Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Royal fødselsdag: Fyrstinde fylder 40

Fyrstinde Charlene af Monaco rammer det runde hjørne torsdag. Hun er tidligere topatlet, og sporten banede faktisk vejen til fødselarens royale liv.

Fyrstinde Charlene blev mor til tvillinger 10. december 2014. Her ses hun med prinsesse Gabriella på armen. Scanpix/Valery Hache
Fyrstinde Charlene blev mor til tvillinger 10. december 2014. Her ses hun med prinsesse Gabriella på armen. Scanpix/Valery Hache

Monaco. Der er royal og rund fødselsdag i det lille europæiske fyrstedømme Monaco.

Fyrstinde Charlene, der er gift med landets monark, fyrst Albert, fylder nemlig 40 år torsdag den 25. januar.

Fyrstinden blev født som den borgerlige Charlene Lynette Wittstock og kom til verden i Rhodesia (det nuværende Zimbabwe, red.) en vinterdag i 1978. Året inden hun trådte ind i teenagetilværelsen, flyttede familien til Sydafrika.

Allerede som barn havde fyrstinde Charlene en stor interesse for svømning, og som 18-årig vandt hun i 1996 det sydafrikanske mesterskab.

I 2000 kvalificerede hun og sit hold sig til de olympiske lege. Senere samme år vandt hun guld i rygcrawl ved et svømmestævne i Monaco.

Her vandt svømmestjernen ikke blot guld, men også fyrst Alberts interesse. Det var nemlig til stævnet, at parret mødte hinanden for første gang, oplyser det monegaskiske fyrstedømme på sin officielle hjemmeside.

Parret blev set sammen adskillige gange efter svømmestævnet, men det var først under åbningsceremonien til de olympiske vinterlege i italienske Torino i 2006, at de stod officielt frem sammen.

Parret forlovede sig i 2010 og giftede sig året efter ved et sommerbryllup. I december 2014 blev fyrsteparret forældre til tvillingerne prins Jacques og prinsesse Gabriella.

Selv om fyrstinde Charlene stoppede svømmekarrieren i 2007 efter at have kvalificeret sig til OL, er sporten stadig en af hendes helt store passioner.

Fyrstinden står nemlig bag en fond, der har til formål at lære børn at svømme.

Privat bor den 40-årige fødselar, hendes 59-årige gemal og parrets 3-årige tvillinger på Palais Princier de Monaco.

Fyrstedømmet oplyser ikke, hvordan dagen skal fejres.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.