Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Så lykkedes det endelig: Lidt flere unge vil være håndværkere

De unge har lyttet til politikernes ønsker. Lidt flere vælger en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse, mens færre søger mod det almene gymnasium.

LIdt flere unge vælger nu erhvervsuddannelserne, mens færre vælger det almene gymnasium. Arkivfoto fra 2012 fra TEC (Teknisk Erhvervsskole Center) i Hvidovre.
LIdt flere unge vælger nu erhvervsuddannelserne, mens færre vælger det almene gymnasium. Arkivfoto fra 2012 fra TEC (Teknisk Erhvervsskole Center) i Hvidovre.

Bingo! Politikerne har længe lokket de unge med, at en erhvervsuddannelse giver gode jobmuligheder og pæne lønninger, men det er først nu, det ser ud, som om de unge bider på.

Lidt flere unge søger fra 9. og 10. klasse til erhvervsskolerne efter flere års stagnation og tilbagegang, mens der til gengæld er færre, der søger de almene gymnasier. Det viser dette års søgetal fra 9. og 10. klasse, som Undervsiningsministeriet netop har offentliggjort.

Det er især kombinationsuddannelsen EUX, hvor eleven får både en studentereksamen og et svendebrev, der trækker i de unge. 32 procent af dem, der søger erhvervsuddannelserne, har valgt en EUX. Andelen af ansøgere til de almindelige erhvervsuddannelser er dog også steget siden sidste år. Det gælder især uddannelser inden for teknologi, byggeri og transport.

19,4 procent af eleverne har valgt en erhvervsuddannelse som førsteprioritet, hvilket er en fremgang fra 18,5 procent sidste år. I rene tal svarer det til, at erhvervsskolerne får 560 flere elever. Stigningen ses i alle regioner, størst i Region Nordjylland med to procentpoint.

»At vælge en ungdomsuddannelse er en stor beslutning for et ungt menneske. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt kommer godt videre fra grundskolen og vælger en ungdomsuddannelse, der passer til deres evner og interesser. Det lader til, at flere i år har fået øjnene op for, hvilke muligheder en erhvervsuddannelse rummer med både spændende fagligt arbejde og videreuddannelse, og det er rigtig positivt,« siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Men vi er stadig langtfra i mål

Erhvervsskolereformen fra 2014 har som mål, at 25 pct. af alle elever skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020, mens det skal være 30 pct. i 2025. Selv om der indføres skærpede adgangskrav til gymnasiet i 2019, som formentlig vil resultere i færre ansøgere til gymnasierne, kan det dog stadig se svært ud at nå målet i reformen. Som følge af finanslovsaftalen for 2018 mellem regeringen og DF har regeringen sat gang i en analyse af søgningen til erhvervsuddannelsesområdet. I første halvår af 2018 vil regeringen og DF sammen vurdere, om der er behov for at iværksætte nye initiativer for at styrke erhvervsuddannelserne.

Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, kalder dette års søgetal et skridt i den rigtige retning.

»Vi glæder os naturligvis over, at der er en lille samlet fremgang, og vi ved jo, at det dækker over store forskelle landet over. Flere steder i landet har man heldigvis oplevet en markant fremgang. Men landstallet understreger, at vi fortsat har brug for en massiv indsats i folkeskolen, hvis vi skal nå de politiske mål og få flere interesseret i erhvervsuddannelserne. Derfor har vi store forventninger til den udskolingspakke, politikerne på Christiansborg er på vej med, og vi håber, at der bliver tale om en ambitiøs plan, som forpligter alle parter lokalt til at gøre en indsats,« siger Lars Kunov.

Han har selv tidligere foreslået, at alle kommunale 10. klasser fremover skal ligge på erhvervsskolerne. Et forslag, som undervisnignsordfører Anni Matthiesen (V) i dag har støttet i Jyllands-Posten, og som også bakkes op af Socialdemokratiet.

»10. klasse spiller en central rolle i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Flere erhvervsskoler har erfaring med at drive hele kommunens 10. klasser, og vi synes naturligvis, at det er en fremragende idé at udbrede det til hele landet. Vi er meget optagede af, at dette skoleår i langt højere grad forbereder eleverne på et mere præcist uddannelsesvalg gennem den anvendelsesorienterede og praktiske måde at lære på, som de efterfølgende vil møde på en erhvervsuddannelse,« siger Lars Kunov.

Gymnasiet er mest populært

Gymnasiet er dog stadig klart den mest populære ungdomsuddannelse. 73,1 procent af eleverne i 9. og 10. klasse har søgt gymnasierne mod 74 procent sidste år. HF har oplevet den største fremgang, mens det almene gymnasium har oplevet den største tilbagegang. Antallet af elever, der søgte det almene gymnasium, er faldet fra 30.185 elever i 2017 til 28.928 i 2018.

Tilbagegangen bekymrer dog ikke Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier.

»Vi er rigtigt glade for, at tallene viser, at de unge tager godt imod den nye HF-uddannelse, for vi synes, det er en rigtig god uddannelse, der er kommet ud af gymnasiereformen. Så har vi oplevet en tilbagegang på STX, men det bekymrer os ikke, for tallene viser, at der stadig er rigtigt mange, som vælger det almene gymnasium. Men der er noget, der tyder på, at unge har fået øjnene op for andre ungdomsuddannelser, herunder erhvervsuddannelser, og det er fint,« siger Birgitte Vedersø.

Med gymnasiereformen fik elever i grundskolen mulighed for at vælge HF direkte efter 9. klasse. Tidligere var det kun muligt for 10.-klasseelever. Fra i år til sidste år er valget af HF steget fra 7,8 procent til 9,0 procent, og det skyldes til dels 9.-klasseelevernes søgning mod uddannelsen. Af de unge, der har valgt en gymnasial uddannelse, har 59,7 procent søgt STX, 19,5 procent har søgt HHX, 10,8 procent har valgt HTX, mens 9,0 procent har ønsket HF.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.