Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Retssag mod dansker kan få betydning for religiøse i Rusland

Dansker var først til at blive anholdt for at udøve ulovlig religion i Rusland i nyere tid, siger lektor.

Danske Dennis Christensen, der er medlem af Jehovas Vidner, blev anholdt under en bibellæsning den 25. maj sidste år i Rusland. Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Danske Dennis Christensen, der er medlem af Jehovas Vidner, blev anholdt under en bibellæsning den 25. maj sidste år i Rusland. Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv

Den første straffesag mod et medlem af Jehovas Vidner, siden trossamfundet blev forbudt i Rusland sidste år, finder sted tirsdag.

Det er danske Dennis Christensen, der er anklaget for at missionere i forbindelse med religiøse møder. For det er strafferammen op til 10 års fængsel.

For knap et år siden stemplede den russiske højesteret Jehovas Vidner som en ekstremistisk bevægelse.

Organisationen skulle overlevere al ejendom til staten og lade sig opløse, hed det dengang.

25. maj afbrød politiet en bibellæsning, hvor medlemmer af Jehovas Vidner var samlet i den russiske by Orjol, der ligger 400 kilometer syd for Moskva.

Den 46-årige Dennis Christensen blev anholdt, og siden da har han siddet varetægtsfængslet. Han har været medlem af Jehovas Vidner hele sit liv.

Det var en rimelig dramatisk anholdelse, fortæller Annika Hvithamar, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Hun har forsket i religiøse forandringer i Rusland.

»Der er en video, der viser, at der ankommer 15 til 20 kampstyrker med elefanthuer, der kravler over gærdet til rigssalen (Jehovas Vidners mødestedet, red.), hvor der sidder en masse Jehovas Vidner.«

»Så bliver han slæbt væk som den eneste,« siger lektoren.

Danskeren er den første, der er blevet anholdt i forbindelse med at praktisere en ulovlig religion.

Derfor er manges øjne rettet mod den dom, der kommer.

Men Jehovas Vidner er ikke det eneste trossamfund, der har været mål for de her love, påpeger Hvithamar.

Det gælder også kristne og muslimske minoriteter, som anses for at være ekstremistiske og bevægelser som baptister og pinsemissionen.

»Loven vil sætte en streg i sandet for, hvad straffen er for at udøve ulovlig religiøs virksomhed,« siger hun.

I juli 2016 underskrev Ruslands præsident, Vladimir Putin, en lov om restriktioner på »missionsaktiviteter«.

Officielt er det en del af en kampagne mod terrorisme og ekstremisme. Der er rejst flere sager på baggrund af den skærpede lov, påpeger Hvithamar.

»I de senere år er der kommet skærpet lovgivning mod det, der groft sagt ikke er ortodoks kristendom, men som er anderledes former for religion.«

»Det er egentlig noget, der skal forhindre, at russerne bliver omvendt til andre religioner,« siger hun.

Der er ifølge Jehovas Vidner 175.000 medlemmer i Rusland.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.