Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rumæniens ambassadør: »Som ambassadør kommer jeg ikke i en romalejr«

Den rumænske ambassade er ikke i direkte kontakt med de mange hjemløse rumænere i København. Men den er i kontakt med de danske myndigheder, oplyser ambassadøren. Han tilføjer, at der bliver arbejdet på at forbedre romaernes levevilkår hjemme i Rumænien. Han vil ikke love, at romaerne dermed er væk fra København om to år.

»Det er mit indtryk, at situationen i almindelighed for rumænske statsborgere i Danmark ikke er kendt af den danske offentlighed,« siger Rumæniens ambassadør i Danmark, Alexandru Gradinar.
»Det er mit indtryk, at situationen i almindelighed for rumænske statsborgere i Danmark ikke er kendt af den danske offentlighed,« siger Rumæniens ambassadør i Danmark, Alexandru Gradinar.

Der er mange rumænere og romaer blandt de østeuropæiske hjemløse i København, men så længe de ikke bryder reglerne ved at tigge, stjæle eller sove sort, har de som EU-borgere ret til at opholde sig i Danmark og krav på at blive behandlet på lige fod med alle andre EU-borgere.

Så klar er meldingen fra den rumænske ambassadør i Danmark, Alexandru Gradinar, der omtaler det som »min pligt« at sikre rumænernes rettigheder som EU-borgere i Danmark.

Altså de samme rettigheder, om man sover på gaden eller ej?

»Præcis, sådan er EU-reglerne om fri bevægelighed,« siger Alexandru Gradinar:

»Men skulle en rumænsk statsborger bryde loven, ja så de danske myndigheder mandat til at handle.«

Er det dit indtryk, at rumænske hjemløse bliver behandlet dårligere end andre EU-borgere i Danmark?

»Nej, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at bede danskerne om ikke at stigmatisere rumænerne i det danske samfund. Mange rumænere arbejder og studerer i Danmark, bidrager til samfundet og respekterer som alle andre love og regler,« siger han.

Stigmatiserer vi da rumænere her i Danmark?

»Det er mit indtryk, at situationen i almindelighed for rumænske statsborgere i Danmark ikke er kendt af den danske offentlighed. Jeg ved ikke, hvor mange danskere, der kender til de postive handelsforbindelser mellem Danmark og Rumænien. Mange rumænere arbejder i danske virksomheder, vi har rumænske professorer og topforskere, it-specialister og studerende, ja sågar balletdansere,« siger han og henviser, at »omkring 28.000 rumænerer landet over bidrager til den danske økonomi«.

Ambassadøren mener, at »positive historier om rumænere« har svært ved at finde vej til overskrifterne.

»I stedet ser vi flere og flere historie om rumænere, der gør sig bemærket på andre måder,« siger han med henvsning til mediedækningen af de østeuropæiske hjemløse:

»Er der historier om rumænere, er det om romalejre eller østeuropæiske/rumænske kriminelle.«

Hvad kan Rumænien gøre for at hjælpe til med udfordringerne omkring romaer?

»Jeg har haft mange møder med myndigheder ministre og politiet. Alle er klar over det positive rumænske bidrag i Danmark,« siger Alexandru Gradinar.

Men det ændrer ikke ved, at der er et problem med hjemløse i byens gader i øjeblikket?

»Jeg har ikke mødt de hjemløse, men vi ved, de er der. Vi ved, at der lige nu er vedtaget en ny lov om tiggeri. Vi har god forbindelse med politiet,« siger han.

Hvordan?

»Som sagt, vi har en medarbejder, der er i tæt kontakt med politiet. Men vi deltager jo ikke i rydninger og den slags. Vi har heller ikke fået specifikke henvendelser om det,« fortæller ambassadøren.

Gør I noget for hjælpe hjemløse landsmænd?

»Som ambassadør kommer jeg ikke i en romalejr, den rumænske ambassade er ikke direkte kontakt med dem på gaden. Men vi yder selvfølgelig konsulær bistand. Ambassaden er åben, og har de brug dokumeter og papirer, kan de få det. Men vi leverer ikke mad på gaden eller anden hjælp,« forklarer han.

Ødelægger romaerne danskernes indtryk af rumænere i Danmark?

»Vi er her som ambassade for at gøre mere for at fortælle den positive historie. Jeg er dog ikke enig i, at de ødelægger det rumænske image. Det er klart, at hvis den danske offentlighed hver dag gennem en måned læser om romalejre og den slags i København, så er vi nødt til at gøre mere for at fortælle, at Rumænien også er andet end hjemløse,« tilføjer Alexandru Gradinar.

For nylig afgjorde Højesteret, at fire rumænere ikke kunne sendes hjem til afsoning af straf, fordi det ifølge den europæiske menneskerettighedsdomstol ville krænke deres menneskerettigheder at afsone i et rumænske fængsel. Det kan være svært at forstå som dansker?

»Jeg kan ikke diskutere en dom afsagt af en dansk domstol,« siger han.

Ambassadøren tilføjer, at Rumænien efter et påbud tidligere på året fra domstolen er blevet pålagt at op leve til rettens standarder.

»Vores justitsminister gør alt for leve op til kravet fra domstolen, og generelt går det ganske udmærket med at få rumænere dømt i Danmark til Rumænien for at afsone deres straf,« fortæller han.

Alexandru Gradinar beskriver, hvordan Rumænien med en strategi fra 2015 og frem til 2020 arbejder på at integrere romaer mere i det rumænske samfund. En strategi, EU bidrager til, og som bl.a. indebærer flere uddannelses- og arbejdsstilbud til romaerne samt bedre sundhed.

Men hvorfor tager en roma en bus til København, lever på gaden, samler flasker og sover under åben himmel? Hvorfor gør dine landsmænd det?

»For at få et bedre liv. Men igen, vi gør meget for at sikre bedre vilkår for denne befolkningsgruppe hjemme i Rumænien,« siger han:
»Vi kan ikke opsætte mål for, om folk må rejse. Grænserne er åbne, vi er i EU, vi har de samme rettigheder, om det så er romaer fra Rumænien eller andre rumænere. Vi kan ikke blokere den fri bevægelighed. Derfor kan jeg heller ikke sige, at om to år med strategien ikke længere vil være romaer i København.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.