Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rockere skal afsone flere år for handel med kokain

Fem yngre mænd fra Taastrup og omegn skal i fængsel i seks til syv år for handel med kokain.

Fem yngre mænd fra Taastrup og omegn skal i fængsel i seks til syv år for handel med kokain.
Fem yngre mænd fra Taastrup og omegn skal i fængsel i seks til syv år for handel med kokain.

Skydevåben og op til flere kilo kokain blev beslaglagt.

Onsdag blev fem yngre mænd fra Taastrup og omegn straffet med fængsel i seks og syv år. Dommen faldt ved Retten i Glostrup.

De fem personer er dømt for at være involveret i handel og indsmugling af »ikke under 4,31 kilo kokain«.

Den person, der anses for at være hovedbagmand, fik den hårdeste dom på syv års fængsel.

Da ugerningerne fandt sted, var han angiveligt medlem af rockerklubben Satudarah.

Ud over hovedpersonen fik fire personer seks års afsoning.

Hovedpersonen samt en af de andre er ikke danske statsborgere. De blev udvist af Danmark. Men på grund af deres stærke tilknytning til Danmark skete dette kun betinget.

En sjette mand fra Taastrup blev kendt skyldig i at have opbevaret to kilo kokain. Men da retten vurderede, at hans rolle var mere passiv, fik han to år og seks måneders fængsel. Heraf blev to år gjort betinget.

De sidste to involverede fra København og Kalundborg blev dømt for at have videreformidlet stoffer for hovedmændene. De fik henholdsvis et år og ni måneders fængsel.

Også en af de to personer, der slap med lavere straffe, skal være medlem af rockergruppen.

De otte mænd nægter sig alle skyldige. De fem hovedmænd blev anholdt ved aktionen i maj 2017 og har siddet varetægtsfængslet siden.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.