Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Røde Kors-ansat mistænkt for sex med 17-årig asylansøger

En kvindelig medarbejder på børnecenter er suspenderet mistænkt for at have haft seksuelt forhold til beboer.

Røde Kors har sendt en medarbejder hjem. Hun er mistænkt for at have haft sex med en mindreårig fra et af organisationens asylcentre.
Røde Kors har sendt en medarbejder hjem. Hun er mistænkt for at have haft sex med en mindreårig fra et af organisationens asylcentre.

Det er ikke kun Langeland Kommune, der har haft sager, hvor kvindelige medarbejdere på et asylcenter angiveligt har haft seksuelle forhold til de unge beboere.

Også Røde Kors har sendt en medarbejder hjem. Hun er mistænkt for at have haft sex med en mindreårig fra et af organisationens asylcentre. Det skriver Politiken.

Avisen har fået aktindsigt i en indberetning, som Røde Kors har sendt til Udlændingestyrelsen. Her fremgår det, at kvinden angiveligt havde et seksuelt forhold til en beboer på Center Annebergparken.

Centret huser uledsagede asylansøgere under 18 år og ligger i Nykøbing Sjælland.

I november fortalte en af asylansøgerne på børnecenteret, at han havde et "kæresteforhold" til en kvinde, som på det tidspunkt var ansat som vikar hos Røde Kors. Forholdet indbefattede blandt andet sex, hævdede han.

Er der hold i påstanden, er det ikke bare imod Røde Kors' reglement. Det kan også være i strid med straffeloven.

Røde Kors har anmeldt sagen til politiet og sendte samtidig den ansatte hjem på ubestemt tid. Hun valgte siden selv at sige op.

Carsten Isaksen, centerchef i Røde Kors, bekræfter oplysningerne.

- Vi havde bekymringer om, at der kunne være tale om en eller anden form for privat samkvem, blandt andet fordi der var en række detaljer i hans fortælling, siger han til Politiken.

Det var angiveligt et skænderi mellem asylansøgeren og den kvindelige vikar, der fik sagen til at rulle.

Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter at have modtaget en anmeldelse om et muligt strafbart forhold mellem en ansat i Røde Kors og en asylansøger.

Den er dog blevet henlagt, fordi politiet ikke kunne få "belyst/bekræftet anmeldelsen yderligere". Derfor er ingen heller blevet sigtet.

Det er også status hos Røde Kors. Sagen har ikke fået organisationen til at ændre praksis eller skærpe sine retningslinjer yderligere.

På Langeland handler sagerne om to ansatte på Børnecenter Tullebølle. Kvinderne er siden blevet sigtet for at have haft sex med beboere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.