helt unødvendigt. Da den vagthavende læge endelig dukkede op, trak han blot på skulderen og sagde noget i retning af »...this is Africa, shit happens« til Bjarke:

»Jeg var på vej til at droppe min ph.d. og tage hjem. Det ramte mig så dybt. Meningsløsheden i det. Og kvinden var bare en af fem fødende, der døde den måned på det lillebitte hospital,« siger han.

Da han gennemgik de 62 graviditetsrelaterede dødsfald, der havde været på stedet de foregående tre år, fandt han, at tre ud af fire kvinder var døde trods rigelig tid til at behandle de ofte simple komplikationer.

»Så lige her handlede det slet ikke om kultur. Sundhedspersonalets uddannelse var simpelthen for dårlig,« siger Bjarke Lund Sørensen, der i dag er speciallæge i gynækologi og obstetrik.

289.000 døde kvinder per år

Spørger man en gravid dansker om, hvad en god fødsel mon er, falder snakken ofte på ja eller nej til smertestillende midler eller et ønske om at føde i vand eller i diverse yogastillinger. Spørger man en afrikansk kvinde, er »en god fødsel« en situation, hvor både mor og barn overlever. Hvert år dør anslået 289.000 kvinder og flere end fem mio. børn af komplikationer under graviditeten eller fødslen, og 99 pct. af disse dødsfald sker i ulandene, særligt i Afrika.

Selv om der er sket fremskridt, nemlig et fald i dødsraten på omkring 47 pct. siden 1990, er graviditet og fødsel stadig den ledende dødsårsag blandt yngre kvinder i flere afrikanske lande. Ofte er dødsfaldene helt meningsløse. Ni ud af ti kunne, viser al dokumentation, undgås med et minimum af pleje og overvågning af en tilstrækkeligt uddannet fødselshjælper.

Den tanzanianske mor døde mellem hænderne på Bjarke Lund Sørensen i 2008. Inspireret af hende og de tusinder andre lignende skæbner lancerer den danske organisation Maternity Foundation i samarbejde med Københavns Universitet og Syddansk Universitet på onsdag et usædvanligt middel mod mødre- og spædbørnsdødelighed:

En dansk-udviklet app til smartphones, som organisationen håber vil blive vidt udbredt i især Afrika. Mobiltelefoni er nemlig i eksplosiv udvikling i Afrika. 65-70 pct. af befolkningen menes at have adgang til en mobiltelefon. Og det forventes, at antallet af afrikanere med de internetopkoblede smartphones vil være 20-doblet om fem år.

App’en »The Safe Delivery App« indeholder animerede instruktionsfilm, som viser sundhedspersonale, hvordan de skal håndtere de mest almindelige, alvorlige komplikationer efter en fødsel hos mor eller barn. App’en er resultatet af et samarbejde mellem Bjarke Lund Sørensen fra Odense Universitetshospital, læge Stine Lund fra Rigshospitalets børneafdeling og Maternity Foundation, og brugen af app’en har i et klinisk forsøg i Etiopien vist meget lovende resultater. I forsøget blev sundhedsarbejdernes evne til at håndtere en blødning efter en fødsel og til at genoplive en nyfødt næsten fordoblet på et år.

Forbedringen i sundhedspersonalets kundskaber var allerstørst på de meget fjerntliggende sundhedsposter langt ude på landet, hvor den akutte lægehjælp er længst væk og behovet for træning allerstørst, viser foreløbige data fra forsøget.

Overvinder geografisk afstand

Maternity Foundation, der blev grundlagt af seks danske kvinder for ti år siden, har sammen med universiteterne finansieret »The Safe Delivery App« med fondsmidler og donationer fra privatpersoner over hele verden, der har hørt om app’en via de sociale medier. App’en passede ideelt ind i organisationens projekter, som i forvejen især består af træning af sundhedspersonale i afrikanske lande, siger direktør Anna Frellsen:

»Vi har søgt efter løsninger på de enorme geografiske afstande, der er. Hvordan når man ud til de fødselshjælpere, som er langt fra alting? Du kan rejse ud til de mest fjerntliggende sundhedsposter i afrikanske lande, hvor mange fødsler foregår. Her er der måske ikke elektricitet og vand, og hvis der findes fødselsmanualer på stedet, består de af tætskrevne sider på engelsk. Men der er mobilforbindelse. Der er mange lande, hvor der er flere, der har adgang til en mobiltelefon end til et ordentligt toilet,« siger Anna Frellsen.

Maternity Foundation og de akademiske ophavsmænd håber i første omgang på, at app’en – og tilhørende billige smartphones – kan rulles ud i flere lande i samarbejde med organisationer som Røde Kors og Marie Stopes, en Danida-støttet familieplanlægningsorganisation, som blandt andet arbejder i Tanzania.

»App’en lægges frit ud til download, men vi håber, at også sundhedsministerierne i flere lande vil tænke den ind som en integreret del af sundheds- og mødreomsorgen på sigt,« siger Anna Frellsen.

Lettere at forstå

Christina Maria Braüner, en dansk jordemoder og ph.d.-stipendiat fra Aarhus Universitet, har studeret app’en i brug i Ghana:

»Ghana mangler uddannede jordemødre, og min oplevelse er, at der er god plads til forbedring af de færdigheder, som de får undervejs i uddannelse. Især har jeg set, at de reagerer for langsomt, når der opstår en akut situation,« siger hun.

Forblødning er den største dødsårsag blandt gravide og fødende ghanesiske kvinder. I Danmark og de øvrige udviklede lande er det fænomen i dag stort set udryddet. Det ville det også være i ulandene, hvis blot kvinder fik den rette behandling, mener Christina Braüner:

»En traditionel fødselshjælper her har ikke tilstrækkelig træning i, hvad der kan gå galt under fødslen, eller hvilke faresignaler man skal holde øje med. En nybagt mor kan forbløde på få timer, hvis hun ikke behandles korrekt. Selv uddannede jordemødre opfatter ikke altid faren ved en komplikation efter fødslen,« siger hun.

Jordemødrene i Christina Braüners undersøgelser har givet udtryk for, at app’en er sjovere, mere letforståelig og gavnlig end en traditionel lærebog. Og så er den altid lige ved hånden. Flere jordemødre ville således bruge ventetiden i Accras kaotiske trafik til at genopfriske deres kunnen.

»Den har hjulpet mig med at håndtere komplikationer på en god måde. Den har også givet mig viden om og indsigt i flere af de procedurer, som jeg ikke kendte så godt,« siger jordemoderen Iris i en af Christina Braüners undersøgelser.

Et spørgsmål om ligestilling

Kampen mod mødredødelighed har været i fokus som et af FNs udviklingsmål, de såkaldte 2015-mål, der blev formuleret i 2000. Ikke kun på grund af mødrene selv, men fordi mødredødeligheden trækker et slæbespor efter sig af fattigdom, underernæring og sygdom hos de efterladte børn.

Målet var, at antallet af dødsfald skulle nedbringes med 75 pct. fra 1990-niveau. Men i disse måneder frem mod deadline står det klart, at det kun er lykkes at nedbringe dødsraten med cirka 47 pct. Dermed er mødredødeligheden det 2015-mål, som er længst fra den ønskede succes:

»Og det var ikke et urealistisk mål,« siger Tania Dethlefsen, international chef i Sex & Samfund.

Den manglende succes – og dermed tusinder af kvinders unødige død – har både en enkel og en kompliceret forklaring.

»Det er i høj grad en ligestillingshistorie: Kvinders liv er ganske enkelt ikke så meget værd som mænds i rigtig mange lande. Den mere komplekse historie er, at mødredødeligheden oftest er værst i de lande, hvor der også er størst fattigdom, ringe adgang til et dårligt sundhedssystem eller strukturelle problemer som for få jordemødre,« siger Tania Dethlefsen.

FNs 2015-mål afløses i år af nye udviklingsmål, som vil få navnet »Sustainable Development Goals«. De kommer formentlig ikke til at indeholde et særskilt mål for lavere mødredødelighed, men større sikkerhed for fødende og gravide ventes tænkt ind i nye overordnede sundheds- og ligestillingsmål.

»The Safe Delivery App« lanceres officielt onsdag ved et arrangement i anledning af Maternity Foundations ti års jubilæum under overværelse af organisationens protektor, kronprinsesse Mary.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.