Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rihanna synger under bøgetræerne til sommer

Rihanna og Sting er på plakaten på årets Smukfest i Skanderborg til sommer.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Aarhus: Der bliver masser af stjernestøv under bøgetræerne i Skanderborg til august.

Folkene bag Skanderborg Festivalen - eller Smukfest, som den også hedder - har tirsdag præsenteret hovedparten af de 150 optrædende kunstnere.

Programmet byder blandt andre på navne som Rihanna, Sting, Martin Garrix og Sia.

Festivalen, der finder sted fra 3. til 7. august, byder også på danske navne som Kim Larsen, Mads Langer, TV2, Sebastian og Gnags.

Talsmand for Smukfest Poul Martin Bonde kalder årets program for "Smukfest Classic".

- Jeg synes, vi er rigtig godt kørende på de internationale navne, når man tænker på, at vi har to så aktuelle kvindelige solister som Rihanna og Sia på samme års program. Det er ret stort. Og at vi også på den anden side har en Sting med mange årtiers musik bag sig, siger Poul Martin Bonde.

Med 27.000 solgte partoutbilletter er der allerede udsolgt, og det vidner om en stor tillid mellem Smukfest og publikum, siger Poul Martin Bonde.

- Vi er enormt glade for den tillid, som publikum viser os. Der er en kontrakt mellem os og publikum, som siger, at publikum forventer, at vi laver noget ordentligt og laver det bedst tænkelige musikprogram, siger han.

- Nogen tror måske, at folk kommer af sig selv, men man skal tænke på, at vi skifter en fjerdedel af vores publikum ud hvert år. De kommer selvfølgelig, fordi de har fået meldingen fra andre om, at vi laver en god festival. Og det skal vi også kvittere for, siger Poul Martin Bonde.

Smukfest har tirsdag offentliggjort hovedparten af de 150 kunstnere, der optræder på årets festival. Der er dog stadig enkelte dele af programmet, som først offentliggøres senere.

Det er fortsat muligt at købe endagsbilletter, når billetsalget åbner 2. februar.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.