Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S: Tvungen vuggestue er løsning på indvandreres skoleproblemer

Indvandrere af tredje generation klarer sig lige så dårligt i skolen som første og anden generation.

Børn skal automatisk skrives op til vuggestue. Det vil betyde, at de lærer bedre dansk, mener Socialdemokratiet. Her ses socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil. Arkivfoto. Scanpix/Thomas Lekfeldt
Børn skal automatisk skrives op til vuggestue. Det vil betyde, at de lærer bedre dansk, mener Socialdemokratiet. Her ses socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil. Arkivfoto. Scanpix/Thomas Lekfeldt

Det er på høje tid at indføre obligatorisk opskrivning til vuggestue, mener Socialdemokratiet.

Nye tal, der viser, at indvandrere af tredje generation er bagud i skolen sammenlignet med børn med etnisk dansk baggrund, får partiet til at slå et slag for forslaget, som blev lanceret i april.

Det er Jyllands-Posten, der søndag kan fortælle om tallene baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik.

Tredje generation - børn af efterkommere af indvandrere - klarer sig lige så dårligt i skolen som indvandrere af første og anden generation i skolen.

Selv om både de og deres forældre altså er født og opvokset her i landet, skriver avisen på baggrund af tallene.

Set med socialdemokratiske øjne ligger løsningen imidlertid længe før, børnene overhovedet starter i skole.

»Vi skal sætte ind langt tidligere, end vi gør i dag. Børn skal skrives op til vuggestue automatisk,« siger socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

»Mere end ti procent af børn kommer aldrig i vuggestue. Allerede der har vi tabt dem sprogligt. Og de indhenter det faktisk ikke.«

Partiets forslag handler om at børn automatisk opskrives til vuggestue. Velfungerende familier kan så vælge vuggestuen fra, hvis de hellere vil holde deres barn hjemme.

Er I sikre på, at det vil have en effekt?

»Vi kan se i alle undersøgelser, at det har en effekt. Jo tidligere vi kommer ind i familierne, jo tidligere vi laver sprogindsats, jo større er succesraten. Når børnene er tre-fire-fem år gamle, så begynder det at være for sent.«

»Det er en gave til de forældre, som selvfølgelig vil deres børn det godt. Men som bare ikke har det danske sprog, der gør, at de kan stimulere deres børn, som de skal,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

»Så når vi siger, at man skal tvinges til at blive skrevet op til vuggestue, så opfatter vi det som et kærligt, men bestemt skub i retning af, at de forældre kan lykkes med, at børnene får den tilværelse, de fortjener.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.