Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Røvere fyldte kurve med energidrikke og forsvandt

Fire politikredse har arbejdet med at efterforske en lang række butikstyverier. Nu har tre mænd fået deres dom

Fire politikredse har arbejdet med at efterforske en lang række butikstyverier. Nu har tre mænd fået deres dom
Fire politikredse har arbejdet med at efterforske en lang række butikstyverier. Nu har tre mænd fået deres dom

En 32-årig mand og to teenagere har tirsdag fået dom for deres roller i 50 butikstyverier og tre røverier i København og på Sjælland.

Røverne gik åbenlyst ind i butikker og fyldte store kurve med varer, som de forsvandt med. Blandt andet slæbte de omkring 5000 energidrikke væk uden at betale.

De tre har ikke været alene om det. Flere medgerningsmænd venter på at få deres sager behandlet i retten.

»Vi har under hele efterforskningen ment, at der var tale om omfattende tyverier, som de tiltalte gennemførte i fællesskab for at sælge de stjålne varer videre til butikker og private,« siger senioranklager Danni Richter Larsen, Københavns Vestegns Politi.

 

I flere tilfælde blev butikspersonalet truet af røverne, da de skred ind over for tyverierne. I disse tilfælde har tiltalen lydt på røveri.

Den 32-årige fik i Retten i Glostrup en dom på et år og fire måneders fængsel, mens en 18-årig mand blev idømt ni måneders fængsel og betinget udvisning til Serbien.

En kun 16-årig dreng fik en straf på syv måneders betinget fængsel.

Alle modtog deres dom, oplyser Danni Richter Larsen.

Tyverierne er begået fra maj til september sidste år i supermarkeder og på tankstationer i København, Nordsjælland, på Københavns Vestegn og forskellige steder på Sjælland.

De standsede først, da det lykkedes politiet at identificere og varetægtsfængsle to af mændene.

Den 18-årige er fra Ballerup og blev anholdt ved en større ransagningsaktion i oktober, mens den 32-årige, der er fra Smørum, først blev anholdt i december.

Den tredje, der også er fra Ballerup, kunne ikke fængsles på grund af sin alder.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.