Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Risikoen for hjerteproblemer øges, når du mister din livspartner

Hvis din mand dør af kræft, eller din kvindelige livsledsager pludselig dør af en blodprop, så stiger din egen risiko for at udvikle en uregelmæssig hjerterytme, viser et nyt studie. Når sorgen rammer, er det vigtigt at stille færre krav til sig selv og indimellem få afledt opmærksomheden fra de pinefulde følelser, understreger sorgforsker.

Et observationsstudie fra Aarhus Universitet, der bygger på data fra i alt 88.612 danskere, som for nylig er blevet diagnosticeret med atrieflimren, samt 886.120 kontrolpersoner viser, at mennesker, som for nylig har mistet deres partner, har en øget risiko for at udvikle uregelmæssig hjerterytme.
Et observationsstudie fra Aarhus Universitet, der bygger på data fra i alt 88.612 danskere, som for nylig er blevet diagnosticeret med atrieflimren, samt 886.120 kontrolpersoner viser, at mennesker, som for nylig har mistet deres partner, har en øget risiko for at udvikle uregelmæssig hjerterytme.

Et hjerte, der endnu før det er helt fyldt op, pumper iltet blod ud i kroppen i en hurtig og uregelmæssig rytme.

Sådan kan forstyrrelser i hjerterytmen også kaldet atrieflimren forklares, og det er der øget risiko for at få, hvis man netop har mistet sin livspartner. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.

Forskere kan på baggrund af et observationsstudie med data fra knap en million danskere konkludere, at der kan være en sammenhæng mellem sorg-relateret stress og hjerterytmeforstyrrelser, som igen øger risikoen for slagtilfælde.

»Hvis personer bliver udsat for tabet af en pårørende i form af deres livspartner, så har de i især den korte tid efter en øget risiko for at få hjerterytmeforstyrrelser. Vi kan desuden se, at der er en ekstra stor risiko, hvis tabet er uventet, altså hvis partneren har været relativt ung, under 60 år, eller sund og rask i måneden op til,« siger Simon Graff, der er hovedskribent på det nye studie i forbindelse med et forskningsår under sin lægeuddannelse.

Større risiko, hvis døden kom uventet

I perioden mellem otte og 14 dage efter dødsfaldet er risikoen størst. Herefter falder den gradvist, men i et helt år efter tabet af ens livsledsager er risikoen øget, viser studiet.

»Risiko er et svært fænomen ud fra et statistisk synspunkt, så man skal være meget påpasselig med tolkningen. Men vi kan sige, at risikoen for at få hjerterytmeforstyrrelser er 41 procent højere end normalt inden for 30 dage efter, livspartneren er død. Og var livspartneren under 60 år og sund og rask i måneden op til dødsfaldet, er risikoen endnu større,« siger Simon Graff.

Studiet er et blandt flere, der bekræfter, at der er en klar sammenhæng mellem vores mentale og fysiske tilstand. Et forskningsprojekt på Rigshospitalet i København med 50 patienter kunne i 2014 påvise, at stor personlig sorg kan udløse det såkaldte »broken heart syndrome«, hvor en del af hjertet stopper med at pumpe normalt, skrev Politiken.

Færre krav og flere gåture

»Det er interessant at forske i de her hjerterytmeforstyrrelser for at kunne forstå, hvad en ekstrem stresspåvirkning kan betyde for den fysiske tilstand. Det at miste en livspartner er jo en af de stresspåvirkninger, mange mennesker oplever gennem livet,« siger Professor Mogens Vestergaard, der også står bag det nye studie fra Aarhus Universitet.

Har man mistet sin livspartner, er det altså vigtigt at tage sin sorg og sin egen fysiske tilstand alvorligt. Umiddelbart efter dødsfaldet vil mange have stresshormoner i kroppen og være fyldt med pinefulde følelser. Her er det vigtigt at stille færre krav til sig selv, siger postdoc Mai-Britt Guldin, der er sorgforsker.

»Desuden kan det være hjælpsomt at få noget støtte fra andre både til praktiske ting og til det følelsesmæssige. For mange kan det være godt at have nogen, man kan tale med om det, man er igennem og nogen, der kan tage en med ud at gå en tur eller i biografen.«

»Det er vigtigt at lave noget, så man indimellem bliver afledt fra alle de pinefulde følelser og får nedsat det her stressniveau,« siger hun.

Sorg er ikke noget, man kan skynde sig at komme over. Det vil for mange tage et år, før man er kommet igennem en sorgreaktion, forklarer Mai-Britt Guldin. Allerede efter seks måneder begynder de fleste dog at få det lidt bedre. Hvis det ikke sker, bør man opsøge sin læge, så sorgen ikke bliver kronisk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.