Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Robotterne kan mere, end man troede

Ny robotteknologi kan transportere enheder fra robot til robot, også når robotterne ikke står det samme sted som dagen før. Det kan være til stor gavn for firmaer som Vestas, hvor alt flytter ind imellem. Det er endnu et eksempel på teknologi, der kan overtage de mindst udfordrende arbejdsopgave fra mennesker.

Den nye »MIR«-robot kan samarbejde med de robotter, de allerede har hos Vestas. Foto: Kirstine Mengel
Den nye »MIR«-robot kan samarbejde med de robotter, de allerede har hos Vestas. Foto: Kirstine Mengel

Robotterne kommer.

Selvkørende robotter har i mange år kunnet transportere ting fra et stationært A til et stationært B.

Men det bliver straks mere kompliceret, når A og B ikke altid står samme sted. Det er virkeligheden for vindmølleproduktionen hos Vestas. Derfor er det fortsat de ansatte, der manuelt flytter tingene fra det ene sted til det andet.

Nu har Teknologisk Institut i en demonstration med den såkaldte »MIR« (Mobile Industrial Robot, red.) vist Vestas, at det kan faktisk kan lade sig gøre at flytte ting fra A til B, selvom A og B en gang imellem flytter sig.

Danmark oplagt til robotteknologi

»Det har været en øjenåbner for os, at det her kan lade sig gøre. Det smarte er, at vi bare kan tegne en ny rute på et kort, når den ændrer sig. Hvis vi skulle have en førerløs truck, skulle vi til at fræse en ny magnetstribe ind i gulvet, hver gang noget flytter,« siger Kim Langhoff, koordinator hos Vestas.

Se videoen, hvor den nye »MIR«-robot arbejder sammen med de andre robotter hos Vestas.

Konsekvensen af MIR-robotterne er potentielt, at der kan flyttes arbejdskraft væk fra den mindst udfordrende del af produktionen.

»Det er endnu et eksempel på teknologi, der kan erstatte menneskelige opgaver. Det betyder, at mennesket kan bruges til noget mere udfordrende end at flytte ting fra A til B. Arbejdskraften er dyr i Danmark og derfor er det oplagt for os, at bruge den her robotteknologi så meget som muligt,« siger Søren Peter Johansen, faglig leder for Robotteknologi ved Teknologisk Institut.

Vestas vil automatisere mere i fremtiden

Vestas vil i første omgang ikke indføre teknologien i produktionen.

»Lige nu er robotten ikke helt hurtig nok til at følge med tempoet i produktionen. Men vi har store ambitioner i fremtiden om at få automatiseret mere, og det kan den her robotteknologi sagtens blive en del af. Hvis vi skal have den her slags teknologi ind i produktionen, så skal det være fordi vi kan spare nogle ressourcer et andet sted,« siger Kim Langhoff, koordinator hos Vestas.

I Tyskland er produktionsvirksomhederne betydeligt længere end danskerne, når det handler om at implementere robotteknologi. Det viste en rapport i december 2016.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.