Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Røde Kors-projekt skal bryde social arv i sårbare familier

Anders Ladekarl håber at udvikle en ny model for, hvordan sårbare danskere kan komme i arbejde.

24 millioner kroner og en masse frivillige mentorer.

Med de ingredienser håber Røde Kors at finde opskriften på at bryde den negative sociale arv i et nyt projekt ved navn "Familien i fokus".

Her skal frivillige hjælpe sårbare familier med at skabe sociale relationer og bringe forældrene tættere på arbejdsmarkedet.

- Vi har gode erfaringer med projekter, hvor alting er håndholdt. Det er ikke systemer, vi arbejder i her. Det er menneske til menneske, lyder det fra Ladekarl.

- At det ikke er en sagsbehandler, gør, at der bliver en anden relation mellem mennesker, når det er noget, man gør af lyst. Det giver en effekt, fordi der er en anden tillid.

Generalsekretæren forklarer, at Røde Kors har lavet lignende projekter med flygtninge og familier, der skulle integreres. Men det er første gang, at organisationen arbejder med udsatte danskere på den måde.

Helt konkret skal 500 familier have en "familiestøtte", som hjælper med børnenes deltagelse i fritidsliv, håndtering af digitale platforme som e-boks og hjælper til med samarbejdet med institutioner og myndigheder.

Derudover skal mindst 250 forældre kobles til en mentor, der skal være med til at skabe forbindelse mellem familierne og arbejdsmarkedet.

Røde Kors skal ikke selv stå for evalueringen af projektet. Det skal Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Alligevel har organisationen gjort sig nogle tanker om, hvad projektet skal munde ud i.

Mindst 60 procent af de 250 forældre skal være tilknyttet en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution efter et år. Efter to år skal 50 procent af børnene have forbedret deres faglige niveau i skolen.

- I bedste fald kan vi udvikle en ny model til at få nogle af de mest sårbare i Danmark aktiveret i forhold til arbejdsmarkedet, siger Anders Ladekarl.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter projektet med 24 millioner kroner over fem år. Pengene skal gå til at skabe rammer om frivilligheden og aktiviteterne for de involverede familier.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.