Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Q & A

Rigspolitiet afviser kritik efter rekordmange fartbøder: »Det er os, der ringer på døren til de efterladte«

Politiet uddelte sidste år rekordmange fartbøder, og ti vejstrækninger tegner sig for godt en femtedel af dem. FDM mener, politiet uddeler bøder på de forkerte steder, men det afviser chefen for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, Erik Terp Jensen.

På H.C. Andersens Boulevard foran Dan Hostel har en ATK-vogn sidste år udskrevet bøder for i alt 27,9 millioner kroner.
På H.C. Andersens Boulevard foran Dan Hostel har en ATK-vogn sidste år udskrevet bøder for i alt 27,9 millioner kroner.

Bødeprovenuet fra fartbøder med politiets automatiske trafikkontrol, ATK, er mere end fordoblet på to år. Hvorfor?

»Formålet med vores hastighedskontrol er udelukkende at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne, og fart er den største dræber i trafikken. For høj hastighed er skyld i halvdelen af alle dødsulykker. Fra 2011 til 2015 blev 500 personer dræbt i trafikken som følge af for høj hastighed, og ulykkerne har både store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. For politiet handler det om færdselssikkerhed.«

»Bødeprovenuet interesserer os overhovedet ikke, og vi har ikke mål for hverken bødetimer eller bødeprovenu. Stigningen er ikke et succeskriterium, men den kan skyldes flere ting: At der køres for stærkt, at målestrækningerne udvælges på baggrund af grundige analyser, og at vi er blevet mere fortrolige med at bruge måleudstyret i ATK-bilerne, som blev moderniseret i 2015.«

Hvorfor er det netop de her ti vejstrækninger, der tegner sig for en femtedel af bøderne?

»Det er de enkelte politikredse selv bedst til at svare på, men generelt bliver ATK-vognene placeret ud fra analyser, der udpeger hastigheds- og ulykkesbelastede strækninger, ved skoler og ved vejarbejde. Flere motorveje er nævnt på top ti listen, men der har også været flere dræbte på motorvejene de seneste år fra otte dræbte i 2012 til 25 dræbte i 2016, og samtidig var der sidste år vejarbejde på flere motorvejsstrækninger. Vognene kan også placeres efter henvendelse fra borgere og på steder, hvor de er med til at opretholde et højt og uforudsigeligt kontroltryk.«

»Indsatsen har fokus på effekten, og den er med til at sikre, at færre mennesker bliver dræbt og kommer til skade. I gennemsnit bliver ni mennesker hver dag dræbt eller skadet i trafikken. Det har alvorlige konsekvenser, som ikke får så meget opmærksomhed, men det ligger os på sinde, for det er os, der ringer på døren til de efterladte.«

Hvor ender bødeprovenuet?

»I statskassen. Og vi så langt hellere, at bilister bidragede til færdselssikkerheden end til statskassen, hvis jeg skal sige det lidt populært.«

For at øge færdselssikkerheden har politiet lavet en flerårig strategi frem mod 2020, hvor der fokuseres på hastighed, spiritus og manglende opmærksomhed i trafikken. Den overordnede ambition er at være med til at halvere antallet af dræbte i forhold til 2010.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.