Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan arbejder danskerne sort

Fire ud af ti danskere køber sig til sort arbejde, viser en ny undersøgelse. Det er et markant fald siden 2010. Vores forhold til sort arbejde er moralsk kompliceret, konstaterer sociolog Camilla Hvidtfeldt.

Fire ud af ti danskere køber sig til sort arbejde, viser en ny undersøgelse. Det er et markant fald siden 2010. Vores forhold til sort arbejde er moralsk kompliceret, konstaterer sociolog Camilla Hvidtfeldt.(Foto: Steffen Ortmann/Scanpix 2013)
Fire ud af ti danskere køber sig til sort arbejde, viser en ny undersøgelse. Det er et markant fald siden 2010. Vores forhold til sort arbejde er moralsk kompliceret, konstaterer sociolog Camilla Hvidtfeldt.(Foto: Steffen Ortmann/Scanpix 2013)

Sort arbejde er på tilbagetog i Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. I 2010 købte godt halvdelen af danskerne sorte ydelser, men i 2014 faldt efterspørgslen til 40 procent.

Sociolog Camilla Hvidtfeldt er en af forskerne bag undersøgelsen, og hun giver her sit bud på, hvad der ligger bag resultaterne.

(Interviewet kan læses under grafikken):

Hvorfor vælger færre danskere at få udført sort arbejde?

»Det kan vi kun gætte på. Ét bud handler om lovændringer. Siden undersøgelsen i 2010 er der blevet indført en digital betalingspligt på servicekøb for over 10.000 kroner, og fra 2012 og frem til december 2015 havde Skat ret til at gennemføre kontrol på privat grund. De lovændringer har skabt stor opmærksomhed omkring fænomenet og reglerne på området. Det kan have medført en normændring. Samtidig har vi også set, at den oplevede risiko ved at få lavet sort arbejde er blevet øget, og det spiller formentligt også en vis rolle.«

 

Hvordan vil du beskrive danskernes forhold til sort arbejde?

»Som moralsk kompliceret. På den ene side bakker vi op om velfærdsstaten, men på den anden side får hele fire ud af ti udført sort arbejde. Folk kan faktisk føle sig lidt snydt, hvis de altid betaler Skat efter reglerne. En del af dobbeltheden bunder nok i, at meget af det sorte arbejde foregår som en venskabelig udveksling af tjenester, hvad vi ikke tænker på som decideret skattesnyd.«

Hvad kendetegner det sorte arbejde, danskerne får udført?

»Det er hårklip, håndværksarbejde og ren­gøring, altså opgaver i småtingsafdelingen. Det er de færreste, der får bygget et helt hus sort. Måske fordi man ikke er forsikret. Måske fordi at jo større beløbet er, jo større vil fordømmelsen være. De færreste praler med at have fået lavet køkken, badeværelse og bryggers sort for 200.000 kroner, men der er ingen, der løfter et øjenbryn, hvis man siger, at man får gjort rent for 200 kroner om ugen uden om Skat.«

De vellønnede køber mest sort arbejde, og de lavtlønnede udfører størstedelen af det. Hvad fortæller det?

»At alle mennesker er interesserede i at spare penge, også de rige. Og de har jo større forbrugsmuligheder, fordi de tjener flere penge end de lavtlønnede, derfor køber de mest sort arbejde. Jeg ved såmænd ikke, om man kunne forvente, at de velhavende skulle have en højere moral end lavtlønnede, når det kommer til sort arbejde. Det tyder vores undersøgelse i hvert fald ikke på.«

Hvordan forudser du, at efterspørgslen på sort arbejde vil udvikle sig?

»Den økonomiske udvikling spille ind, så hvis folk får flere penge mellem hænderne, så vil jeg også tro, at flere vil få lavet sort arbejde. En anden faktor er lovgivningen, og nu er Skats ret til at gå ind på privat grund og kontrollere for sort arbejde jo blevet ophævet. Det kan få en effekt, fordi folk føler det mindre risikabelt at få lavet sort arbejde. Men det afhænger af, hvor stor opmærk­somhed lovændringen får.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.