Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rundspørge: Børn svigtes som pårørende til syge i familien

Mange familier oplever, at børns trivsel og behov overses, når mor, far eller søskende får en alvorlig sygdom.

Børn bliver overset og svigtet som pårørende, når et nært familiemedlem bliver alvorligt syg. Det viser en rundspørge blandt 800 familier, der står i situationen. Genrefoto Free/Colourbox
Børn bliver overset og svigtet som pårørende, når et nært familiemedlem bliver alvorligt syg. Det viser en rundspørge blandt 800 familier, der står i situationen. Genrefoto Free/Colourbox

København. Hvert år bliver over 150.000 børn pårørende til en mor, far, søster eller bror, der er ramt af livstruende eller alvorlig kronisk sygdom.

Men selv om man fra forskningen ved, at det belaster børn at være pårørende, bliver børnenes problemer overset. Det skriver Jyllands-Posten.

En ny undersøgelse blandt medlemmerne i patientforeninger under Danske Patienter viser, at hverken lægen, de hospitalsansatte eller socialrådgiverne har spurgt ind til barnets trivsel og behov i over halvdelen af de ramte familier.

I alt 809 familier har deltaget i rundspørgen. Tre ud af fire familier har savnet fokus på og tilbud til barnet, og videre viser tallene, at over halvdelen af børnene udsættes for stress. Hvert sjette barn oplever symptomer på angst og depression.

Danske Patienter efterlyser krav til sundhedsvæsenet om information og støtte til børn, der er pårørende.

- Det er meget bekymrende tal. Sundhedsvæsenet har en blind vinkel, når det gælder børn som pårørende, siger Danske Patienters formand, Camilla Hersom, til Jyllands-Posten og fortsætter:

- De er ekstremt påvirket, når en forældre eller en søskende er alvorligt syg, og forældrene er jo typisk selv i krise og mangler overskud. Børnene skal ligesom alle andre pårørende inddrages systematisk, og det skal ske med respekt for børnenes alder og ressourcer.

Hun peger på, at børn ofte sidder med en masse ubesvarede spørgsmål.

- Hvad betyder det, at far er skizofren, og er det noget, man kan leve med? Hvorfor mister mor al håret efter kemobehandling? Det er så vigtigt for børnene at få svar og støtte, ellers risikerer børnene selv at udvikle sygdomme, angst, mistrivsel, siger Camilla Hersom til avisen.

Ifølge Danske Patienter bør Sundhedsstyrelsens anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende blive gjort forpligtende for sundhedspersonalet på sygehusene.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.