(Rets)sikkerheden er på spil

Politikerne har siden terroren i Paris stået i kø med forslag om lovtiltag, stramninger og flere ressourcer til politiet og PET. Men førende jurister advarer mod at indføre paniklovgivning.

Hver dansker blev registreret mindst en gang i minuttet, hver time, hvert døgn, året rundt. Den såkaldte sessionslogning betød, at 3,5 billioner oplysninger om danskernes færden på internettet blev indsamlet om året. I syv år blev oplysninger indsamlet. Én eneste gang har politiet fortalt, at de har haft gavn af logningen i deres efterforskning. Én gang på syv år. Argumentet for at indføre sessionslogning var blandt andet »terror«, men det endte udelukkende med at blive brugt til efterforskningen af et netbanktyveri på 100.000 kroner. Hvordan kunne det ende sådan?

Europa er i alarmberedskab. Forrige onsdag siden angreb islamistiske terrorister det franske statiremagasin Charlie Hebdo, og torsdag aften anholdt belgisk politi 13 formodede terrorister for angiveligt at have planlagt et angreb mod belgisk politi. Som efter andre terrorangreb gentager en velkendt scene sig på Christiansborg. Politikerne står i kø foran mediernes mikrofoner for at love danskerne bedre beskyttelse mod terrorangreb på dansk jord. For at vise, at de er »tough on terror«. Frem af skuffen kom tidligere kendte forslag som overvågning af nummerplader og registrering af flypassager inden for Europa. Flere penge blev rutinemæssigt tilbudt Politiets Efterretningstjeneste (PET). Og ikke mindst kom flere bud på, hvordan man kunne undgå, at hjemvendte syrienskrigere med træning i bagagen kunne udføre angreb på danske jord. Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard mente, at det kunne være nødvendigt at ty til nødret og lukke Grimhøj-moskeen i Aarhus og sende imamer ud af landet. Men mest vidtgående var måske justitsminister Mette Frederiksen (S) udtalelse om, at der ikke var nogen »bagkant« for, hvor langt regeringen er villige til at gå for at finde redskaber, der kan bremse terrorister.

»Overbudspolitik« kalder nogle af landets førende jurakyndige det, der i den seneste uges tid har udspillet sig på Christiansborg. Men også på Christiansborg vokser tankerne om, hvorvidt balancen mellem indgreb mod terror og indgreb i de frihedsrettigheder, vi sætter så højt, er gået for vidt. Det gælder f.eks. Liberal Alliances retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll:

»Vores holdning er den, at når de vestlige samfund er under pres fra terror, så skal man ikke rulle de vestlige værdier tilbage, men frem. Man skal oftere målrette lovgivningen specifikt mod terror ud fra perspektivet om at ekstraordinære situationer kræver ekstraordinær lovgivning,« siger han.

Også i Venstre, som har været med til at indføre de omfattende terrorpakker, mener udenrigsordfører Søren Pind, at der kan være steder, hvor man er gået for vidt.

»Det handler om, hvorvidt vi accepterer, at overvågning bare skal være en almindelig del af vores hverdag. Og de ting, der sker, når man er overvåget. Rammer vi balancen rigtigt imellem civilsamfund og demokrati og respekt for frihedsrettigheder? Eller går vi i sidste ende terroristernes ærinde og får skabt totalitære træk ved vores samfund? Det er en vigtig diskussion, som vi bliver ved med at have,« siger han.

Blandt andet med den balancegang i tankerne, mener Venstre, at det kan være nødvendigt at indføre flere såkaldte »solnedgangsklausuler«. Altså at der er et udløb på en lov, hvorefter man aktivt efter nogle år skal tage stilling til, om loven skal genindføres. Specifikt er Venstre blandt flertallet af partier, der ønsker en solnedgangsklausul på den lov, der vil gøre det muligt at tage passet fra mennesker, der ønsker at rejse til Syrien for at kæmpe med Islamisk Stat.

Mange danskere frygter et terrorangreb. Det viste en måling, som Yougov har foretaget for Metroxpress, og som blev bragt i gratisavisen fredag. Knap hver anden dansker – 45 procent – tror, at der på et tidspunkt kommer et terrorangreb i Danmark. Og hver tredje tror, det sker i år. Flere eksperter påpeger, at meget terrorlovgivning er indført i »krigstid« nærmere end i »fredstid«. Og i terrorangrebets rædselsfulde skygge er det let at glemme én vigtig ting, mener Advokatrådet, der repræsenterer de danske advokater: Alle dem, der ikke er terrorister. Alle de danskerne, hvis personlige data ender i registre, og hvis rettigheder i retsplejeloven har ændret sig markant på en række punkter i de senere år.

Formanden for Advokatrådets strafferetsudvalg, Sysette Vinding Kruse, mener, at terrorlovgivningen fører Danmark ind på en retspolitisk glidebane.

»Jeg synes, politikerne er blevet alt for lydhøre overfor politiet i forhold til ønsker om ny lovgivning i forbindelse med kriminalitetsbekæmpelse. Jeg tror, det har noget at gøre med, at det nok giver flere stemmer at sige, man vil bekæmpe kriminalitet, end at man skal se på retssikkerhed. Sådan har det været i mange år efterhånden,« siger hun.

Det er ikke nødvendigvis terrorlovgivningen som sådan, den er gal med. Problemet er ifølge Sysette Vinding Kruse, at når der er gået lidt tid, så begynder politiet at kigge sultent på noget af den lovgivning, der allerede er indført. Og haps:

»Det er det problem, terrorlovgivning har. Den har en afsmittende effekt på anden lovgivning. Når politiet først får et redskab og synes, det går fint, så vil de gerne bruge det på andre områder,« siger Sysette Vinding Kruse.

Det gælder for eksempel sådan noget som hemmelige ransagninger, hvor politiet kan gå ind at fotografere en mistænkts hjem, kopiere nøgle, notere sig mobiltelefoners imei-nummer til aflytning og så videre. En bestemmelse, der blev indført som en del af terrorpakkerne for at bekæmpe terrorisme og anden meget alvorlig kriminalitet, men som for nylig blev udvidet til også at kunne bruges til at efterforske langt mindre alvorlige forbrydelser såsom groft skattesvig eller groft tyveri.

»Enhver form for kriminalitet ville være lettere at opklare, hvis politiet når som helst kunne få lov til at gå ind i folks hjem. Det kalder vi for en politistat. Der er vi selvfølgelig ikke, men det er en glidebane. Politikerne skal tænke sig om,« siger hun.

Direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, er enig:

»Hensynet til retssikkerheden må meget ofte vige tilbage og desværre ikke kun, når der er en konkret fare mod nationens sikkerhed,« siger han.

En generel problemstilling ved terrorrelateret lovgivning er ifølge Advokatrådet, at lovgivningen skrives for upræcist. For eksempel mener rådet, at det flere steder i straffeloven er uklart, hvad definitionen af terror og medvirken til terror er. Samme diskussion opstod forud for førstegangsbehandlingen af det lovforslag, der vil gøre det muligt at tage passet fra personer, der planlægger at rejse til Syrien og kæmpe for Islamisk Stat. Blandt andet seniorforsker Peter Vedel Kessing fra Dansk Insitut for Menneskerettigheder mener, at lovgivningen er så upræcist formuleret, at den risikerer at ramme uskyldige.

Terrorangrebene på USA 11. september 2001 kostede knap 3.000 menneskeliv og betød, at mennesker i hele den vestlige verden fra den ene dag til den anden lærte navnene al-Qaeda og Osama bin Laden. Og så satte den tydelige spor på både international og dansk lovgivning. Folketinget vedtog Terrorpakke I, der blandt andet inkorporerede FN-resolutioner i dansk ret, men også gav politiet nye redskaber i kampen mod terror.

Da truslen fra den islamistiske ekstremisme rykkede endnu tættere på geografisk – med dræbende terrorbomber mod travle morgenpendlere i Spaniens hovedstad Madrid i 2003 og i Englands hovedstad London i 2005, gik der ikke lang tid, før danske politikere igen trykkede på de grønne knapper i folketingssalen og vedtog ny lovgivning i terrorens navn. Terrorpakke II så dagens lys i 2006, og udover igen at få dansk lovgivning rettet ind efter ny international lovgivning var der igen nye beføjelser og værktøjer til politiet og efterretningstjenesterne.

Samlet har de to terrorpakker blandt andet medført, at straffeloven har fået indført en håndfuld komplicerede bestemmelser om terrorisme, hvis rækkevidde til stadighed afprøves i retssager og diskuteres af jurister. Mere end ti paragraffer i retsplejeloven er blevet udvidet eller justeret, og politikerne har ændret på udlændingeloven, udleveringsloven, loven om TV-overvågning samt lov om hvidvaskning for bare at nævne et par.

I 2005 kom Danmark på islamisternes most-wanted-liste for at trykke de satiriske Muhammed-tegninger. En aktion til støtte for ytringsfriheden. Men Justitias direktør Jacob Mchangama remser en lang række eksempler op på, hvordan netop ytringer på det seneste er blevet straffet med henvisning til »billigelse af terror«. Det gælder blandt andet en 23-årig mand, der denne uge blev sigtet for på sin Facebook-profil at have udtrykt glæde over angrebet på Charlie Hebdo. Ifølge sigtelsen skal manden have skrevet, at gud havde æren for angrebet.

»At du udtrykker forsvar for terror er stærkt usympatisk, ja. Men man kan ikke tale om, at det er en opfordring. Det vil, ikke være strafbart at hylde et attentat på en moske, hvis der ikke var tale om terror i straffelovens forstand. Det vil umiddelbart heller ikke være strafbart at udtrykke jubel over, at Syriens præsident Assad gasser børn,« siger Jacob Mchangama.

Siden angrebet på Charlie Hebdo er over 50 mennesker blevet retsforfulgt for at glorificere eller forsvare terrorisme i Frankrig. En af dem var den franske komiker Dieudonne for at skrive kommentaren »Jeg er Charlie Coulibaly« på Facebook med reference til ugemagasinet Charlie Hebdo og den ene gerningsmand Amedy Coulibaly.

»Hele Europa er fuld af alle mulige love og bestemmelser, der begrænser ytringsfriheden,« siger Jacob Mchangama.

Juraeksperter og andre fagfolk efterlyser ofte en evaluering eller revision af den danske terrorlovgivning og brugen af ordensmagtens redskaber. Justitsministeriet gennemførte i efteråret 2010 under den tidligere VK-regering en undersøgelse, som i bund og grund konkluderede, at alt var godt. Men kritikere klagede blandt andet over, at det kun var politiet, PET og anklagemyndigheden, der var blevet spurgt om deres vurdering af, om de nye love og nye redskaber virkede efter hensigten. Og igen lød der krav om at få gransket terrorlovene.

Da regeringsmagten skiftede i 2011, lovede SRSF-regeringen i regeringsgrundlaget, at de ville nedsætte et udvalg, der skulle vurderere redskaberne i kampen mod terror samt effektiviteten i det danske terrorberedskab. Det hed også, at værnet mod terror skulle have respekt for retssikkerheden. Og sidste sommer skød regeringen, ved den nuværende radikale leder Morten Østergaard, så intentionen om et udvalg til hjørne – i stedet ville regeringen nu have nedsat en kommission, der skal undersøge forholdet mellem terrorbekæmpelse og retssikkerhed. Siden har vi ikke hørt mere til det.

Fire år efter regeringen trådte til, fortæller Advokatrådet, at de flere gange årligt har spurgt til, om ikke de måtte være med i sådan et udvalg. Henrik Stagetorn, formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, håber på, at en undersøgelse af de mange indgreb og love, der er indført i kølvandet på terrorangreb, kan være med til at kvalificere debatten:

»Det bliver meget hurtigt en teoretisk diskussion, fordi der ikke kan fremlægges nogen resultater.«

Liberal Alliances retsordfører Simon Emil Ammitzbøll så gerne, at man lavede en revision af de nuværende regler, før man vedtager ny lovgivning.

»Vi deler bekymringen for, at der bliver vedtaget mere lovgivning mod terror, inden man har fået evalueret den, man allerede har. Vi er meget positive over for at få en dybere gennemgang af alle konsekvenserne,« siger han.

Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper fortæller, at hun har spurgt efter en undersøgelse af indførte lovgivning og indgreb mod terror »mange, mange gange«:

»Vi taler tit om terrorlovgivning, men det er godt nok et abstrakt begreb. Problemet er, at når vi taler om masseovervågningsinstrumenter og andre indgreb indført efter 11. september, så er der ikke rigtig noget, der peger på, at det reelt har haft en effekt. Det overblik mangler vi. Det ville vise meget om, hvor langt vi er gået med at indskrænke demokratiet for at beskytte det,« siger hun.

Justitsminister Mette Frederiksen har ikke haft mulighed for at besvare Berlingskes spørgsmål. Men socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen kan ikke se, der skulle være et problem i forhold til retssikkerheden.

»Som justitsministeren flere gange har sagt, mener vi socialdemokrater ikke, at vi er i nærheden af at miste balancepunkt mellem håndtering af terrortrussel og så den retssikkerhed, som naturligvis skal være til stede,« siger hun.

De Radikales retsordfører Jeppe Mikkelsen fortæller, at det stadig er de Radikales ambition at få gennemført en kommission:

»Vi skal sørge for, at de beføjelser, som efterretningstjenesterne har behov for, står mål med de retsikkerhedsmæssige betænkeligheder. Derfor er det en god ide at få gennemearbejdet. Men vi er ikke på plads med kommissoriet eller medlemmer endnu.« siger han.

PET bliver ofte tilbudt flere penge til at bekæmpe terrorisme, når der har været et angreb et sted i verden. Både Mette Frederiksen og Helle Thorning Schmidt (S) gentog efter angrebet i Paris, at PET kunne få flere midler, hvis det var nødvendigt. Hvis det ender sådan, er det ikke usædvanligt. Tal fra Justitsministeriet viser, at antallet af årsværk i efterretningstjenesten er steget med 60 procent siden 2000. I år er PETs bevilling på 560 millioner kroner. Det er ikke muligt at få indblik i, hvad de løbende forhøjelser af budgettet hos PET er gået til.

Indimellem sker det dog, at regeringen bliver tvunget til at tage stilling til et bestemt indgreb. Det var tilfældet med sessionslogningen. Den logning, som bestod i syv år og tilsyneladende kun kunne bruges til at efterforske et enkelt netbanksindbrud. EU-domstolen kaldte logningsbekendtgørelsen ude af proportioner i bruddet på privatlivets fred, og efter mange års pres fra græsrødder besluttede tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S) i juni, at sessionslogningen skulle afskaffes.

Hun udtalte, at det var »tvivlsomt, om reglerne om sessionslogning kan anses for egnede til at opnå deres formål.« Så brugte teleindustrien igen nogle millioner kroner på at nedlægge systemet. Men i sidste uge kunne Berlingske så fremlægge dokumenter, der viser, at Rigspolitiet nu gerne ville have systemet tilbage. Argumentet? Ikke længere terrorisme. Men ifølge Mette Frederiksen sker det i givet fald med henvisning til, at »politiet har de nødvendige værktøjer til at bekæmpe kriminalitet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.