Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Romaer: I Danmark har vi de værste levevilkår

En undersøgelse blandt hjemløse romaer i København afslører, at de er kommet til byen for at arbejde, men at de i stedet ender med at leve fra hånden til munden. Mange af dem mener, at de ville have det bedre i lande som Italien og Tyskland.

En hjemløs østeuropæer går forbi Vor Frue Kirke i det indre København.
En hjemløs østeuropæer går forbi Vor Frue Kirke i det indre København.

De drømmer om et arbejde, et bedre liv, og derfor vælger de at blive på gaden i Danmark i stedet for at tage hjem eller rejse videre til et andet land, hvor de ville være mere velkomne.

Såden ser hverdagen og virkeligheden ud for mange af de hjemløse romaer i København, fremgår det af en undersøgelse blandt cirka 140 hjemløse romaer i København foretaget af udenlandske forskere med hjælp fra Hjemløseenheden i Københavns Kommune.

Forskerne fra Central European University (CEU) i Ungarn har netop afleveret en rapport til socialborgmesteren og socialudvalget i Københavns Kommune om undersøgelsen. Den beskriver, hvordan romaerne tager hertil inspireret af oplysninger fra venner og familie samt historier i TV og medier om høje, danske lønninger. Men virkeligheden i København svarer ikke til fortællingerne. I stedet må de samle flasker, tigge, måske stjæle og hutle sig frem. Uden adgang til rent vand og bad må de sove under åben himmel, og til sidst ender de med at konstatere, at Danmark ikke gør dem godt.

Ifølge rapporten fortæller romaerne, at de »har pårørende i Frankrig, Tyskland og Italien, eller at de har opholdt sig i disse lande«.

»... de dårligste levevilkår oplever de i Danmark,« hedder det.

Ifølge leder af romastudierne på CEU, Iulius Rostas, taler nogle af de hjemløse sågar om, at det ville være bedre at bo i udlændingelejre i Danmark, akkurat som der er lejre i bl.a. Frankrig og Italien.

»Det er overraskende. Vilkårene i disse lejre er mildt sagt ikke gode, men som de hjemløse siger, så er der i det mindste adgang til vand og et sted at sove,« siger han.

Men romaerne kan ikke uden videre forlade Danmark, rejse videre til Tyskland, Frankrig og Italien eller vende hjem til fattige regioner i den rumænske provins som Targo Jiu og Buzau. For det første kæmper de med at skaffe midler til at tage turen til f.eks. Frankrig. For det andet har de, så længe de i Danmark, håbet om et bedre liv end det hjemme i Rumænien, hvor de ifølge Iulius Rostas ofte ikke må eje jord og i sommerhalvåret arbejder i landbruget til så lidt som 2,5 euro – 20 kroner kroner – om dagen.

»I Danmark har de i det mindste et håb om et bedre liv end i Rumænien,« siger han:

»Hvis du er roma og lever på landet i fattige dele af Rumænien, ejer du højst sandsynligt ikke egen jord, og din eneste chance for en levevej er at arbejde for andre på deres jord. Hårdt manuelt arbejde, hvor du om vinteren skal leve af det, du har tjent om sommeren. Men du bliver nødt til at låne om vinteren, og så må du arbejde i marken igen næste sommer. Uden penge til sundhedssikring og social sikkerhed.«

Så selvom det måske ikke er godt at være i Danmark, så er det bedre end at være i Rumænien til en dagsløn på 2,5 euro?

»Ja, og i Danmark er der håbet,« siger han.

Men i Danmark er der også politiet, politikerne med deres stramninger samt medierne, og derfor var romaerne foran Mariakirken på Vesterbro alt andet end meddelsomme omkring hverdagen og drømmene, da Berlingske i går slog et smut forbi kirken på Istedgade. Ingen ville interviewes eller fotograferes. De har snakket nok med journalister, og hvad får de ud af det, spørger de? Men over for avisens tolk gav de bl.a. udtryk for, at de er her, fordi der er mange munde at mætte derhjemme. Og at de mangler arbejde.

Iulius Rostas og kollegaer tilbragte i april et par døgn med at interviewe romaer i København. Ifølge ham består deres største forbrydelser i, at nogle af dem stjæler, og rapporten sætter dem ikke i forbindelse med organiseret kriminalitet.

Hjemløseenheden vurderer da også, at de udenlandske hjemløse, der må samle flasker og sove på gader og stræder, som oftest ikke har forbindelse til de mange lomme- og tricktyve, der hærger København. Lommetyvene har typisk tag over hovedet og lever mere i det skjulte, lyder vurderingen.

Iulius Rostas anbefaler, at Danmark på længere sigt gør mere for at integrere romaerne i samfundet og tilbyde dem arbejde. Han henviser til, hvordan Spanien oplevede vækst, efter at Zapatero-regeringen i 2004 tilbød mange illegale udlændinge opholdspapirer og dermed mulighed for at arbejde lovligt.

Men ifølge socialborgmester, Jesper Christensen (S), har mange af romaerne og de andre 300-400 overnattende, østeuropæiske hjemløse i det københavnske byrum ikke de kompetencer, der skal til for at bestride et arbejde i Danmark.

»Det er klart, at er man her som arbejdsmigrant og har de fornødne kompetencer, så må vi se på det. Men der er altså også mange, hvor vi bare må sige, at udsigterne til job er meget svære. For dem handler det om, at vi får dem rådgivet og afklaret i forhold til bl.a. hjemrejse,« siger han med henvisning til kommunens såkaldte transitprogram for udenlandske hjemløse:

»Det handler om, at vi får signaleret, at det er rigtigt svært at etablere sig i et land, hvor vi ikke accepterer et undergrundsarbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er systematiseret, og man kan ikke bare få daglejerarbejde som sydpå, og man kan ikke bare finde en bygning, hvor man kan leje sig ind ti mennesker.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.