Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rigsarkivets tyve og krigshelten Kaj

Den danske østfrontfrivillige Kaj Buchardt får pludselig omtale igen efter tyveriet fra Rigsarkivet. Men hvem var han? Og hvad er hans forbindelse til de to tyverimistænkte?

Kaj Buchardt (i midten) fotograferet i Demjansk syd for Leningrad under kamphandlinger i 1942. Et år senere, februar 1943, såres han i Estland og indlægges på lazaret i otte måneder. Foto fra bogen »SS-frivillig – Sværdborg
Kaj Buchardt (i midten) fotograferet i Demjansk syd for Leningrad under kamphandlinger i 1942. Et år senere, februar 1943, såres han i Estland og indlægges på lazaret i otte måneder. Foto fra bogen »SS-frivillig – Sværdborg

I historien om det store tyveri fra Rigsarkivet spiller Kaj Buchardt, der under Anden Verdenskrig kæmpede som frivillig på Østfronten i tysk tjeneste, en ikke ubetydelig rolle. Siden afsløringen af tyveriet er hans person blevet nævnt som en del af motivet til det spektakulære tyveri af store mængder materiale om Anden Verdenskrig.

Men hvem var Kaj Buchardt? Og hvordan havnede han tre år efter sin død som en vigtig figur i en opsigtsvækkende kriminalsag?

Historien starter for år tilbage, da Kaj Buchardt første gang stiftede bekendtskab med den ene af de to sigtede personer. Det vides ikke med sikkerhed hvornår eller hvorfor, men det er et faktum, at Buchardt i årene op til sin død havde tæt kontakt til de to nu fængslede mænd. Han ligger sågar begravet lige ved siden af den enes far ved familiegravstedet på en kirkegård i København, selv om de ingen familiær relation havde til hinanden.

På den sorte granitsten står der om Kaj Buchardt: »Westland. Frikorps Danmark. Regiment 24 Danmark. Østfrontkæmper. Berlinkæmper. Borte men ikke glemt. Savnet og elsket af dine venner og drenge.« Et budskab, som manifesterer et tungt indtryk af, at her hviler en rigtig mand; en tapper soldat; en kæmpe, som overlevede sin trofaste kamp i nazismens tjeneste.

Ifølge Berlingskes kilder bryder familien sig på ingen måde om, at hans grav, hvis udseende de ikke havde indflydelse på, ser ud på den måde, fordi gravstenen ikke efterlader noget særligt præcist indtryk af, hvem Kaj Buchardt var. Og på flere punkter er teksten angiveligt faktuelt forkert. Tag det første budskab på hans hvilested: Westland. Det var et regiment, som de allerførste danske frivillige meldte sig til. Det kom altså før Frikorps Danmark, som Buchardt meldte sig til i september 1941, og derved kan det næsten udelukkes, at han nogensinde nåede Westland. Og netop Kaj Buchardts gerninger som frivillig frontkæmper under krigen er det, der i dag har placeret ham midt i sagen fra Rigsarkivet.

For på et lukket internetforum blev det for år tilbage diskuteret heftigt, hvorvidt man kunne stole på de beretninger, Buchardt havde fremsat i blandt andet bøger og TV-indslag. Mange mener nemlig, at han begik faneflugt og forsvandt fra fronten i december 1944 for derefter at blive degraderet til at gøre tjeneste i det såkaldte Straffekompagni, som var en af flere mulige straffe for desertering, frem til kapitulationen i 1945. Et forhold, der da også angiveligt fremgår af politiafhøringer samt efterlysninger fra Waffen SS, som blev udsendt, da man opdagede, at han have deserteret. Det kan dog ikke endegyldigt bevises, fordi hans retsakter er forsvundet fra Rigsarkivet. Akter, som den ene af de to gerningsmænd lagde kopier af på internettet. Og derfor fremhæves det af kilder som et af flere motiver bag de fængsledes formodede gerninger, at de ville dække over Buchardt og sikre hans eftermæle.

Venner tror ikke han var nazist

Sikkert er det, at Kaj Buchardt kæmpede i tysk krigstjeneste gennem flere år. Han var maskingeværskytte og har derfor ganske givtevis hundredvis af kommunistiske soldater på samvittigheden. Man fristes derfor til at drage den logiske slutning, at han har været overbevist nazist, men det er slet ikke sikkert, siger flere kilder, der kendte ham.

»Kaj ville vende sig i sin grav, hvis han så, hvordan han har været beskrevet som nazist. Han var partiløs og meldte sig af eventyrlyst. Hvis man endelig skulle sige noget om ham rent politisk, så vil jeg betegne ham som almindelig socialdemokrat med stærke arbejdsværdier, som godt kunne lide at drikke nogle bajere sammen med vennerne,« siger en ven af familien, som kendte Kaj Buchardt særdeles godt, men som på grund af den verserende sag ønsker at være anonym.

En anden kilde, der har mødt Buchardt flere gange, er enig.

»Han var ikke overbevist nazist – men han var heller ikke det modsatte. Han så kommunismen som fjenden, som så mange andre gjorde, og derfor angrede han ikke,« siger vedkommende, der også ønsker anonymitet.

Og da Buchardt blev løsladt efter krigen, gik han også i lære på det gamle B&W, hvor han arbejdede sammen med de gamle kommunister. Det var der ingen problemer i. Krigen var jo slut. Siden har han været en meget anvendt kilde, fordi han var en af de frivillige på Østfronten, der faktisk ville fortælle om krigen.

Og fordi han fortalte gode historier, som måske også kunne være for gode. Han var en detalje i en stor historie om en verdenskrig, der forandrede verden. Nu er han igen en detalje; denne gang i en stor historie om tyveri af dokumenter. Måske for netop at ændre... historien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.