Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rektorer i opråb til politikere: Sæt en stopper for »hvide og brune« gymnasier

Flere gymnasier har en voksende andel af elever med indvandrerbaggrund, og det betyder, at etnisk danske børn vælger skolerne fra. Rektorer slår alarm og opfordrer politikerne til at gøre op med de såkaldte ghettogymnasier.

På Herlev Gymnasium er hver tredje elev indvandrer eller efterkommer fra ikke-vestlige lande. De elever, Berlingske mødte, fortalte om, at de er glade for den blandede elevsammensætning. I skolen snakker alle med alle – men i fritiden er de mere opdelt. Her har 3.c oldtidskundskab.
På Herlev Gymnasium er hver tredje elev indvandrer eller efterkommer fra ikke-vestlige lande. De elever, Berlingske mødte, fortalte om, at de er glade for den blandede elevsammensætning. I skolen snakker alle med alle – men i fritiden er de mere opdelt. Her har 3.c oldtidskundskab.

Flere gymnasierektorer advarer nu om, at problemet med »ghettogymnasier«, hvor en stor andel af eleverne har indvandrerbaggrund, er blevet en alvorlig udfordring.

Andelen af elever med ikke-vestlig baggrund er voksende på flere af landets gymnasier, og det betyder ifølge rektorerne, at de etnisk danske børn i stigende omfang vælger netop de skoler fra.

På den måde opstår de såkaldte ghettogymnasier, hvor elever med indvandrerbaggrund samler sig på bestemte gymnasier, mens der på andre næsten udelukkende går elever med dansk baggrund.

»Vi oplever, at de etnisk danske elever vælger os fra, når der er en vis andel af elever med minoritetsbaggrund. Uden at kunne sætte et præcist procenttal på, er det min vurdering, at det begynder at blive kritisk, når det ligger et sted mellem 20 og 30 pct.,« siger Kirsten Jensen, der er rektor på Hvidovre Gymnasium, hvor knap halvdelen af eleverne er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

På Ørestad Gymnasium advarer rektor Allan Kjær Andersen om »ghettodannelser«, der ødelægger integrationen:

»Det kan være en vej at gå at indføre en maksimumgrænse for en skoles andel af indvandrere og efterkommere. Hvor den skal ligge, kan man diskutere, men jeg synes, det kunne være en reel mulighed.«

Egentlig taler vi om en succeshistorie. Unge med familierødder i ikke-vestlige lande søger i stigende omfang mod gymnasierne og ender med en studenterhue på hovedet. I 2010/11 var andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i de almene STX-gymnasier 7,4 pct., mens den i 2015/16 var 9,0 pct.

Men medaljen har en bagside. For på få år har elevstrømmen ændret karakter, så eleverne i tiltagende grad deler sig i to etniske grupper, der søger i hver sin retning.

De unge med indvandrerbaggrund søger mod enkelte, udvalgte gymnasier, hvorefter de danske elever fravælger lige netop disse gymnasier.

Problemet er nu blevet så stort, at både rektorer og politikere åbent taler om en opdeling i »brune« og »hvide« gymnasier. Problemet opstår særligt på gymnasier i storbyområder.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 14 almene STX-gymnasier havde mere end 20 pct. ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i deres elevgruppe i skoleåret 2015/16. På otte af gymnasierne har mere end hver tredje indvandrerbaggrund.

Blot fem år før, i skoleåret 2010/11, havde ti gymnasier 20 pct. indvandrere, og på fire gymnasier havde hver tredje ikke-vestlig oprindelse.

Det er dermed en relativt lille andel af landets ca. 140 almene gymnasier, indvandrereleverne i særligt høj grad samler sig på. På størstedelen af de gymnasier, der i forvejen havde flest, er andelen af indvandrere og efterkommere desuden steget.

»Fuldstændig grotesk situation«

I år skal Folketinget vedtage nye regler for fordelingen af eleverne på landets almene gymnasier. De nuværende regler er kun fem år gamle, men de har forstærket den etniske opdeling og skal derfor ændres så hurtigt som muligt, lyder budskabet fra rektorerne.

Men det trækker ud, og Herlev Gymnasiums rektor, Jan Vistisen, er ved at miste tålmodigheden:

»Det virker, som om politikerne er meget tilbageholdende med at prøve at løse de problemer, vi oplever. I København og de større provinsbyer finder vi den samme forstærkede tendens til en opdeling i hvide og brune gymnasier. Det er en fuldstændig grotesk situation, og der skal en politisk beslutning til for at gøre noget ved problemet,« siger han.

På Herlev Gymnasium stiger andelen af elever med ikke-vestlig baggrund støt, men samtidig rasler søgetallet ned. I år var det kun 64 elever, der søgte gymnasiet som førsteprioritet, og dermed er ansøgertallet halveret på blot et enkelt år.

»Jeg tror desværre, at vores høje andel af elever med anden etnisk baggrund har en indflydelse på det faldende søgetal. Man kan ikke fortænke de unge i at ville gå i skole med andre, der tænker det samme, ser ud på samme måde og tror på det samme, som de selv gør. Det er bare meget uheldigt af hensyn til integrationen,« siger Jan Vistisen.

Elever: Vi er meget opdelt

På Herlev Gymnasium har hver tredje elev ikke-vestlig baggrund. Berlingske har besøgt gymnasiet og fangede i spisefrikvarteret en venindeflok fra 2.u, der spiste medbragte salater og sandwich på skolens førstesal.

»Da jeg kom ind på Herlev Gymnasium, var der rigtig mange, der sagde: »Der er jo helt vildt mange indvandrere, er du sikker på, at du vil det?«. Men alle de fordomme er altså blevet afkræftet. Alle snakker med alle – lige meget hvilken etnisk baggrund de har,« fortæller Fransiska Andersen på 18 år.

»Vi er selvfølgelig delt op i grupper, og i fritiden er det meget etnisk danske for sig og dem med anden etnisk baggrund for sig, men i skolen har vi det godt med hinanden,« supplerer 17-årige Amalie Lauridsen.

Venindegruppen fra 2.u spiser frokost på Herlev Gymnasiums førstesal. Fra venstre mod højre er det: Thilde Stenfeldt, Astrid Andersson, Amalie Lauridsen, Fransiska Andersen og Amalie Rosaline Jensen.
Venindegruppen fra 2.u spiser frokost på Herlev Gymnasiums førstesal. Fra venstre mod højre er det: Thilde Stenfeldt, Astrid Andersson, Amalie Lauridsen, Fransiska Andersen og Amalie Rosaline Jensen.

Pigerne fortæller samstemmigt, at stort set alle fra deres folkeskoler søgte væk fra Herlev og mod Borupgaard og Gladsaxe Gymnasium. Der er da heller ingen af de to, der havde Herlev som førsteprioritet.

Også 18-årige Masooma Shah fra 3.s, som Berlingske møder i gymnasiets kantine, fortæller om et godt sammenhold på skolen, men at eleverne er meget opdelt. Hun har rødder i Pakistan og er født og opvokset i Danmark.

»Jeg tror bare, vi har hver vores interesser. Mange af os drikker f.eks. ikke og interesserer os ikke så meget for skolefesterne. Jeg har mange veninder, der kommer fra ikke-vestlige lande, og der er bare mere kulturforståelse. Man forstår, at nu er det ramadan, og derfor faster man. En dansker kan selvfølgelig også forstå det, men ikke på samme måde,« siger hun.

18-årige Masooma Shah (th.) med klassekammeraten fra 3.s Keso Gogiberidze (i baggrunden) og Rahman Afzal fra 2.c (tv.).
18-årige Masooma Shah (th.) med klassekammeraten fra 3.s Keso Gogiberidze (i baggrunden) og Rahman Afzal fra 2.c (tv.).

Forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College advarer mod, at politikerne lader stå til, så vi ender med de samme problemer, vi har set i folkeskolen, hvor de mest belastede skoler er blevet lukket.

»Der er potentielt den risiko, at vi nu også får gymnasier, der lider en stille død, fordi det er for svært for dem selv at vende en uheldig udvikling. Hvis gymnasierne lukker, kan det betyde, at flere unge med ikke-vestlig baggrund slet ikke får en ungdomsuddannelse. Det er meget risikofyldt bare at lade stå til,« mener Andreas Rasch-Christensen.

»Sort gymnasium: Herlev. Hvidt gymnasium: Borupgaard«

Debatten om den etniske fordeling på gymnasierne brød for alvor ud, da Langkaer Gymnasium i Aarhus sidste år besluttede at samle de etnisk danske elever i enkelte klasser på 1.g-årgangen, hvor 80 pct. af eleverne er tosprogede.

Berlingske har talt med flere rektorer fra de gymnasier, der i de senere år har oplevet at få stadigt flere elever med ikke-vestlig baggrund, mens unge med dansk baggrund vælger dem fra. Rektorerne efterlyser alle nye fordelingsregler, der kan forhindre, at deres gymnasier inden længe kommer til at stå i en »Langkaer-situation«.

Medlem af Undervisningsudvalget Mattias Tesfaye (S) har også bemærket den tiltagende opdeling af gymnasierne i »hvide« og »brune« skoler.

»Det er nyt, at det er så omfattende, at unge vælger gymnasium ud fra deres religiøse baggrund. Man kan se, hvor adskilt unge i dag går i gymnasiet i hovedstadsområdet. Sort gymnasium: Herlev. Hvidt gymnasium: Borupgaard. Sort gymnasium: Hvidovre. Hvidt gymnasium: Rødovre. Det er en helt ny situation, at det er så opdelt,« siger Mattias Tesfaye.

Socialdemokratiet er ikke klar med et komplet udspil til nye fordelingsregler, men Tesfaye hælder mest til, at gymnasierne fremover skal have en form for socialt og etnisk blandede skoledistrikter.

»Jeg mener godt, at vi kan arbejde efter de kriterier, som Danmarks Statistik anvender, når de registrerer efterkommere fra ikke-vestlige indvandrere. Mange kommuner bruger det i daginstitutioner og skoler for at sikre en fordeling, der giver mening, og man kan godt diskutere, om vi skal trække det op i gymnasiet,« siger han.

Den politiske strid om de nye fordelingsregler er et klassisk opgør mellem på den ene side hensynet til elevernes frie valg og på den anden side en mere bred samfundsinteresse i den bedst mulige integration.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) understreger, at de unges frie gymnasievalg er vigtigt for hende i arbejdet med de nye regler, men at der er mange hensyn at tage. Hun anerkender samtidig rektorernes udfordring og peger på, at der på nogle gymnasier kan opstå »parallelsamfund«.

»Det er et problem. Men vi taler ikke så meget om, at der er en tendens til, at muslimske unge søger hinanden, og at det ikke altid er de etnisk danske unge, der søger væk fra gymnasier med mange med minoritetsbaggrund,« siger hun.

Merete Riisager betoner samtidig, at det aldrig er etnicitet, der er problemet, men at udfordringerne kommer, når der opstår »kultursammenstød«:

»Derfor ønsker jeg, at rektorerne skal forklare, hvad det er for nogle problemer, de oplever.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.