Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rigspolitichef om bevogtningsopgaver: Ja, vi er pressede

Konsekvenserne af terrorbevogtningen af potentielle mål er bl.a. henlæggelse af sager og længere sagsbehandling af voldssager og tyverier, siger politifolk. Rigspolitichefen erkender, at politiet er presset.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.
Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Berlingske har talt med Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, der erkender, at politiet er presset af bevogtningsopgaver ved potentielle terrormål og grænserne. Og det har konsekvenser for andre opgaver ude i politikredsene, men der kommer færre af sådanne opgaver i 2017, lover Rigspolitichefen.

Flere formænd for politiforeninger rundt i landet mener, at man i højere grad skal lade teknik tage sig af bevogtningen af for eksempel jødiske institutioner i København - så de kan vende tilbage til kredsene og lave politiarbejde dér. Har de ret i det?

»Den bevogtning vi laver af forskellige objekter, gør vi på baggrund af en sikkerhedsvurdering, der kommer fra PET. På baggrund af den gør man så på forskellig vis det, der er nødvendigt, alt efter hvad det er for et objekt. Man benytter sig af skalsikring, overvågningsudstyr, teknik og så af politifolk. Der vil ske en løbende og gradvis reduktion af vores ressourceforbrug i takt med, at de nye løsninger bliver implementeret. Og altså senest igen her i begyndelsen af 2017, og det vil komme yderligere tiltag, der vil reducere forbruget. Vi arbejder videre med at få det nedbragt.«

Så der vil i 2017 blive brugt færre politifolk på overvågning end i 2016?

»Ja, det vil der helt sikkert. Altså medmindre der pludselig sker en udvikling i forhold til det trusselsbillede, vi har nu. Hvis det ikke ændrer sig, vil der være færre, når det her år er overstået.«

Hvad betyder »færre«?

»Det vil være noget, der kan mærkes.«

Bandeindsatsen ikke nedprioriteret

Københavns Politiforening fortalte fredag i Berlingske, at de udvidede bevogtningsopgaver tager tid fra bandeindsatsen. Ifølge Michael Bergmann Møller, formand for Københavns Politiforening, er en direkte konsekvens af bevogtningsopgaverne, at man har »mindre tilstedeværelse i bandemiljøet«

Er det korrekt, at man i København er mindre tilstede i bandemiljøet?

»Vi lægger vægt på, at det her er højt prioriteret. Men det er et lokalt og nationalt højt prioriteret område. Men igen, de resultater, man har i hele landet og i storkøbenhavn taler sit tydelige sprog om, at der er stort fokus. Det er vigtigt at slå fast, at noget som rocker- og bandekriminalitet, indbrudskriminalitet og omrejsende kriminelle står helt oppe i toppen af vores prioriteringsliste, og der kan jeg også sige, at vi skaber rigtig rigtig gode resultater på de områder. Når det gælder rocker- og bandekriminalitet, så viser det seneste tal, jeg har set, fra januar i år, at der sidder 320 tidligere eller nuværende bande- eller rockermedlemmer i varetægt eller i fængsel. Det er et meget godt resultat. Det ligger over de mål, som vi hele tiden sætter os på det her område. Det er et udtryk for, at den indsatte altså bliver prioriteret meget højt. Vi skruer ikke ned på rocker- og bandeområdet.«

Grænse- og terrorbevogtning kræver manskabet

Sammenlagt har politiet brugt 540 årsværk - altså fuldtidsansatte i et år - til at stå vagt om udsatte terrormål siden februar 2015. Det viser en aktindsigt, som Berlingske har foretaget hos Rigspolitiet. Hertil kommer, at politiet også siden starten af 2016 har hjulpet til med den midlertidige grænsekrontol.

I har både bevogtning og grænseovervågning i disse år. Har I ekstra mange store opgaver for tiden, eller er det sådan til alle tider?

»Siden begyndelsen af 2016 har opgaverne ved de indre grænser til Tyskland og sikkerhedsopgaverne primært i København lagt beslag på over 10 procent af vores ressourcer. Så det er klart, det er noget, man kan mærke. Det har været en anderledes situation, som dansk politi har været i, i kraft af sikkerhedssituationen er en anden, trusselsbilledet er et andet og de store strømme af mennesker i Europa har haft stor betydning for, hvordan vi bevogter grænserne.«

Når du ser på antallet af asylansøgere i disse dage, så er det faldet dramatisk. Er det på tide at trække noget mandskab tilbage fra grænserne?

»Når vores regering har besluttet, at der skal være bevogtning på de indre grænser, så er det en politiopgave at gøre det, og det gør vi. Det ligger helt fast.«

Men kan I ikke løbende skrue ned ved grænserne i takt med, at der kommer færre ansøgere?

»Der kommer færre og søger om asyl, men antallet af indrejsende er det samme. Den ressourceanvendelse ligger ret fast. Her har vi fået hjælp fra Hjemmeværnet, det har kunnet frigive politifolk, der kunne vende hjem til deres kreds.«

Flere politikadetter

Det er et erklæret mål for Justitsministeriet at uddanne flere politikadetter, der skal »lette presset på dansk politi« ved blandet andet at bevogte terrormål og lave grænsekontrol.

»Vi arbejder på højtryk på at uddanne flere politifolk og med opgaveglidning, hvor andre personalegrupper tager de mere administrative funktioner, som før blev udført af politifolk. Vi forsøger at skrue tingene bedst muligt sammen, så vi frigør flere politikræfter. Det betyder, at der i fremtiden kommer flere til rådighed for kerneopgaven. Der er desuden andre initiativer i gang. Politikadetter uddannes, og vi regner med, at de i første omgang skal hjælpe med kontrollen ved de indre grænser. Det vil frigøre politifolk til at arbejde i de kredse, hvor de kommer fra.« siger rigspolitichefen.

Berlingske kunne fredag fortælle, at under halvdelen af studiepladserne bliver besat på første hold på den nye uddannelse til politikadet. En stor andel af kandidaterne bestod ikke den fysiske adgangsprøve.

Der var ikke mange, der klarede sig igennem nåleøjet?

»Vi skal bare sørge for at gøre opmærksom på, at denne uddannelsesmulighed er kommet. En af udfordringerne var, at der var et kort aftræk. Når folk søger ind på politiskolen, så forbereder de sig på den fysiske del og træner løs. Mange af dem, der søgte ind på kadetuddannelsen havde ikke lang tid til at træne sig op. Vi er sikre på, at når vi optager det næste hold, vil det se anderledes ud. Så vil de kunne klare de fysiske krav.«

Bliver kadetterne en del af terrorbevogtningen?

»Vi kigger i øjeblikket på, hvad det er for opgaver, de skal løse - og det kan også være bevogtningsopgaver, men det kigger vi på for øjeblikket. Vi ser på, hvilke opgaver de bedst muligt kan løse.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.