Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rema 1000 i Herning evakueret på grund af bombetrussel

Politi har evakueret Rema 1000 på H.P. Hansens Vej i Herning, da der er blevet indtelefoneret en bombetrussel.

Politi.
Politi.

Herning. En Rema 1000 i Herning er mandag eftermiddag blevet evakueret på grund af en bombetrussel.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet har evakueret supermarkedet og har afspærret omkring bygningen og en tilhørende parkeringsplads.

Supermarkedet ligger på H.P. Hansens Vej 50. Politiet beder folk i området om at følge politiets anvisninger på stedet og holde sig uden for afspærringen.

Truslen mod butikken blev indtelefoneret via 112 kort før klokken 16.

Bombehunde og hærens ammunitionsrydningstjeneste er mandag aften på stedet for at hjælpe politiet med at undersøge supermarkedet nærmere.

Midt- og Vestjyllands Politi ønsker ikke at oplyse mere om bombetruslen, men kommunikationsrådgiver Mette Helm fortæller, at politiet undersøger, om der er hold i truslen.

»Der er tale om en telefonisk trussel på nuværende tidspunkt. Vi har ikke fundet nogle genstande,« siger hun.

Politiet kan endnu ikke sige, hvem der står bag truslen. Det er ligeledes usikkert, hvad motivet er.

»Det er vi i gang med at efterforske,« siger Mette Helm.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.