Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

S-profil: Vi må kræve, at alle elever taler dansk i skolen

Pak berøringsangsten væk og indfør en regel om, at elever skal tale dansk i klasserummet, opfordrer folketingsmedlem og lærer, Lars Aslan Rasmussen (S).

Skoler bør overveje at indføre en regel om at tale dansk i klasserummet, mener folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen, som selv er læreruddannet.
Skoler bør overveje at indføre en regel om at tale dansk i klasserummet, mener folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen, som selv er læreruddannet.

Nydanske elever bruger deres modersmål som et kodesprog til at mobbe og udøve social kontrol i skolen, og det er frustrerende for de elever og lærere, som kun taler og forstår dansk.

Det mener folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen (S), som er læreruddannet og i flere år har arbejdet som skolelærer, blandt andet på folkeskoler med mange tosprogede elever.

Derfor er han ikke overrasket over, at forsker Jalal El Derbas i sin phd. afhandling kan konkludere, at nydanske elever bruger arabisk til mobning og ikke skolearbejde, som Berlingske skriver tirsdag.

Det er nemlig også hans oplevelse.

»Jeg oplevede især, at elevernes modersmål blev brugt til at tale om læreren. De kan sige nogle slangord og forstå hinanden uden at blive forstået af deres klassekammerater og lærere,« siger han, som samtidig vurderer, at elevernes modersmål blev brugt til at udøve social kontrol.

»På deres modersmål kan de finde på at udpege en pige, som ikke bærer tørklæde, eller påpege, at en klassekammerat deltager i fester eller spiser svinekød. Så bliver der brugt nogle ord, som jeg forstår, fordi det er ord, man bruger om vantro inden for islam, men som er svære for en etnisk dansk skolelærer at forstå,« siger Lars Aslan Rasmussen.

Berøringsangst på lærerværelset

Han oplevede »mange gange«, at hans lærerkolleger var frustrerede over ikke at forstå, hvad der foregik omkring dem, men også at problemet sjældent blev italesat af frygt for at blive stemplet som DF’er eller muslimfjendsk.

»Vi spurgte os selv, om vi kunne kræve, at eleverne talte dansk, fordi der foregik noget, som lærerne ikke havde mulighed for at forstå. Men så var der altid en politisk korrekt, som sagde, at eleverne havde ret til at tale deres modersmål. Bare tanken om at kræve dansk tale i klasseværelset var nærmest et brud på menneskerettighederne,« siger Lars Aslan Rasmussen.

Han mener, at skolerne og lærerstaben har berøringsangst, så snart det er en minoritetsgruppe, som forårsager problemer.

Derfor opfordrer Lars Aslan Rasmussen til, at landets skoler tager debatten og overvejer, om det ikke er mest hensigtsmæssigt, at der i skolen bliver talt et sprog, som samtlige tilstedeværende forstår.

»Jeg synes, at det vil være en god idé, at der bliver talt dansk i skolesammenhæng. Folketinget skal ikke lovgive på området, men jeg synes, at skolerne selv skal tage en beslutning om at tale dansk i klasserummet. Det er ikke et spørgsmål om forbud, men om at få alle med,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.