Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan er tidligere royale begravelser foregået

Kongehuset oplyste i august, at prins Henrik ikke ville begraves i Roskilde Domkirke som gennem hundreder af år har været kongeslægtens gravsted.

Prins Henriks ønske har været, at halvdelen af asken skal spredes i danske farvande, mens den anden halvdel sættes ned i en urne i den private have i Fredensborg Slotshave. Scanpix/Jens Buttner
Prins Henriks ønske har været, at halvdelen af asken skal spredes i danske farvande, mens den anden halvdel sættes ned i en urne i den private have i Fredensborg Slotshave. Scanpix/Jens Buttner

København. Prins Henrik bisættes fra Christiansborg Slotskirke ved en mindre ceremoni med deltagelse af familien tirsdag klokken 11.00.

Det oplyste kongehuset, efter at den 83-årige prins sov stille ind 13. februar på Fredensborg Slot i Nordsjælland.

Bisættelsen holdes mindre og privat, og det adskiller sig fra tidligere dødsfald blandt kongelige.

Dronning Magrethes ældste lillesøster, prinsesse Benedikte, mistede sin mand, prins Richard, i marts 2017.

Ved prinsens begravelse deltog repræsentanter fra det norske og det svenske kongehus.

Da dronning Margrethe mistede sin mor, dronning Ingrid, i november 2000, blev den 90-årige afdøde dronning begravet i Roskilde Domkirke.

Siden dronning Margrethe 1.'s begravelse i 1413 har Roskilde Domkirke ifølge kirken været hvilested for de kongelige.

Dronning Ingrid blev således ført ud i kongefamiliens private gravsted i et kapel uden for kirken og blev sænket ned ved siden af sin mand, kong Frederik 9., der var dronning Margrethes far.

Kong Frederik 9. døde 14. januar 1972. Dagen efter fik Danmark sin nye regent, dronning Margrethe.

Ti dage efter dødsfaldet blev kong Frederik 9. begravet.

I august 2017 oplyste kongehuset, at prins Henrik ikke ønskede at blive begravet ved siden af dronning Margrethe, når den tid ville oprinde.

Det danske kongehus tilføjede, at prins Henriks ønske ikke ændrede på dronningens, som fortsat vil stedes til hvile i kongeslægtens gravsted, Roskilde Domkirke.

Efter bisættelsen har det været prins Henriks ønske, at halvdelen af asken skal spredes i danske farvande, mens den anden halvdel sættes ned i en urne i den private have i Fredensborg Slotshave.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.