Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klædt af på nettet:

Rigsadvokaten erkender: »Vi har ikke været skarpe nok på hævnporno«

Anklagerne i landets politikredse har ikke været skarpe nok i sager om digitale sexkrænkelser, vurderer Rigsadvokaten. Derfor har anklagerne fået indskærpet, at de skal bruge de relevante paragraffer og kræve en tilstrækkeligt streng straf.

Arkivfoto: Linda Kastrup
Arkivfoto: Linda Kastrup

»Du skulle bare fucke det hele op igen. Du har til 05.30 til at svare mig, jeg mener det.«

SMSen blev sendt 26. december 2014 klokken 5.13 vedhæftet ti billeder.

Klokken 5.30 skrev han igen: »Sikker på du ikke vil svare mig?«

De havde lige slået op, og »situationen var lidt anspændt,« som han siden forklarede ifølge dombogen fra Retten i Roskilde. Dommen er en af i alt syv domme i sager om digitale sexkrænkelser, som Rigsadvokaten har gennemgået.

Ifølge Rigsadvokaten er der behov for en hårdere og mere koordineret linje fra anklagerne. Dommene afslører nemlig for stor forskel på, hvilke paragraffer anklagerne bruger, og det har betydning for, om der dømmes ud fra en strafferamme på seks måneder eller seks års fængsel.

Der er også forskel på, om anklagerne går efter en erstatning til de kvinder, der får delt billeder eller videoer uden deres samtykke. I fire domme er kvinderne blevet tilkendt en erstatning på 8.000-10.000 kroner, mens anklagerne i de øvrige sager ikke har rejst krav om erstatning.

»Det her er et område, der ikke har været tilstrækkelig opmærksomhed på i anklagemyndigheden,« siger Jens Røn, statsadvokat hos Rigsadvokaten.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan flere kvinder går forgæves til politiet for at anmelde sager om digitale sexkrænkelser. Nu oplyser Rigsadvokaten, at der ligeledes er problemer med behandlingen af sagerne i anklagemyndigheden, hvorfor Rigsadvokaten har skrevet til de lokale chefanklagere i politikredsene: »I anklagemyndigheden skal vi være helt skarpe på, at vi får rejst tiltale efter de rigtige paragraffer i straffeloven. Det har vi ikke været, og det sætter de her breve en tyk, fed streg under, at vi skal være fremover. Vi skal også være skarpe på strafpåstanden i de her sager,« siger Jens Røn.

Han understreger, at politikredsene skal gå efter en »tilstrækkeligt streng« straf, som afspejler, at digitale sexkrænkelser er alvorlig kriminalitet. Han mener, at der er behov for at se på strafniveauet.

»Det er selvfølgelig domstolene, der i sidste ende fastsætter straffen, men anklageren skal komme med det bedst mulige oplæg,« siger han.

»Uhyre krænkende for ofret«

Efter at have set de syv domme igennem samt yderligere fire, hvori der også indgår andre forbrydelser, sendte Rigsadvokaten tilbage i november et brev til de lokale chefanklagere og regionale statsadvokater med en påmindelse om at følge retningslinjerne.

Det blev fulgt op med endnu et brev 8. februar, hvor Rigsadvokaten minder om, at »sager om digitale sexkrænkelser er alvorlig kriminalitet«, og at de skal behandles med »den fornødne hurtighed«, som der står i brevet, Berlingske har fået indsigt i.

Der kan anvendes forskellige paragraffer til at retsforfølge gerningsmænd i sager om digitale sexkrænkelser. Den mildeste har en strafferamme på seks måneders fængsel, mens den hårdeste har en strafferamme på seks års fængsel. De syv domme nærmer sig ikke strafferammen inden for nogen af paragrafferne. Her er de tiltalte mænd og store drenge blevet idømt mellem 14 og 40 dages betinget fængsel, i to tilfælde betinget af samfundstjeneste i 60 timer.

»Retterne har vurderet krænkelserne til at ligge i den milde ende af bestemmelsen,« vurderer Hanne Hartoft, adjunkt ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Hun bakkes op af professor Lars Bo Langsted fra samme institut, som pointerer, at de milde domme kan skyldes en uoverensstemmelse mellem selve forbrydelsen og ofrets oplevelse af krænkelsen.

»Gerningsmandens forbrydelse er relativt enkel og kræver ikke stor planlægning eller professionalisme. Men internettet gør det uhyre krænkende for ofret,« siger han.

Efter at Berlingske og andre medier har beskrevet de alvorlige konsekvenser, som digitale sexkrænkelser kan have for ofrene, fremlagde regeringen 3. februar flere initiativer på området. Regeringen annoncerede ligeledes, at den vil hæve strafferammen for den mildeste af paragrafferne fra seks måneder til to års fængsel. Hanne Hartoft og Lars Bo Langsted vurderer begge, at en hævet strafferamme vil afføde hårdere straffe.

Hvad angår erstatningen til de unge kvinder, påpeger en anden aktør på området, Miriam Michaelsen, at niveauet efter hendes mening er for lavt. Hun er advokat og partner i Njord Law Firm og fører en privat strafferetssag om ulovlig billeddeling, som Berlingske tidligere har omtalt.

»Nogle er nødt til at flygte ud af landet«

»Mange af de krænkede i de her sager bliver meget, meget påvirkede. Vi har set, at nogle er nødt til at flygte ud af landet, fordi de bliver råbt efter på gaden. Tortgodtgørelse er tænkt som et plaster på såret, og når der ikke er rejst højere krav og givet højere erstatninger, så er det fordi, vi ikke er lykkedes med at synliggøre konsekvenserne for ofrene,« siger Miriam Michaelsen efter at have læst de syv domme.

Hun mener, at ofrene alt efter sagens karakter bør få et sted mellem 100.000 og 300.000 kroner i erstatning.

Hos Rigsadvokaten afviser man, at ofre, som ikke har fået erstatning ved de hidtidige domme, kan få genoptaget deres sag. Ofre kan imidlertid altid rejse et civilretligt erstatningskrav, hvis de selv finder en advokat, understreger Miriam Michaelsen.

Tilbage ved den konkrete sag fra Retten i Roskilde viser dombogen, at gerningsmanden klokken 5.36 skrev »hov« i en besked vedhæftet et billede af ekskæresten med brystet dækket af en dyne.

Et minut senere, skrev han: »Næste gang bliver det med ansigt (smiley)«.

Klokken 23.04 blev tonen mere fjendtlig: »Du er den klammeste luder, der findes, og nu skal alle se de klamme billeder af dig. Farvel (navn udeladt), du er færdig«.

Klokken 23.14 skete det. Kvinden modtog beskeden: »HaHa, så blev den offentlig (to smileys)«, og samtidig fik hun en venneanmodning fra en offentlig profil på det sociale medie Instagram. Her kunne hun både læse sit fulde navn og se de intime billeder af sig selv.

Gerningsmanden blev tiltalt efter § 232, og anklageren gik efter en erstatning på 30.000 kroner. Der blev afsagt dom i sagen i august 2016. Her blev han idømt 20 dages betinget fængsel og pålagt at betale kvinden 10.000 kroner.

Tiltalte og forurettedes alder fremgår ikke af dombogen, og Berlingske kender ikke nogen af de omtaltes identitet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.