Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russisk parfumekonge blev snydt for 90 millioner

Sneglefart i anklagemyndigheden har fået Østre Landsret til at nedsætte straffen i en bedragerisag.

København: Et svindelnummer over for ejeren af en stor kosmetikkæde i Rusland har i Østre Landsret udløst en dom på fængsel i tre år og seks måneder.

Vladimir Nekrasov er blevet kaldt parfumekongen, og han blev bedraget for cirka 90 millioner kroner ved en manøvre i januar 2007.

Beløbet tilhørte et anpartsselskab, som Nekrasov ejede, men svensk-russeren Steve Danneholm fik Sydbank i København til at overføre pengene til en konto i Letland, hvorefter de blev dirigeret videre.

41-årige Danneholm har nægtet sig skyldig, men forleden har landsretten fundet ham skyldig i groft bedrageri. Samtidig er han blevet udvist af Danmark.

Dommen er mildere end det resultat, som Københavns Byret i april sidste år nåede frem til. Dengang blev der sagt fængsel i fire år og tre måneder.

Årsagen til reduktionen er blandt andet anklagemyndighedens sneglefart. Danneholm henvendte sig selv til Københavns Politi i september 2009, men først i april 2014 blev anklageskriftet afleveret i Københavns Byret.

Sagsbehandlingstiden har været for lang, konstaterer landsretten.

I modsætning til i byretten undgår han dog at få konfiskeret de i alt cirka 50 millioner kroner, som står på konti i Zürich og Genève.

Landsretten begrunder denne frifindelse med, at de to konti er kontrolleret af Danneholms forretningspartner.

Denne mand har brugt i hvert fald fem forskellige navne og har været eftersøgt i lang tid.

I januar i år blev han dog udleveret fra et fængsel i Belgien til en lignende adresse i Danmark.

Manden nægter sig skyldig. Han er tvillingebror til den mand, som det danske politi har efterlyst, påstår han.

Men anklagemyndigheden insisterer på, at den varetægtsfængslede faktisk er den efterlyste og har derfor rejst en lignende tiltale. Denne sag indledes i Københavns Byret 11. marts.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.