Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Royal fejring: Prinsesse Marie fylder år

Prinsesse Marie kan tirsdag fejre sin fødselsdag. Den royale fødselar fylder 42 år.

Prinsesse Marie kan tirsdag den 6. februar fejre sin 42-års fødselsdag. Scanpix/Ludovic Marin
Prinsesse Marie kan tirsdag den 6. februar fejre sin 42-års fødselsdag. Scanpix/Ludovic Marin

I kongehusets officielle kalender er den 6. februar markeret med et lille dannebrogsflag.

Det markerer en fødselsdag i kongehuset, og tirsdag er det prinsesse Marie, som kan sætte et ekstra lys i lagkagen.

Prinsessen, der lyder det fulde navn Marie Agathe Odile, fylder nemlig 42 år.

Prinsesse Marie er gift med prins Joachim og mor til prins Henrik og prinsesse Athena. Hun begyndte sin tilværelse i Danmark på Schackenborg Slot.

I 2014 meddelte hoffet dog, at familien havde besluttet at forlade det sønderjyske slot til fordel for en tilværelse tættere på København, og i dag residerer den royale familie på Emiliekildevej i Klampenborg nord for København.

Prinsesse Marie er opvokset i en stor søskendeflok i Paris og Schweiz og har studeret internationale erhvervsforhold og økonomi. Ud over fransk og dansk taler hun også engelsk og spansk.

I 2008 blev hun gift med prins Joachim efter nogle års bekendtskab, og dermed blev prinsessen også bonusmor til prins Joachims børn fra ægteskabet med grevinde Alexandra, prins Nikolai og prins Felix.

Parret blev gift 24. maj 2008 i Møgeltønder Kirke. Til magasinet Euroman har prins Joachim tidligere udtalt, at ægteskabet blev et vendepunkt for ham.

»Min kone skal have æren for alle de punkter, hvor jeg har forbedret mig,« lød det fra prinsen.

Prinsesse Marie er engageret i mange organisationer, og hendes pligter spænder vidt. AIDS-Fondet, Copenhagen Cooking & Food Festival og Epilepsiforeningen er blot nogle af hendes 14 protektioner.

Senest har prinsesse Marie været særligt engageret i kampen mod madspild, og i januar inviterede prinsessen en flok skolebørn indenfor i hjemmet i Klampenborg.

Her kokkerede de i samarbejde og diskuterede, hvad man kan gøre for at forhindre madspild.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.