Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Retten frifinder voldsanklaget Silkeborg-træner

Cheftræner Peter Sørensen frifindes af retten for vold mod ekskone.

Silkeborgs cheftræner Peter Sørensen d. 5. marts 2017- - Se RB 7/4 2017 05.30. Skæbnedag for fodboldtræner anklaget for hustruvold. Retten i Aarhus ventes fredag at afslutte sagen mod cheftræner for Silkeborg IF, der er anklaget for vold. . (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)
Silkeborgs cheftræner Peter Sørensen d. 5. marts 2017- - Se RB 7/4 2017 05.30. Skæbnedag for fodboldtræner anklaget for hustruvold. Retten i Aarhus ventes fredag at afslutte sagen mod cheftræner for Silkeborg IF, der er anklaget for vold. . (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)

Aarhus. Silkeborg-træner Peter Sørensen frifindes ved Retten i Aarhus for anklage om vold mod ekskone. Det er en enstemmig afgørelse, oplyser retsformanden.

Cheftræneren for superligaklubben Silkeborg IF var tiltalt for to tilfælde af vold mod sin ekskone.

Ifølge anklagen skal han have skubbet sin daværende hustru, mens hun holdt parrets lille datter i sin favn. Det medførte, at moren faldt ned i et sofabord og ned på gulvet.

Ved en anden lejlighed skal Peter Sørensen ifølge ekskonens forklaring have taget hårdt fat i hende og trukket hende adskillige meter over sten og fliser.

Et vidne, der er veninde med ekskonen, har bekræftet ekskonens udlægning af forholdene.

Peter Sørensen har nægtet sig skyldig. Han har fortalt, at det tre år lange forhold til kvinden var konfliktfyldt.

Han har også erkendt at have råbt højt og kastet en stol gennem stuen. Men Peter Sørensen nægter at have været voldelig over for kvinden.

Hans forsvarer, Michael Juul Eriksen, sagde i sin procedure, at han anser ekskonens og venindens forklaringer for utroværdige.

Han undrer sig også over, at anmeldelserne om vold er dukket op lang tid efter, at volden skal være sket.

Det kan ifølge forsvarsadvokaten kun handle om, at voldsanklagen skulle bruges af ekskonen for at sikre sig forældremyndigheden over parrets fælles datter.

Østjylland Politi havde i første omgang undladt at rejse tiltale mod Peter Sørensen for vold.

Men da afgørelsen blev påklaget til Statsadvokaten, ændrede politiet mening og rejste tiltale mod den 44-årige fodboldtræner.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.