Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rigsadvokat vil have sag om bandeleder til Højesteret

Nævn skal afgøre, om Shuaib Khan skal stilles for retten for tredje gang for at have truet en betjent.

Landets øverste domstol, Højesteret, bør afgøre, om lederen af Loyal to Familia skal udvises af Danmark, mener anklagemyndigheden. (Foto: Scanpix Danmark STF/Scanpix 2018)
Landets øverste domstol, Højesteret, bør afgøre, om lederen af Loyal to Familia skal udvises af Danmark, mener anklagemyndigheden. (Foto: Scanpix Danmark STF/Scanpix 2018)

København. Landets øverste domstol, Højesteret, bør afgøre, om lederen af Loyal To Familia skal udvises af Danmark, mener anklagemyndigheden.

Derfor har Rigsadvokaten - efter to nederlag ved de lavere domstole - søgt om tilladelse til det ekstraordinære skridt.

Såvel Københavns Byret som Østre Landsret har afvist anklageres krav om udvisning af Shuaib Khan til hjemlandet Pakistan, men nu har Rigsadvokaten søgt om at få en tredje behandling i retssystemet af straffesagen.

I en pressemeddelelse torsdag skriver den fungerende rigsadvokat, Jan Rechendorff, at sagen efter hans opfattelse er principiel, fordi Højesteret ikke tidligere har afgjort en tilsvarende sag.

Heller ikke Menneskerettighedsdomstolen har vurderet samme type sag, lyder det.

Shuaib Khans forbrydelse består i, at han mundtligt kom med en trussel med en politibetjent i forbindelse med en visitation på Nørrebro i København. "Pas på din ryg", skal Khan havde sagt.

Landsretten fastslog forleden, at det skulle medføre en straf på to måneders fængsel - og gav samtidig Khan en betinget udvisning.

Det er Procesbevillingsnævnet, som tager stilling til, om ansøgningen opfylder kravene til at få en tredje omgang.

- Højesteret bør tage stilling til, om denne sag er dråben, der får bægeret til at flyde over, siger Jan Rechendorff i en pressemeddelelse. Her henviser han til, at Kahn flere gange tidligere er dømt for alvorlig voldskriminalitet.

Ifølge Khans forsvarer, advokat Michael Juul Eriksen, er sagen pustet op af politiske grunde - og han har rost dommerne for at stå fast.

Hertil siger Jan Rechendorff til Ritzau:

- Det må stå for hans egen regning. Beslutningen er udtryk for en anklagerfaglig vurdering.

Den 31-årige mand menes ifølge myndighederne at fungere som lederen af Loyal to Familia.

Banden ekspanderede stærkt i Aarhus-området og andre steder, da han blev løsladt fra afsoning af en tidligere dom. Et stort antal uniformerede bandefolk var mødt op for at hilse ham.

På Twitter er den tidligere justitsminister Søren Pind (V) hurtigt ude med en kommentar til beslutningen, som han krediterer sig selv for:

"Rigsadvokaten har stadig den udmærkede instruks, jeg i sin tid udstedte: Den slags skal prøves hele vejen. Godt".

I øvrigt er Rigsadvokatens borde fyldt med papirer om netop Loyal to Familia. Det skyldes, at man er ved at undersøge, om banden kan opløses med henvisning til en bestemmelse i Grundloven.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.