Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan bliver vejret i næste uge

Nyd sommeren mens den er her søndag. Mandag slår vejret nemlig om.

ARKIVFOTO. Optræk til torden på Stillingvej - taget mellem Sabro og Låsby. Det danske sommervejr er lunefuldt
ARKIVFOTO. Optræk til torden på Stillingvej - taget mellem Sabro og Låsby. Det danske sommervejr er lunefuldt

Sol, sommer og strandvejr. Søndagen er som skabt til udendørs aktiviteter. Og her er endnu en grund til at nyde det flotte sommervejr: Fra mandag slår vejret om i regn, torden og med et markant dyk i temperaturerne, skriver BT.

»Det højtryk, der ligger over Finland og har givet os det flotte vejr, viger og giver plads til lavtryk som har ligget omkring de britiske øer og Biscayen. Lavtrykket kommer tættere ind over Europa og sender nogle fronter op til os med ustadigt vejr og lavere temperaturer, end vi har været vant til,« siger vagthavende hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Mogens Rønnebæk til bt.dk.

Allerede mandag kan der komme tordenbyger, og tirsdag morgen bliver ifølge DMI en våd fornøjelse. Resten af ugen fortsætter det ustadige vejr og temperaturen falder til omkring de 20 grader.

»Det er nok især Vest- og Nordjylland, der bliver ramt af regn, mens det sydøstlige Danmark får mindst, men der kommer byger i hele landet fra starten af næste uge,« siger Mogens Rønnebæk.

Er det så slut med højsommervejr og op til 30 grader for i år?

»Ja, det er nok. Nu nærmer vi os starten af september, så det bliver svært at få den derop igen. Men det er ikke usandsynligt, at vi stadig kan få op mod 25 grader, og det er faktisk varmt for årstiden.«

DMI har i sin langtidsprognose spået, at efteråret vil blive varmere end normalt, så selvom strandvejret går på hæld, kan du heldigvis vente lidt med at finde dynejakkerne frem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.