Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Religion kan have større betydning for helbredet, end vi har troet

Vi har hidtil overset en stor fejlkilde, når de har lavet registerstudier på religions effekt på vores sundhed, konkluderer danske forskere på baggrund af studie på 3.000 danske tvillinger.

Arkivfoto: Religiøse mennesker har bedre helbred både fysisk og mentalt: De får blandt andet færre sygdomme, lever længere og føler større mening med livet. Det har en lang række undersøgelser vist gentagne gange.
Arkivfoto: Religiøse mennesker har bedre helbred både fysisk og mentalt: De får blandt andet færre sygdomme, lever længere og føler større mening med livet. Det har en lang række undersøgelser vist gentagne gange.

Religiøse mennesker har bedre helbred både fysisk og mentalt: De får blandt andet færre sygdomme, lever længere og føler større mening med livet. Det har en lang række undersøgelser vist gentagne gange.

Men nu piller danske forskere ved fundamentet i studierne og viser, at det måske er sværere at måle den rigtige effekt, end man lige skulle tro. Effekten kan faktisk være endnu bedre end rapporteret.

I mindre religiøse samfund som det danske ser religiøse mennesker nemlig ud til at være mere syge. Årsagen er ganske enkelt, at folk først vender sig aktivt mod en tro, når de får det rigtig dårligt enten mentalt eller fysisk.

Store registerstudier af religions betydning for folks helbred vil uvægerligt inkludere en del af disse 'krise-religiøse', som så at sige har trukket sygdom med ind i statistikkerne og på den måde skævvrider målinger af religions effekt på folks helbred.

Det skriver forskere fra Syddansk Universitets Institut for Sundhedstjenesteforskning i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Journal of Religion and Health ifølge Videnskab.dk.

»Den kan betyde, at vi er nødt til at omfortolke resultater fra tidligere undersøgelser af religions betydning for helbred. Vi har aldrig før set en gruppe så ikke-religiøs som vores, og i netop denne gruppe hænger samtlige mål på religion sammen med dårligt helbred,« siger Niels Christian Hvidt, lektor for Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet, der star bag studiet.

Studiet får ros fra Nadja Ausker, som tidligere har lavet ph.d.-afhandling ved Københavns Universitet om krisers betydning for vores syn på religion.

Det er lavet på mange og ret unge tvillinger på mellem 25 og 35 år. Det giver undersøgelsen vægt og gør den ekstra interessant, fordi ældre mennesker som regel er mere religiøse end unge.

På den anden side mener Nadja Ausker, at forskerne laver for vidtrækkende konklusioner – af to årsager:

1. I den videnskabelige artikel deler forskerne baggrunden for at være religiøs op i to: Man kan enten være født ind i et religiøst miljø, eller man kan blive religiøs på grund af begivenheder og kriser i livet. På den måde overser man et mellemlag, hvor mennesker er mindre religiøse i hverdagen og bliver mere religiøse ved sygdom, mener Nadja Ausker.

2. Resultatet bygger på spørgeskemaer, som folk selv skulle udfylde. På den måde har man måske fået folk med, som er særligt motiverede, hvad end det skyldes, at de elsker religion eller omvendt virkelig er imod og derfor har noget på hjerte, siger Nadja Ausker ifølge Videnskab.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.