Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan har du aldrig set din klode før: »Tænk lige over den plet igen. Det er her. Det er os«

Kort før NASA-rumsonden Cassini forleden pløjede sig ind gennem det smalle bælte mellem planeten Saturn og dens inderste ring, tog den et dybt tankevækkende billede af vores klode.

Den beskedne lysende prik mod toppen i midten af billedet er Jorden på en afstand af 1,4 mia. km. Det blev optaget 12. april fra NASAs rumsonde Cassini, før den gik i et vovet dyk ind mellem Saturns inderring og selve planetens kolde gasoverflade. Foto: NASA
Den beskedne lysende prik mod toppen i midten af billedet er Jorden på en afstand af 1,4 mia. km. Det blev optaget 12. april fra NASAs rumsonde Cassini, før den gik i et vovet dyk ind mellem Saturns inderring og selve planetens kolde gasoverflade. Foto: NASA

Trods flyvemaskiner og et begreb som »den globale landsby« opfatter vi normalt Jorden som en ret stor planet.

Det kan enhver kan forvisse sig om ved at køre en tur ud i den australske eller nordafrikanske ørken eller kigge ned på den sibiriske tundra under en flyvetur fra Nordeuropa til Østasien.

I løbet af et menneskeliv vil det være vanskeligt at nå at besøge samtlige nutidens 548 millionbyer, og det ville være uoverkommeligt at nå at bade på enhver strand, vandre i enhver kløft eller stå på enhver bjergtop over, lad os sige, 4.000 meter.

Dertil kommer, at de 7,5 milliarder mennesker, der aktuelt bebor jordkloden, aldrig har haft andet valg end at blive, hvor de er. Det gælder dog ikke de efterhånden godt 500 mennesker, der har haft fornøjelsen af at være i rummet, hvor de kunne få et eksklusivt blik på vores blå planet ude fra.

Men intet menneske har nogensinde fået det samme syn af vores klode ind på nethinden, som et kamera på NASA-sonden Cassini fangede 12. april ude nær planeten Saturn.

Kort før sonden gik i et spektakulært dyk ind mellem den store gasplanet og dens majestætiske inderring af is og støv, tog den dette billede på en afstand af hele 1,4 milliarder kilometer.

Den beskedne lyse prik under kanten af den inderste ring er vores hjem i universet. Et tilsyneladende ubetydeligt støvfnug på himlen. NASA har været så venlig at oplyse, at Jorden på optagelsestidspunktet vender den sydlige del af Atlanterhavet mod kameraet. Men det er naturligvis komplet umuligt at se.

Hvis man kigger ekstra godt efter, kan man dog ane en endnu mindre og ganske svag prik lidt til venstre for vores plet i rummet: Månen.

Det er et billede, der maner til ydmyghed – på samme måde som rumsonden Voyager 1’s berømte optagelse fra 1990 med navnet »The Pale Blut Dot« eller »Den blege blå plet«. Det blev optaget på en afstand af hele seks mia. km, og her aftegner Jorden sig som en prik med en størrelse på sølle 0,12 pixel.

Jorden kan ganske svagt anes som en uhyre beskeden prik midt i det brune bælte. Billedet, der typisk kalde »The Pale Blue Dot«, blev optaget i 1990 fra rumsonden Voyager 1 på en afstand af seks mia. km.
Jorden kan ganske svagt anes som en uhyre beskeden prik midt i det brune bælte. Billedet, der typisk kalde »The Pale Blue Dot«, blev optaget i 1990 fra rumsonden Voyager 1 på en afstand af seks mia. km.

Dengang beskrev den fremragende amerikanske astronom og videnskabsformidler, Carl Sagan, prikken i disse lyriske vendinger:

»Fra dette fjerne udsigtspunkt ser Jorden muligvis ikke synderlig interessant ud. Men for os er det anderledes. Tænk lige over den plet igen. Det er her. Det er hjemmet. Det er os. På den har alle, du har elsket, alle du kender, alle du nogensinde har hørt om, ethvert menneske, der har været, udlevet deres liv (...) – på et støvfnug udspændt i en solstråle.«

I dag har Voyager 1 imidlertid officielt forladt solsystemet og befinder sig nu næsten 21 mia. km borte. På den afstand må man formode, at Jorden er blevet usynlig og dermed mindre end en bagatel.

Men på denne beskedne bagatel følger rumentusiaster i disse dage og uger med spænding med i Cassinis vovede manøvrer ude omkring Saturn, som den har kredset om i snart 13 år.

26. april dykkede den første gang – med en hastighed på ca. 110.000 km/t – ind i det snævre bælte mellem inderringen og Saturns iskolde gasoverflade.

Tirsdag gentages bedriften, og 20 gange yderligere vil den foretage det spektakulære dyk, før den 15. september bruger sine sidste dråber brændstof på at ændre kurs og begå selvmord ved at styrte sig ned i selve planeten.

I de forløbne 13 år har Cassini afsløret utallige hemmeligheder om den fabelagtige verden derude. Den har bl.a. landsat det lille europæiske fartøj Huygens på overfladen af den store saturnmåne Titan, der damper af iskolde benzinhave. Og frem for alt har den sandsynliggjort, at såvel Titan som den mere beskedne og isdækkede saturnmåne Enceladus rummer store oceaner af flydende vand under deres overflade.

I Enceledaus’ tilfælde peger alt tilmed på, at dens dybe hav rummer byggesten til liv, hvorfor man på ingen måde kan udelukke, at mikroorganismer svømmer rundt i det salte vand under dens hvide overflade.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.