Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Robotter og sms-kode bremser snyd med dankort

Ny sms-kode og robotter, der spotter mistænkelige transaktioner, fører til halvering af snyd med dankort.

Nets melder om et fald i forsøg på snyd med dankortoplysninger. Operatøren mener, at udviklingen skyldes en ny totrinsgodkendelse af handler over 450 kroner og indførelse af ny teknologi til at aflure mistænkelige transaktioner. Scanpix/Bax Lindhardt/arkiv
Nets melder om et fald i forsøg på snyd med dankortoplysninger. Operatøren mener, at udviklingen skyldes en ny totrinsgodkendelse af handler over 450 kroner og indførelse af ny teknologi til at aflure mistænkelige transaktioner. Scanpix/Bax Lindhardt/arkiv

Selv om vi handler mere og mere via internettet, er misbruget af dankortet på nettet faldende.

I andet halvår 2016 blev der snydt for 33,3 millioner, mens beløbet var faldet til 15,9 millioner kroner i samme periode sidste år.

På samme tidspunkt voksede nethandlen og brugen af dankort på nettet fra 38,7 til 45,8 milliarder kroner.

»Vi oplever et markant fald i misbrug, når danskerne handler med dankort,« siger Henriette Dunkjær Andersen, ansvarlig hos Nets for salg og marketing af dankort.

To faktorer er ifølge Nets skyld i den - set med forbrugernes øjne - positive udvikling:

»I 2017 lancerede vi et ekstra sikkerhedslag. Så når du handler for over 450 kroner, får du en sms-kode, du skal bekræfte, for at transaktionen kan gennemføres.«

»For de forretninger, der har løsningen tilknyttet, er misbruget faldet markant, og flere steder er det helt forsvundet,« siger Henriette Dunkjær Andersen.

Men det er ikke kun den ekstra godkendelse, der gør livet besværlig for kortsnyderne.

Nets har også anskaffet sig ny teknologi, der kan opdage mistænkelige transaktioner

»Vi har fået mere computerpower, hvor robotter kigger en masse datastrømme igennem.«

»De kigger ind i atypiske mønstre, som ikke virker som almindelig adfærd,« siger Henriette Dunkjær Andersen.

Robotter kan godt skelne mellem Hr. Sørensen, der sidder derhjemme bag skærmen og handler på nettet, og så de organiserede forsøg på misbrug af dankortoplysninger.

»Hvis kortet for eksempel bruges forskellige steder meget hurtigt efter hinanden eller i forskellige mønstre, som ser mistænksomme ud, så får vi en alarm.«

»Og så kan vi gå til den pågældendes bank, som så kan gå til kortholderen og få misbruget standset,« siger Henriette Dunkjær Andersen.

Selv om misbrug af dankortoplysninger på nettet er faldende, ses den samme udvikling ikke, når det gælder misbrug af fysiske dankort, hvor kortet måske er blevet stjålet og koden afluret.

Her blev der i andet halvår sidste år snydt for 26,3 millioner kroner - nogenlunde samme niveau som året før.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.