Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Revner i DSBs lokomotiver: I næste uge hedder det togbusser og færre tog

33 ME-lokomotiver er taget ud af drift, fordi der er fundet begyndende revnedannelser på to aksler.

Du skal regne med lidt længere rejsetid i næste uge, hvis du skal til og fra Holbæk, Kalundborg eller Nykøbing Falster.
Du skal regne med lidt længere rejsetid i næste uge, hvis du skal til og fra Holbæk, Kalundborg eller Nykøbing Falster.

Der kører færre tog på Sjælland mandag, da DSB fredag aften valgte at tage sine 33 ME-lokomotiver ud af drift.

Det skyldes, at der er konstateret begyndende revnedannelser på to aksler i ME-lokomotiver.

»Vi planlægger med alle de lokomotiver og togsæt, vi har til rådighed, og supplerer med togbusser for at få kunderne frem til skole og arbejde«, siger informationschef Tony Bispeskov i en pressemeddelelse.

Lokomotiverne er sendt til kontroleftersyn, og det står lørdag aften klart for DSB, at de ikke kan komme til at køre igen mandag.

ME-lokomotiverne trækker DSB's dobbeltdækkervogne, og de kører især på strækningerne fra København til Holbæk, Kalundborg og Nykøbing Falster.

Ændringerne betyder, at der kører et tog i timen fra Kalundborg og Holbæk til København.

Fra Holbæk bliver der suppleret med myldretidstog i morgentimerne. På strækningen fra Nykøbing Falster til København er der to tog i timen, oplyser DSB.

Togene forventes at være ude af drift i hele den kommende uge. Passagerer opfordres til at holde sig opdateret med Rejseplanen eller på dsb.dk.

»Vi kan desværre ikke sige præcist, hvor længe vores kunder vil opleve reduceret drift. Foreløbig planlægger vi med, at alle 33 ME-lokomotiver er ude af drift i den kommende uge.«

»Vi arbejder på at kunne fase ME-lokomotiverne ind løbende i takt med, at de kan meldes klar,« siger Tony Bispeskov.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.