Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rekordmange lærere har stemt om omstridt overenskomst

Mere end tre ud af fire lærere har sagt ja eller nej til en ny overenskomstaftale. Resultatet kommer mandag.

Mere end tre ud af fire lærere har sagt ja eller nej til en ny overenskomstaftale. Resultatet kommer mandag.
Mere end tre ud af fire lærere har sagt ja eller nej til en ny overenskomstaftale. Resultatet kommer mandag.

Et rekordstort antal medlemmer af Danmarks Lærerforening har stemt ved den netop afsluttede urafstemning om overenskomstaftalen fra april.

Et stemmebarometer på Danmarks Lærerforenings hjemmeside viser, at 77,8 procent af de omkring 55.000 stemmeberettigede har afgivet deres stemme.

Den seneste urafstemning om et overenskomstresultat blandt lærerne var i 2015. Her stemte 77,3 procent af lærerne, men denne rekord er nu overgået.

Selve resultatet af afstemningen - om det bliver et ja eller et nej - offentliggøres først mandag.

Formanden for lærerne, Anders Bondo Christensen, glæder sig over den høje stemmeprocent.

»Jeg er enormt glad for og stolt over den høje stemmeprocent.«

»Det viser endnu engang, at vi har superengagerede medlemmer, hvilket er foreningens store styrke,« skriver han i en kommentar.

Afstemningen, der begyndte fredag 25. maj og har varet frem til søndag klokken 16, er ventet med spænding.

Mange lærere havde stukket næsen op efter en ny arbejdstidsaftale, efter at lærernes arbejdstid de seneste år har været dikteret af regeringens indgreb i 2013.

Men det lykkedes ikke lærernes formand, Anders Bondo Christensen, at forhandle sig frem til en aftale om arbejdstiden med kommunerne under de langvarige overenskomstforhandlinger.

Spørgsmålet blev derimod parkeret hos en kommission, der skal komme med bud på, hvordan en aftale om arbejdstiden kan skrues sammen.

Et arbejde, der skal være afsluttet inden udgangen af 2019. Herefter kan lærerne begynde forhandlinger med kommunerne om en arbejdstidsaftale.

En rundspørge foretaget af Gallup for Berlingske har tidligere vist, at tre ud af fire lærere er utilfredse med OK18-forliget, men at kun hver femte lærer alligevel ville stemme nej.

Resultatet afgøres ved simpelt flertal. Hvis flertallet af lærerne har stemt nej, så ryger lærerne ud i en konflikt med strejke og lockout fra 11. juni.

Hvis det bliver et ja, vil overenskomsten træde i kraft med virkning fra 1. april 2018.

Også de øvrige fagforbund på det offentlige område har holdt urafstemninger om overenskomstaftalen.

Resultatet af disse afstemninger ventes at blive offentliggjort de følgende dage.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.