Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rekordmange brusebader sig til livstruende lungebetændelse

Antallet af danskere, der rammes af legionær-sygdom, stiger kraftigt og nærmer sig 200 om året. Danmark er det land i Vesteuropa med den klart største forekomst af den frygtede sygdom, og nu kræver politikere og patienter handling.

Antallet af danskere, der rammes af legionær-sygdom, stiger kraftigt og nærmer sig 200 om året.
Antallet af danskere, der rammes af legionær-sygdom, stiger kraftigt og nærmer sig 200 om året.

Rekordmange danskere rammes i disse år af den frygtede legionær-sygdom, en særlig ondartet form for lungebetændelse, der er livstruende og typisk opstår under et brusebad, når man indånder forstøvet vand, som er forurenet med Legionella-bakterien.

Samtidig viser det sig nu, at Danmark er særligt hårdt ramt af sygdommen, der forekommer langt hyppigere herhjemme end i en stribe andre nabolande og lande i Vesteuropa – uden at der umiddelbart kan gives nogen entydig forklaring på det.

Dét fremgår af en orientering fra Statens Serum Institut til Folketingets sundhedsudvalg, som nu får både patientorganisationer og politikere til at kræve handling.

I Lungeforeningen udtrykker man bekymring over, at Danmark ligger så højt i forhold til landene omkring os, og formanden for Folketingets sundhedsudvalg Liselott Blixt (DF) vil nu have en tilbundsgående undersøgelse af årsagerne til det stigende antal tilfælde af legionær-sygdom.

»Folk, der rammes af det hér, bliver voldsomt syge, og der er en meget høj dødelighed. Derfor må vi få anskaffet os noget viden om, hvorfor problemet er så stort i Danmark. Vi må gøre noget for at bremse udviklingen,« siger Liselott Blixt.

Ifølge orienteringen til sundhedsudvalget har Danmark gennem flere år haft en betydeligt højere andel af legionella-tilfælde end f.eks. Sverige, Tyskland, England og Holland.

I 2015 kom der yderligere et hop i tallene, hvor der i Danmark registreres 3,72 tilfælde af legionær-sygdom pr. 100.000 indbyggere mod blot 1,42 i Sverige og 1,20 i EU-landene som helhed.

I 2015 blev der således anmeldt 189 tilfælde af legionella-lungebetændelse i Danmark, en stigning på 20 pct. fra året før. Sidste år lå tallet på et tilsvarende niveau, 170, og i de første fem måneder af i år er der kommet op imod 100 anmeldelser, hvilket kan betyde, at antallet for hele året for første gang når over 200, frygter Statens Serum Institut.

I langt de fleste tilfælde rammes folk så hårdt af sygdommen, der giver feber, kulderystelser, lungebetændelse, voldsom hoste og gør folk konfuse, at de må indlægges på sygehuset, nogle gange ligefrem på intensiv-afdelingen. Ca. 10 pct. ender med at dø af sygdommen.

Det var også tæt på for Hugo Vitved fra Albertslund, der blev væltet omkuld af en voldsom omgang legionær-sygdom under et ophold i Spanien.

»Jeg svævede faktisk mellem liv og død. Så langt ude var det,« siger han.

Sygdommen udviklede sig i løbet af ét døgn, hvor han fik kraftig åndenød, konstante voldsomme hosteanfald og ikke kunne finde hvile nogle steder.

Ud på morgenen blev han med egne ord »slæbt hen til lægen«, fordi han ikke kunne gå derop selv. Herefter gik det med udrykning til hospitalet, hvor han blev indlagt på intensiv-afdelingen og udstyret med en enorm maske på hovedet, der hele tiden pumpede ilt ind i ham.

Det stod hurtigt klart, at det var legionella, det handlede om, og at det var en af de »grimme« varianter, fik han at vide.
Han var indlagt på intensiv-afdelingen i en uge, blev herefter overflyttet til en almindelig afdeling, hvor han også lå en uge, før han fik lov at flytte på hotel med sin kone, mod at han kom til hyppige kontrol- og røntgenbesøg på hospitalet.

Først efter tre uger fik han lov til at flyve hjem til Danmark, hvor han også gik til kontrol på bl.a. Glostrup Hospital. Først en god måneds tid efter blev han erklæret legionalla-fri.

»Det lyder måske ikke så slemt med en lungebetændelse. Men det var en meget slem omgang, hvor jeg i realiteten var livstruet, og der gik rigtigt lang tid, før jeg kom oven på igen. Så med de erfaringer jeg har, kan jeg kun sige, at det en god idé at begynde at holde bedre øje med den hér sygdom, og hvordan den kan undgås,« siger 69-årige Hugo Vitved.

Han mistænker selv, at han fik bakterien i forbindelse med et brusebad i den lejlighed, han have lejet sammen med sin kone, og som havde stået tom et stykke tid, før de ankom.

Han havde således ikke sørget for at lade det varme vand løbe ordentligt igennem, og »så har der formentligt været nogle vandrester i rørene, hvor legionellaen har kunnet udvikle sig«.

Herhjemme er det også vandforsyningen og -distributionen, som Statens Serum Institut (SSI) zoomer ind på i forsøget på at finde en forklaring på det meget høje antal legionella-tilfælde.

For nok kan registrerings-disciplinen og opmærksomheden omkring sygdommen være større i Danmark og diagnose-metoderne mere avancerede end i en række andre lande.

Klimaændringer kan måske også spille ind med højere temperaturer og luftfugtighed, ligesom sygdommen især rammer ældre, som der jo bliver flere og flere af i Danmark.

Men først og fremmest er der meget, der tyder på, »at det reelle antal syge kan være steget og tilsyneladende stadig er stigende«, fremgår det af SSI-orienteringen til sundhedsudvalget.

Her kredser man derfor også om, at en medvirkende forklaring kan være vandforsyningen. For at undgå vækst af Legionella i et vandsystem, er det vigtigt, at det kolde vand er under 20 grader, og at det varme vand mindst er 50 grader. Og hér kikser det måske.

Ifølge seniorforsker hos SSI Søren Uldum er det således et faktum, at der er legionella-bakterier i rigtigt mange af vores varmtvandssystemer herhjemme. »Ja, det er næsten undtagelsen, at de ikke er der,« siger han.

Udviklingen kan derfor godt føre til overvejelser om fastere regler for, hvor tit man skal undersøge vandet, og hvor højt det såkaldte legionella-kimtal må være, sådan som det er tilfældet i f.eks. Tyskland, vurderer han.

Sådanne regler findes ikke i Danmark, hvor der kun opereres med løsere retningslinjer og ikke er opstillet grænseværdier for, hvor høje legionella-forekomster der må være.

»Det er en politisk beslutning, men det ville måske kunne være en fordel for folk, der arbejder med varmtvands-installationer og vejleder om dem, at man kunne have noget at sigte efter og rådgive ud fra,« siger Søren Uldum.

Men han er også med på, at det kan blive en dyr omgang uden sikkerhed for, at det vil få en synlig sundhedseffekt. Samtidig understeger man også hos Statens Serum Institut, at legionær-sygdom fortsat er en relativt sjælden sygdom, og at der derfor heller ikke generelt bør være frygt for at tage brusebad og blive ramt af den.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.