Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rigspolitiet opruster mod terror med nyt operationscenter

Rigspolitiets nye operationscenter skal være med til at skabe overblik ved terrorangreb og naturkatastrofer.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg og politidirektør Svend Larsen. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) indvier Rigspolitiets nye Nationale Situations- og Operationscenter (NSIOC ) ved at sætte strøm til den hyperwall, der udgør kernen i NSIOCs overvågning af Danmark. NSIOC i Rigspolitiet overvåger døgnet rundt den politimæssige situation i Danmark og løser en række nationale støtteopgaver for politikredsene, for eksempel når det gælder helikopterstøtte, udstyr og ressourcer. Samtidig er centret dansk politis kontaktpunkt for internationale samarbejdspartnere.. Fredag den 5. maj 2017.. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2017)

Efter terrorangrebet i København i 2015 blev det besluttet at oprette et nationalt situations- og operationscenter (NSIOC).

Fredag blev det nye center indviet af justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Centeret skal ifølge Rigspolitiet selv sikre, at myndighederne hurtigt kan skabe sig et strategisk overblik i forbindelse med terror og andre store uvarslede hændelser.

»Vi skal have det nationale overblik, så når der kommer en stor hændelse - om det så er en stormflod eller et terrorangreb - så har vi et overblik i hele dansk politi,« siger Svend Larsen, der er politidirektør hos Rigspolitiet.

Politiet etablerer i alt fire døgnbemandede situations- og operationscentre. Der skal være to regionale centre i henholdsvis Østjyllands og Københavns politikredse og nationale centre i PET og hos Rigspolitiet.

Justitsminister Søren Pape Poulsen tror på, at centeret er med til at skabe et tryggere Danmark.

»Det betyder mere tryghed for den enkelte dansker, når man kan reagere hurtigt, og myndighederne kan tale hurtigt sammen og måske forhindre nye angreb, der kunne være i gang.«

»Hvad der er godt for politiet, er alt andet lige godt for danskernes tryghed. Og det her er et kvantespring for dansk politi,« siger ministeren.

Til daglig sidder der i centeret en national vagtchef, en kommunikationsperson og en person, der varetager det internationale overblik.

I tilfælde af, at der skulle ske en uvarslet hændelse, vil der blive kaldt flere folk ind.

Fra centeret vil man holde øje med, hvordan der kan flyttes ressourcer hen til hændelsesstedet, og hvorvidt det er nødvendigt at få hjælp fra Forsvaret.

»Det er en markant styrkelse af den måde, vi kan håndtere et terrorangreb på,« siger Svend Larsen.

Justitsministeren lægger ikke skjul på sin begejstring for det, han kalder et kraftcenter.

»Jeg er jublende lykkelig for den her indsats. Det giver virkelig mening, det, vi gør her,« siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.