Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rigspolitiet melder sin tidligere afdelingschef til politiet

Den tidligere afdelingschef i Rigspolitiet Bettina Jensen er blevet meldt til politiet.

Her ses daværende afdelingschef i Rigspolitiet Bettina Jensen, da hun ankom til audiens mandag d. 16. juni 2014 på Christiansborg Slot.
Her ses daværende afdelingschef i Rigspolitiet Bettina Jensen, da hun ankom til audiens mandag d. 16. juni 2014 på Christiansborg Slot.

»Vi har indgivet en politianmeldelse af en afdelingschef, og så har vi anmodet Kammeradvokaten om at undersøge, om afdelingschefens fratrædelsesgodtgørelse kan tilbagebetales. Desuden har vi bedt om, at Kammeradvokaten også undersøger, om der kan ske tilbagebetaling i forhold til overbetaling af nogle konsulenter,« siger økonomidirektør i Rigspolitiet Thomas Østrup.

Nyheden om politianmeldelsen kommer i kølvandet på en længe ventet rapport fra revisionsselskabet PWC, der har kulegravet Rigspolitiets indkøb af konsulentydelser.

Undersøgelsen fokuserede på relationerne mellem afdelingschef Bettina Jensen og konsulenterne Christine Thorsen (Dynamic Approach), Mariann Færø (Just Training) samt Konsulentgruppen Strandgade med direktør Christian Behrens i spidsen.

Her ses daværende afdelingschef i Rigspolitiet Bettina Jensen, da hun ankom til audiens mandag d. 16 juni 2014 på Christiansborg Slot.
Her ses daværende afdelingschef i Rigspolitiet Bettina Jensen, da hun ankom til audiens mandag d. 16 juni 2014 på Christiansborg Slot.

Bettina Jensen gav de tre konsulenter opgaver inden for rekruttering og konsulentassistance for 43,3 millioner kroner på bare tre år, uden at opgaverne kom i de lovpligtige udbud.

‘Der er fundet indikationer i e-mails på, at kontrakter med Dynamic Approach, Konsulentgruppen Strandgade, Just Training og BodilFH er sket baseret på tætte relationer til Bettina Jensen og med direkte tildeling umiddelbart efter ansættelsen af Bettina Jensen i Rigspolitiet,’ står der blandt andet i rapporten.

Dog har PWC’s gennemgang af e-mails ‘ikke entydigt kunnet fastlægge tætte venskabelige forhold af privatlignende karakter’.

Til gengæld konkluderer PWC, at Bettina Jensen har haft en tæt venskabelig relation med en ekstern it-konsulent, som hun hyrede for 407.000 kroner, som hun kender fra sin tid som chef i DR.

»Vi har under vores gennemgang af e-mails identificeret korrespondance for perioden op til den eksterne konsulents ansættelse som konsulent i politiet, hvori Bettina Jensen og it-konsulenten aftaler private middage, deler billeder fra ferier mv.,« lyder det i rapporten.

Revisionsrapporten, der har været 10 måneder undervejs kommer, efter at BT siden juni 2016 år har kunnet afsløre, hvordan Bettina Jensen gav konsulenterne Mariann Færø, Christine Thorsen og Christian Behrens opgaver for mere end 43,3 millioner kroner på bare tre år fra 2011 til 2013, uden at opgaverne kom i de lovpligtige udbud.

»Jeg tager på det kraftigtste afstand fra uregelmæssigheder, der er identificeret i PWC's undersøgelse af politiets indkøb. Politiet skal være et forbillede, når det kommer til overholdelse af love og regler,« udtaler rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg i en pressemeddelelse.

Konsulenterne har en fælles fortid i DR, hvor Bettina Jensen og Christine Thorsen blandt andet var chefkolleger i en årrække.

Desuden blev en del af honorarerne til konsulenterne udbetalt på trods af, at der ikke var underskrevet kontrakter, ligesom aftaler uden budgetrammer var årsag til, at honorarerne eksploderede.

Ligeså blev millionhonorarer udbetalt på baggrund af mundtlige aftaler, og BT har også afsløret rod i kontrakter og fakturaer.

Også PWC har haft svært ved at få det fulde overblik over, hvilke opgaver konsulenterne har løftet.

‘Ved gennemgang af aktindsigtsmateriale og yderligere fremfundet dokumentation for leverancer fra BodilFH, Dynamic Approach, Konsulentgruppen Strandgade, Just Training og en selvstændig it-konsulent har vi ikke kunnet foretaget et fuldstændigt match i mellem de identificerede dokumenter, leverancer mv. samt de relevante projekter hos politiet og de fakturerede honorarer. Det er derfor ikke muligt for os på det foreliggende grundlag at konkludere, at der ligger et fuldstændigt dokumentationsgrundlag for de fakturerede ydelser. Afledt heraf er der principielt risiko for, at politiet kan have betalt for ydelser, som ikke er modtaget,’ står der i rapporten.

Til gengæld har PWC konstateret, at Rigspolitiet igennem en årrække har overbetalt en række juniorkonsulenter fra Konsulentgruppen Strandgade.

»En leverandør har faktureret mere end den timesats, der fremgik af kontrakterne,« siger økonomidirektør Thomas Østrup.

Bettina Jensen blev i februar 2017 fyret, og en måned senere, den 10. marts 2017, måtte en brødebetynget rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg over for offentligheden erkende, at det var udbredt praksis i Rigspolitiet at se stort på udbudsreglerne - problemet kunne ikke isoleres til Bettina Jensen. En analyse viste nemlig, at op til 62 procent af aftalerne, som Rigspolitiet indgik i 2015 og størstedelen af 2016, ikke kom i de lovpligtige udbud.

Den seneste rapport fra PWC slår også fast, at der har været store problemer med at overholde udbudsreglerne i Rigspolitiet.

I alt har Rigspolitiet ifølge rapporten problemer med at dokumentere, at udbudspligten er overholdt ved indkøb for 2,5 milliarder kroner i perioden 2013 til 2016. Rigspolitiet har i perioden købt ind for samlet 10,6 milliarder kroner.

‘Baseret på det udarbejdede indkøbsoverblik vurderes det derfor, i tråd med politiets egne undersøgelser og Valcons analyse fra sommeren 2017, at politiet i undersøgelsesperioden har haft udfordringer med overholdelse af udbudsreglerne,’ står der i rapporten.

Endvidere konkluderes, at ‘der har været betydelige mangler og svagheder i forretningsgange og interne kontroller i forbindelse med håndtering af udbuds- og indkøbsområdet, herunder manglende intern kontrol rettet mod overholdelse af udbudsreglerne’.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.