Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Riisager: Den lange skoledag kolliderer med dansk børnesyn

Hver anden forælder synes, skoledagen er for lang. Undervisningsminister tror, der fortsat vil være mange kritikere af de lange skoledage, fordi de lange dage kolliderer med det traditionelle danske børnesyn. Flere taler nu for kortere skoledage, selv om reformens indhold bevares.

Konceptet Åben Skole er en del af den nye folkeskolereform. Skolerne kan tage på gårdbesøg, og det vælger stadigt flere skoler. Her et foto fra en tidligere reportagetur på Stensbølgård i Kirke Hyllinge med en 7. klasse fra Himmelev Skole i Roskilde.
Konceptet Åben Skole er en del af den nye folkeskolereform. Skolerne kan tage på gårdbesøg, og det vælger stadigt flere skoler. Her et foto fra en tidligere reportagetur på Stensbølgård i Kirke Hyllinge med en 7. klasse fra Himmelev Skole i Roskilde.

Tre år efter skolereformens indførelse har den stadig svært ved at begejstre de danske forældre. Det er især den lange skoledag, som er en torn i øjet på far og mor, viser en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Berlingske blandt forældre med børn i folkeskolen.

I undersøgelsen giver halvdelen af forældrene udtryk for, at deres barns skoledag er for lang, og kun 18 procent finder, at skolereformen har forbedret deres barns folkeskole. Næsten dobbelt så mange - 33 procent - synes, reformen har gjort folkeskolen dårligere. Det sker, selv om et flertal blandt forældrene som udgangspunkt er positive over for skolereformen, der blev indført i august 2014.

Flere peger nu på, at politikerne bør forkorte skoledagen, men fastholde reformens mål og indhold som for eksempel åben skole og bevægelse. Med skolereformen blev det fastsat nøjagtigt, hvor mange skoletimer børnene skal have om ugen - 30, 33 og 35 timer i indskoling, mellemtrin og udskoling.

Skoleforsker og forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College efterlyser nu »politisk mod« til at give skolerne større frihed til at fastsætte skoledagens længde.

»Denne undersøgelse viser, at skoledagens længde fylder meget for folk. Men det vigtige ved skolereformen er ikke, at skoledagen har en bestemt længde, men at skolen skaber sammenhæng og variation i undervisningen. Jeg synes, man skal fastholde det øgede timetal i fagene, men lade det være op til skolerne selv at finde ud af, hvor meget tid de skal bruge på elementer som åben skole, understøttende undervisning og bevægelse,« siger han.

Ifølge Gallup-undersøgelsen syntes hver tredje forælder, at skoledagen var for lang i det første skoleår efter indførelsen af reformen 2014/15. I den ny undersøgelse er det hver anden.

Også rektor på professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, mener, skoledagen burde forkortes.

»Man kan sagtens korte den nuværende skoletid med en-to timer pr. trin  (så indskolingen for eksempel har 28-29 timer., red.) Der er intet i selve reformen, der tilsiger, at det lige skal være en skoleuge på 30, 33 og 35 timer. En kortere skoledag ville give skolerne en håndsrækning og lidt mere praktisk luft, samtidig med at kommunerne kunne få lidt bedre økonomisk råderum. På den måde kan skoler og kommuner sætte lidt mere kraft på den perspektivrige gennemførelse og udvikling af åben skole og de andre reformelementer, som skulle gøre de længere skoledage mere løfterige,« siger Stefan Hermann.

Næstflest skoletimer i OECD

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, påpeger, at en kortere skoledag vil gør det lettere for lærerne at levere en spændende undervisning.

»Der er positive elementer i skolereformen, som både forældre, lærere og elever er glade for, men på grund af den lange skoledag bliver det samlede billede negativt. Hvis man forkorter skoledagen, så lærerne ikke skal undervise så mange timer, vil de få langt bedre muligheder for at gennemføre en spændende, varieret undervisning med bl.a. bevægelse og inddragelse af lokalsamfundet. Det er ikke så afgørende, om eleverne i de store klasser går i skole 30 eller 35 timer,« siger Anders Bondo Christensen.

Da folkeskolereformen blev vedtaget i december 2013 af et bredt flertal i Folketinget - kun Enhedslisten og Liberal Alliance stemte imod - skete det i lyset af mange års kritik af folkeskolen. Skolen blev kritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at udfordre de dygtigste og løfte de fagligt svageste elever. Samtidig viste opgørelser, at mange elever ikke fik de timer, de havde krav på ifølge loven, og bedre blev det ikke, når PISA-undersøgelser føjede til, at en stor gruppe danske elever havde dårlige læse- og matematikkundskaber.

Svaret på disse udfordringer blev en folkeskolereform, der tilførte flere faglige timer, men hvor nye elementer som bevægelse og åben skole skulle sikre, at den længere skoledag ikke blev for kedelig. For skoledagene blev markant længere. Før reformen havde danske skoleelever lidt flere obligatoriske skoletimer end den gennemsnitlige elev i OECD-landene, men med skolereformens 10.960 timer i løbet af skolegangen kom de danske elever til at ligge helt i OECD-toppen - kun overgået med et mulehår af Australien.

Lange skoledage i strid med dansk børnesyn

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er ikke i tvivl, om skolereformen kan gennemføres på en kortere skoledag.

»Ja, det mener jeg. Det er blandt andet derfor jeg har sat gang i forsøg på 50 skoler, som kan forkorte skoledagen, men som stadig skal leve op til reformens målsætning og indhold. Hvis man arbejder systematisk med tilrettelæggelsen, kan reformelementerne indeholdes i en kortere skoledag. Det betyder ikke, man skal gøre det på alle skoler, men det kan være en mulighed,« siger Merete Riisager om forsøget, der starter i denne måned.

Foruden det ny forsøg indebærer folkeskolelovens paragraf 16b, at skolerne kan forkorte skoledagen, hvis de indsætter to voksne i undervisningen. Det havde ni procent af skolerne gjort på et eller flere klassetrin i skoleåret 2015/16. Men hvis alle skoler skal have større frihed og kortere skoledage, kræver det, at forligskredsen bag skolereformen bliver enige, og Venstre er et af de partier, der sætter hælene i.

»Vi vil være nervøse for, at man ødelægger rammen omkring folkeskolen. Vi skylder at give reformen en chance, og jeg synes, vi skylder vores børn at sikre, at den øgede faglighed kommer. Jeg er nervøs for, at vi skaber uro, hvis ændrer på rammen,« siger undervisningsordfører Anni Matthiesen (V).

Er det bekymrende, at kun 18 procent af forældrene mener, at skolereformen har forbedret deres barns skole?

»Ja, jeg havde ønsket, det var flere, men heldigvis viser trivselsundersøgelserne blandt eleverne, at de trives bedre,« siger hun.

Folkeskolereformen følges af forskere. Endnu har de ikke kunnet påvise nogen effekt på fagligheden. Langt de fleste elever trives i skolen, men otte ud af ti synes, deres skoledag er for lang. Det er næsten en fordobling på to år.

Merete Riisager hæfter sig ved de stadigt flere forældre, der synes, skoledagen er for lang.

»Nu har reformen nogle år på bagen, så det er ærgerligt, at der stadig er et stort mindretal (38 procent, red.), der ikke er positive over for reformen, og at stadigt flere synes, skoledagen er for lang,« siger ministeren.

Hun tror, modviljen skyldes, at de lange skoledage kolliderer med det traditionelle danske syn på barndommen, der er anderledes end for eksempel de angelsaksiske lande.

»I Skandinavien har vi et billede af barndommen, som i nogen grad kolliderer med den lange skoledag. Vi ser barndommen som værende vigtig i sig selv, og vi mener, at den frihed, der er forbundet med barndommen, er vigtig. Derfor kan der godt blive ved at være et forholdsvist stort antal forældrene, der er negative over for skoledagens længde, og at der ikke sker en positiv udvikling. Det kolliderer med vores børnesyn,« siger Merete Riisager.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.