Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Royal kommentator: Dronning er uinteresseret i smykker

Den britiske dronning, Elizabeth, er ifølge en royal kommentator ikke specielt interesseret i de kronjuveler og smykker, hun råder over.

Dronning Elizabeth er 91 år. Reuters/Toby Melville
Dronning Elizabeth er 91 år. Reuters/Toby Melville

London. Den britiske monark tager sit hverv som britisk overhovedet meget alvorligt, men de royale frynsegoder i form af funklende diamanter og glitrende ædelsten er hun mere eller mindre uinteresseret i.

Det siger den royale kommentator Alastair Bruce i en ny dokumentar om dronningens kroning, som fik premiere søndag i England, ifølge People Magazine.

- Som person er dronningen fuldstændig uinteresseret i smykker. Der er masser af folk, som jeg kender, der er begejstrede for, hvad de har i en boks i deres soveværelse, fortæller den royale kommentator i dokumentaren og fortsætter:

- Dronningen er beskytter af en betydelig mængde af smykker, men jeg ser hende ikke som en, der er specielt interesseret i diamanter og som våger over dem som en anden Elizabeth Taylor.

Derimod ser dronningen i langt højre grad de royale smykker og kronjuveler som et symbol på sin rolle, sit ansvar og jobbet som royal, understreger Alastair Bruce, der i dokumentaren "The Coronation" interviewede dronningen.

Ifølge ham er dronning Elizabeths smag generelt beskeden.

- Det britiske folk kan godt lide det faktum, at hun ikke holder ferie på en strand ved Middelhavet, men ifører sig landligt tøj, går rundt i regnen og bliver ædt af myggene i Skotland, fortæller Bruce Alastair om den 91-årige britiske regent.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.