Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rigsrevisionen kulegraver 1813

Den meget omtalte akut-ordning i Region Hovedstaden undersøges på kryds og tværs. Venstre i regionen vil også have Sundhedsstyrelsen til at se på, om kvaliteten er i orden.

Den meget omtalte akut-ordning i Region Hovedstaden undersøges på kryds og tværs.
Den meget omtalte akut-ordning i Region Hovedstaden undersøges på kryds og tværs.

Er kvaliteten i orden på 1813 akut-telefonen? Bliver de lidelser, som syge borgere ringer med, vurderet ordentligt, og er de beslutninger, medarbejderne træffer, korrekte?

Det er blandt de spørgsmål, som Rigsrevisionen i øjeblikket er ved at kulegrave. I al ubemærkethed har revisionen taget initiativ til en omfattende undersøgelse af den meget omtalte akut-telefon i Region Hovedstaden, som i disse dage også kritiseres hårdt for at have fejlet i bl.a. en sag, hvor en ung mand døde af meningitis.

Dét fremgår af en kort meddelelse fra regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) til medlemmerne af regionsrådet i Region Hovedstaden.

Hér oplyses det, at Rigsrevisionen ser på, om regionen har fulgt tilstrækkeligt op på de mange udfordringer og problemer, som 1813 løb ind i allerede fra starten i januar 2014 med bl.a. lange ventetider på at komme igennem på telefonen til en medarbejder og på i det hele taget at skaffe nok sygeplejersker og læger til at bemande ordningen.

Konkret undersøger Rigsrevisionen, om regionen har iværksat tiltag, der skal medvirke til »at sikre korrekt visitation af de borgere, der ringer 1813«.

Man ser også på servicemålene for den telefoniske visitation, og om regionen har IT, der understøtter en effektiv drift af 1813.

»Det er fint, at der sættes gang i undersøgelser af 1813. Det er kun naturligt at følge ordningen tæt, sådan som vi også gør fra politisk hold i regionen, ligesom den også er blevet undersøgt tidligere. Vi er jo kun interesseret i, at det skal være godt, og langt de fleste af de op imod 80.000 mennesker, der ringer hver måned, er også glade og tilfredse med 1813,« siger gruppeformand og medlem af forretningsudvalget Leila Lindén (S).

Det fremgår også, at Rigsrevisionen allerede har haft gennemført en forundersøgelse af 1813, og at det er på den baggrund, at man er gået i gang med en større undersøgelse.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvad det er for oplysninger i forundersøgelsen, som har givet Rigsrevisionen appetit på at gå i dybden med at undersøge 1813. Forventningen er, at undersøgelsen vil være klar i løbet af maj.

Oplysningerne om Rigsrevisionens kulegravning kommer samtidig med, at der også fra politisk hold efterlyses en grundig undersøgelse af akut-ordningen. Venstre i regionsrådet kræver således, at regionsrådsformanden får sat gang i en kulegravning, som passende kunne foretages af Sundhedsstyrelsen, mener Venstre.

Kravet kommer, efter at DR har beskrevet, hvordan 1813 forsømte at sende en ambulance til en ung mand fra Birkerød, som senere døde af meningitis. Desuden har en optælling vist, at der er langt flere indberetninger af alvorlige utilsigtede hændelser vedrørende 1813, end der er vedrørende lægevagterne i de fire øvrige regioner.

»Derfor skal vi have set på kvaliteten af 1813 og have sammenlignet den med ordningerne i de øvrige regioner for at se, om vi kan lære noget hér. Vi kan ikke sidde denne kritik og disse forskelle overhørig. Vi er i en situation, hvor befolkningen ender med at miste tilliden til sundhedsvæsnet i Region Hovedstaden. Og det er simpelthen afgørende nødvendigt i et velfærdssamfund som det danske, at troværdigheden er i top,« siger Martin Geertsen (V).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.