Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Interview

»Rusland er overhovedet ikke isoleret«

Rusland har masser af venner blandt verdens mægtigste nationer. Det fastslår Ruslands ambassadør i Danmark, der samtidig tvivler på, at de europæiske skatteydere er villige til at betale regningen for at redde Ukraine fra kollaps.

Ruslands ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, afviser i et interview med Berlingske, at det vil lykkes for USA og EU at isolere Rusland som følge af Ukraine-krisen. Landet har ifølge ambassadøren  store og magtfulde venner blandt førende nationer som Kina, Indien og de øvrige BRIKS-lande.
Ruslands ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, afviser i et interview med Berlingske, at det vil lykkes for USA og EU at isolere Rusland som følge af Ukraine-krisen. Landet har ifølge ambassadøren  store og magtfulde venner blandt førende nationer som Kina, Indien og de øvrige BRIKS-lande.

Rusland er ikke – som USAs præsident Barack Obama og EUs ledere igen og igen påstår – internationalt isoleret på grund af konflikten i Ukraine.

Det fastslår den russiske ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, i et længere interview med Berlingske om Ruslands syn på/rolle i krisen i Ukraine og om den såkaldte nye verdensorden, hvor Vestens indflydelse er på retur.

»Rusland er overhovedet ikke isoleret. Det er USAs og EUs valg, om de vil isolere sig fra os. Men USA og EU er jo kun en del af kloden, og I kan ikke isolere Rusland, når vi har så indflydelsesrige venner som Indien og Kina eksempelvis,« siger ambassadøren og peger på, at Rusland nu i en årrække har haft et »meget givtigt« samarbejde med de nye vækstøkonomier, der ud over Kina og Indien og Rusland også tæller Brasilien og Sydafrika.

Det er de såkaldte BRIKS-lande, som med succes har kæmpet imod et vestligt forsøg på at smide Rusland ud af de store industrinationers klub, G20.

»I BRIKS taler vi om et samarbejde, der næsten omfatter halvdelen af klodens befolkning, og ingen af disse reelt suveræne stater, der ikke tager imod ordrer fra stormagter, har indført sanktioner over for Rusland,« fastslår ambassadøren, der også kan henvise til afstemninger i FNs Generalforsamling, hvor 69 af verdens lande har undladt at tage afstand fra Ruslands politik i Ukraine. Landene tæller ikke blot sværvægtere som Kina og Indien, men også en række toneangivende lande i Afrika.

Og en af forklaringerne er ifølge den russiske ambassadør, at samarbejdet mellem Rusland og de øvrige vækstøkonomier bygger på gensidig tillid og respekt.

»Jeg vil nødig sige noget ondt om vore amerikanske venner, men deres tilgang til internationale relationer er ret simpel og arrogant. Hvis et andet land ikke underkaster sig, er det USAs fjende. Et samarbejde baseret på ligeværdighed forstår USA ikke, og det er også en af forklaringerne på denne globale krise,« siger ambassadøren.

Sanktioner fører ikke en løsning med sig

Han advarer derfor også Vesten mod at satse på, at konflikten i Ukraine løser sig selv, fordi Rusland før eller siden kollapser under de amerikanske og europæiske sanktioner.

»Det vil ikke ske,« fastslår den russiske repræsentant i Danmark.Men der er vel en smertegrænse. Sanktionerne har alvorlige konsekvenser i Rusland, så hvor længe vil den russiske befolkning være villig til at ofre sig?»Det er for tidligt at tale om alvorlige konsekvenser, tror jeg. Selvfølgelig er det ikke en rar situation for den russiske økonomi, ligesom sanktionerne også rammer Vesten selv. Men den russiske befolkning er udholdende. Vi levede som en kommunistisk stat med sanktioner i 75 år, og vi overlevede som nation,« siger ambassadøren og kommer med endnu en advarsel:

»Husk, at Rusland er Ukraines største långiver. Vore økonomier og finansielle systemer er tæt forbundne, og vi taler ikke om nogle få millioner euro, men om adskillige milliarder. Så hvis Rusland kollapser, så kollapser Ukraine også,« siger den russiske ambassadør, der også advarer om, at EU vil få problemer med den regning, der skal betales for at integrere et så stort land som Ukraine i den aftalte associeringsaftale med EU.

»Moldova og Georgien er små lande, og det kan EUs budget nok klare, men Ukraine med 43 millioner indbyggere – det er en stor mundfuld.«Nu lyder det, som om at De er bekymret på EUs vegne?»Nej, jeg er bekymret for Ukraine, for de europæiske skatteydere er ikke parate til økonomisk at holde hånden under 43 millioner ukrainere i mange år fremover.«Putin siger, at Vestens sanktioner er en klar overreaktion. Men hvad er Ruslands aktive rolle i det østlige Ukraine?»For det første: Rusland ønsker fred i Ukraine, men vi vil ikke tillade, at myndighederne i Kiev dræber deres politiske modstandere i det østlige Ukraine. For det andet: Hvis – hvis – den russiske hær var i Ukraine, ville denne konflikt ikke vare så længe. Vi skulle formentlig kun bruge en uge på at løse opgaven. Så det er ikke seriøst at påstå, at den russiske hær er i Ukraine. »Men De afviser ikke, at der er...»Russiske frivillige i Ukraine? Konflikt er konflikt, og her i Vesten er det vigtigste i den politiske proces retsstaten, og det er vi enige i. Man udskifter sin regering ved stemmeboksen, men i Kiev lukkede I øjnene for det kup, som I kalder en revolution. Altså ingen retsstat, og så ser du frivillige, lejesoldater og så videre. Retsstaten er Vestens ideologi, men bare ikke i Ukraine,« siger den russiske ambassadør.

Et omstridt løftebrud

De vestlige regeringers politik over for Ukraine, Moldova, Georgien og andre lande i Ruslands baghave. Hvad er problemet set fra Moskva?

»Vi kan ikke besvare dette spørgsmål uden at gå tilbage i historien om vore relationer efter Sovjetunionens kollaps,« siger ambassadøren efter en dyb indånding.

»Som præsident Putin har sagt gentagne gange, så har Vesten ikke efterlevet løftet om ikke at flytte NATOs grænser tættere på Rusland. I de 25 år, der er gået, har de vestlige regeringer ment, at Sovjetunionens nederlag gav dem lov til at gøre alt, hvad de har lyst til i Europa og udvide ikke bare deres politiske indflydelse, men også den militære indflydelse tættere på Ruslands grænser. Det er naturligvis foruroligende for det russiske lederskab. Det handler ikke kun om Putin. Enhver russisk leder ville modsætte sig en sådan ekspansion,« siger ambassadøren og fortsætter:

»Vore europæiske venner siger: »Bare rolig, det er ikke vendt mod jer. Det er vendt mod Nordkorea og Iran«. Men hvad er det for en forklaring? Hvis NATOs ekspansion er vendt mod Nordkorea og Iran, skulle NATO nok placere sine baser tættere på disse to lande – og ikke i de baltiske lande.«Betyder det så, at konflikten i Ukraine får en ende, hvis Rusland kan få en garanti for, at NATO ikke vil brede sig yderligere – altså ingen nye medlemmer østover, intet NATO-medlemskab til Ukraine, Moldova og Georgien?»Formentlig ja. Det er meget vigtigt det, du nævner der. Men jeg er bange for, at NATO ikke er parat til en aftale af den art. Jeg er bange for, at NATOs ledelse og selvfølgelig vore amerikanske venner vil fortsætte denne ekspansion, og at de anser Moldova, Georgien og formentlig Ukraine som nye medlemmer af NATO.«Det er ikke just det, man hører i NATO. Her er budskabet, at NATO ikke er klar til at optage de tre lande – i hvert fald ikke for tiden?»Netop. For tiden,« svarer ambassadøren og understreger, som den russiske præsident, Vladimir Putin, har foreslået flere gange, at Ukraine skal være et neutralt land.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.