Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rektorer: Vi vil ikke acceptere sex-chikane

I nye blogindlæg melder flere rektorer klart ud, at alle former for mobning, også den seneste tids eksempler på sex-shaming, vil få konsekvenser.

På Ørestad Gymnasium vil rektor Allan Kjær Andersen ikke acceptere sex-shaming. 
På Ørestad Gymnasium vil rektor Allan Kjær Andersen ikke acceptere sex-shaming. 

Rektorstaben i Danmark er tilsyneladende ikke enige om, hvor meget de kan og skal blande sig, når det kommer til elevsladder, optagelsesritualer og deling af intime oplysninger og videoer.

Det viser de seneste ugers afsløringer af, hvad nogle gymnasieelever slipper af sted med uden, at der bliver grebet ind fra skolens side. Puttemiddage for de pæneste 1.g’ere, delinger af sexvideoer og skoleblade med privat-sladder er blot nogle af eksemplerne.

Rektorerne er blevet kritiseret for at være for vage i deres kritik af elevernes opførsel, men nu tager flere bladet fra munden og melder klart ud, at det ikke er en adfærd, de som skole vil finde sig i.

»Vi insisterer på, at eleverne i dette forhold som i andre forhold skal opføre sig ordentligt. Eksemplerne, der har været fremme, er jo et udtryk for manglende respekt for det menneske, handlingen går ud over, og det kan vi ikke acceptere. Vi er nødt til at være sikre på, at vi har et trygt rum at være sammen i, og det skal alle vide, at skolen gør noget for,« siger rektor på Gefion Gymnasium, Birgitte Vedersø, der derfor har skrevet et blogindlæg.

Gymnasier har særlig forpligtelse

I sit indlæg gør hun det klart, at skolen opfatter sex-chikane på lige fod med andre former for mobning, og at »der vil være en mærkbar konsekvens af konstateret og dokumenteret mobning.« Det fik en elev på Gefion Gymnasium for nylig at føle, da vedkommende blev midlertidigt bortvist og politianmeldt efter at have delt en intim video af en afklædt gymnasiekammerat.

Den opfattelse deler rektor på Ørestad Gymnasium, Allan Kjær Andersen. I går, fredag, valgte han ligeledes at skrive og dele et blogindlæg, der fastslår, at skolen ikke vil acceptere sexchikane.

»Jeg synes, at der hviler en særlig forpligtelse på en skole, der har til opgave at være almendannende. Jeg er sikker på, at en række af de ting, der foregår, ikke har været tiltænkt ondskabsfuldt fra de unges side, men i stedet har skullet opfattes som en harmløs spøg. Derfor er det så meget desto vigtigere, at vi som skole siger: Dét her, det er sgu ikke harmløst, det har nogle konsekvenser for nogen, der bliver rigtig kede af det, og det forsvinder ikke fra nettet, selvom man siger undskyld,« siger Allan Kjær Andersen.

Regler gælder både i og efter skole

I modsætning til andre rektorer, der tidligere har udtalt sig om emnet, mener Birgitte Vedersø og Allan Kjær Andersen ikke, at skolerne skal holde sig ude af elevernes sladder. Heller ikke, selvom sladderen finder sted på de sociale medier, efter skoledagen er slut.

»Hvis der kører sladder imellem eleverne, så påvirker det elevernes skolegang, for så har man ikke lyst til at komme i skole, og så får man fravær, og så truer det ens læring. Jeg vil meget nødig ind og være dommer over, hvad eleverne foretager sig i deres fritid, men i det øjeblik, at nogle elever ikke opfører sig med tolerance og respekt, og det får konsekvenser for en kammerats skolegang, så synes jeg, at det bliver et issue for skolen,« siger Birgitte Vedersø, der bakkes op af Allan Kjær Andersen:

»Det er sådan set lige meget, i hvilken sammenhæng tingene er blevet sagt. Er det foregået imellem elever på skolen, så mener vi, at det er skolens anliggende, og derfor gælder vores regler også online.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.