Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rige folks børn kan springe køen over i Legoland: »En ærgerlig måde at opdrage børn på«

Legoland får hård kritik, efter at man kan betale sig fra at stå i kø, som alle andre.
Legoland får hård kritik, efter at man kan betale sig fra at stå i kø, som alle andre.

Legoland har været til heftig debat, da man som gæst i Legoland kan betale 599 kroner og så slippe for at stå i kø til udvalgte forlystelser. Det kritiseres blandt andet af Mattias Tesfaye, der mener, det går ud over børnene, når de lærer, at køer kan springes over for penge.

Det koster 339 kroner at komme ind i Legoland, men når de er betalt, er det muligt at betale 599 kroner, som så sikrer, at børnene kan gå forbi de andre børn og voksne, der står og venter i køen. Den ekstra betaling sikrer nemlig, at gæsterne ikke behøver at stå i køen og vente til 11 af Legolands mest populære forlystelser. Det kritiseres blandt andet af Socialdemokratiets erhvervsuddannelses- og social dumping ordfører, Mattias Tesfaye, der dog ikke vil forbyde Legoland at tage den ekstra betaling:

Mattias Tesfaye, hvad er problemet med det?

»Vi vil jo ikke forbyde Legoland at gøre det. Det må de jo selv om. Jeg synes bare, at det er en ærgerlig måde at opdrage børn på. At man med penge kan hoppe køen over til en forlystelse, og at børn med forældre, der vil bruge færre penge eller har færre penge, skal stå og se på, at de andre hopper køen over. Hvis jeg selv stod der med mine børn, vil jeg synes, det var ærgerligt. For begge parter. Det er godt at lære noget køkultur. Det er en del af at vokse op. At kunne rumme at være i et fællesskab, og at det hele ikke handler om mig-mig-mig, men man lærer, at nu er det lige andres tur, og du skal nok få din. I virkeligheden synes jeg også, det er lidt ærgerligt for de børn, der lærer, at det der med køer er noget, man bare hopper over, fordi ens forældre har penge.«

Du kan også købe dig foran til koncerter eller bedre pladser på flyet. Er det et generelt problem, at folk med penge kan komme før andre?

»Nej, det er ikke et kæmpe problem, vi har i samfundet, fordi nogen vil betale for at rejse på første klasse. Det er fint for mig. Det, der er ærgerligt, er, når jeg tager mine børn med i f.eks. Tivoli eller Legoland, og de skal have det sjovt sammen med andre børn, så er det bedste grundlag for at få en god oplevelse, at vi er fælles om det. Hvis jeg skulle stå i sådan en kø med mine to drenge, og jeg fortæller dem, at nu venter vi lige til, det bliver vores tur, og der så er nogen, der bare fiser forbi, vil de selvfølgelig spørge mig, hvad sker der, far? Hvorfor skal de ikke stå i kø, når vi skal? Det vil være træls at skulle sige til dem, at det er, fordi de har betalt 600 kroner, og det har vi ikke. Lad nu voksne om det, og lad være med at blande penge ind et sted, hvor børn skal have en god oplevelse og bare skal lege. Det er bedre, vi voksne skaber et rum, hvor børn ikke skal forholde sig til al den form for ulighed, som penge hele tiden skaber i samfundet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.