Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rødmalet natur deler vandene i Aarhus

Det er okay at hælde maling ud over naturen, når formålet er at sætte gang i debat, lyder det fra kunstner. Borgmester inviterer til friluftsdebat.

Arkivfoto: Det kan være nødvendigt at ofre et stykke natur, når det sker i en højere sags tjeneste. Sådan lyder det fra professor og billedkunstner Bjørn Nørgaard om kunstværket i en park i Aarhus, der har sat sindene i kog på sociale medier.
Arkivfoto: Det kan være nødvendigt at ofre et stykke natur, når det sker i en højere sags tjeneste. Sådan lyder det fra professor og billedkunstner Bjørn Nørgaard om kunstværket i en park i Aarhus, der har sat sindene i kog på sociale medier.

Det kan være nødvendigt at ofre et stykke natur, når det sker i en højere sags tjeneste.

Sådan lyder det fra professor og billedkunstner Bjørn Nørgaard om kunstværket i en park i Aarhus, der har sat sindene i kog på sociale medier.

Værket har udløst furore, fordi træer og græs er blevet malet over med rød og hvid akrylmaling.

»Jeg siger ikke, at det er godt eller dårligt. Det ved jeg ikke, for jeg har ikke set det. Men selve princippet i at lave en kunstnerisk handling af den karakter kan nogen gange være nødvendig for at få diskussionen længere frem,« siger han.

Den 70-årige kunstner chokerede og forargede selv nationen, da han i 1970 slagtede en udtjent arbejdshest på en mark i Nordsjælland.

I værket »Hesteofringen« blev dyret parteret og fordelt i syltetøjsglas. Det blev betegnet som en protest mod Vietnam-krigen.

Det er den tyske kunstner Katharina Grosse, der står bag landskabsmaleriet på græsset i Mindeparken i Aarhus.

Kunstværket indgår i udstillingen »The Garden«, som kunstmuseet Aros står bag.

Hvis formålet er at sætte gang i en debat om, hvordan vi bruger og misbruger naturen, er det ifølge Bjørn Nørgaard okay at ofre et stykke af den selvsamme natur.

»Det er vigtigt, at kunstneren gør opmærksom på det her. Det får os forhåbentlig til at tænke over, hvad vi egentlig gør ved naturen,« siger Bjørn Nørgaard.

Han mener, at reaktionerne på værket afslører en udbredt dobbeltmoral hos danskerne.

Også byrådspolitikere i Aarhus har reageret.

»Jeg synes, det er noget svineri og tangerer hærværk og sabotage mod et af Aarhus' smukkeste og mest naturskønne områder,« siger Gert Bjerregaard, der er politisk ordfører for Venstre, i en skriftlig kommentar.

Den socialdemokratiske næstformand for teknisk udvalg, Ango Winther, bad mandag om en orientering på et udvalgsmøde senere mandag.

Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard (S) inviterede til debat i Mindeparken mandag klokken 17.45.

»Det bedste ved at være kulturhovedstad er, at kunst og kultur kan skabe debat,« skrev borgmesteren på Facebook.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.