Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
SOFAR

Rødt hår på brystet

Jonas Stenbæk Christoffersen er redaktør på Berlingskes avis til børn Kids’ News og far til tre. Hver uge skriver han om sit arbejde og liv med børn.

Bylinefoto: Jonas Stenbæk Christoffersen
Bylinefoto: Jonas Stenbæk Christoffersen

Hvert år kravler min hårgrænse en lille smule længere tilbage i panden på mig. Til gengæld vil mine øjenbryn gerne boltre sig på de ledige kvadratmillimeter. I og for sig en belastende algoritme alderen bruger i forhold til hårvæksten. Jeg kan dog glæde mig over, at alderen ikke har drænet mine hårsække for farvestof endnu. Bevares. Mit hår er blevet mørkere med årene, men man kan stadig ane den farve, som på mange måder har præget mit liv. Mit røde hår.

Det kunne ses lige fra dag èt, da jeg landede på Slagelse Sygehus. Det tænkte jeg nu nok ikke over lige ved den lejlighed. Men jeg husker den dag, hvor jeg for alvor blev bevidst om min røde isse. Det var i børnehaveklassen. Vi skulle have idræt, og jeg havde ikke mit gymnastiktøj med. Det betød på min skole, at jeg skulle deltage kun iført mit stribede undertøj.

Den dag legede vi sanglegen »Lille Ole i skoven«, som er en sang om en dreng, der møder forskellige dyr. Pludselig hev min lærer mig ind i cirklen af børn. I mit undertøj. Og så sang hun: »Lille Ole i skoven mellem træerne vandrer, og så pludselig ser han ...« Her stoppede hun kort­varigt op og pegede på mig, og fortsatte så: »... en stor orangutang!« Og så kom latterbrølet.

Nu skal jeg ikke kunne redegøre for den pædagogiske metode, uagtet at jeg godt kan se nogle mangler ved den, men hun fik da lært mig en lektie. Jeg blev klar over, at man som rødhåret er anderledes. Noget, man kan pege ud i mængden. Noget, man kan lave sjov med. Også selv om jeg ikke syntes, at det var vanvittigt sjovt i det øjeblik.

Faktisk var jeg rigtig ked af det, da jeg kom hjem den dag. Og det var ikke så meget ydmygelsen over at stå der i undertøj – sådan var reglerne, og det var ens for alle. Men det at blive fremhævet for mit røde hår var derimod noget, som gjorde mig anderledes end de andre, og det havde min lærer fået mig til at mærke for første gang. Men det resulterede i, at jeg med mine forældres mellemkomst tog et valg den dag. Et valg som igen er blevet aktuelt, efter jeg selv har sat hele tre børn i verden med rouge på toppen.

For ikke så lang tid siden kom min ældste datter hjem og fortalte, at en anden pige havde sagt: »Adr, du har orange hår – det er underligt.« Her prøvede jeg at hjælpe min datter med at tage det samme valg. Nemlig at omfavne sit røde hår og møde alle de dårlige jokes med højt humør. Tage smilende imod, når hun bliver kaldt tagbrand og jordbærhjelm – og så selv lancere et federe navn som kecth­up­hætte eller rødbedekalotten efterfølgende.

For man kan ikke styre, hvad andre siger til én, men kan selv bestemme, hvordan man vil tage det. Her har man et valg. Her kan man blive fornærmet og stødt, eller man kan grine med og knuselske sine små særheder. Og her har jeg valgt det sidste, og det håber jeg også, mine børn vil. Naturligvis skal man ikke stå og grine fjoget, når drillerierne får karakter af mobning eller bliver korporlige. Så skal man have hjælp. Men det er svært at drille en, som ikke vil drilles. Man kommer unægteligt nemmere igennem livet, hvis man har en selvironisk distance til sit røde hår, sine skæve tænder og sine flyveører. Eller sin vigende hårgrænse. Eller sine vildtvoksende øjenbryn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.